Den glemte sensommer klassiker: Tartar-maden er tilbage! | | Gastromand.dk Den glemte sensommer klassiker: Tartar-maden er tilbage! – Gastromand.dk

Gastromand.dk | 20. October 2017

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Den glemte sensommer klassiker: Tartar-maden er tilbage!

Den glemte sensommer klassiker: Tartar-maden er tilbage!
Familiefaren

Ofte mangler jeg en hurtig, nem og ikke mindst velsmagende ret når jeg er sent hjemme. Du kender det med garanti? Du kommer sent fra arbejdet og ambitionerne om at lave noget virkelig lækkert er høje, men som dagen skrider frem må du sænke baren og ender med noget tarveligt take-away! Ro på – vi har svaret!

Svaret er noget af det mest simple du kan forestille dig – det er nemlig en barndomsklassiker af de helt store, nemlig tartarmaden med hele molevitten! Her snakker vi rå æg, friskrevet peberrod, kapers, karse og et lille twist med en rygeost – men helt rolig – det spiller! Jeg husker ret tydeligt at min Mor og Far lavede dette en fredag aften hvor det skulle være lidt fint og faktisk også vovet – tænker de var nogle Daredevils – råt kød og rå æg og det var altså i slut 1980’erne – måske havde man ikke hørt om salmonella der – either way så synes jeg det var sært!

All you need (is love)…

 

En dag hvor arbejdet fyldte mere end normalt og timerne bare tog hinanden så kom jeg til at tænke tilbage, og så var der faktisk ikke langt fra tanke til handling. Der ligger en god slagter kort fra min arbejdsplads (Slagter Stiller) som jeg kørte forbi og bestilte noget frisk hakket kalveinderlår, du kan også bruge mørbrad. Derefter var det ind forbi et supermarked og hente resten. Retten kan faktisk ikke ødelægges og det er på ingen måder vores opfindelse, men det gør den bestemt ikke mindre dårlig.

Velbekomme…

Den perfekte frokost eller aftensmad…

Den glemte sensommer klassiker: Tartar-maden er tilbage!
Forfatter: 
Kategori: Frokost
Køkken: Danish
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 2
 
Ingredienser
  • 250 gram frisk hakket okseinderlår
  • 2 spsk friskrevet peberrod
  • 2 spsk fint hakket rødløg
  • 2 tsk kapers
  • Rygeost - du vælger din favorit
  • 2 skiver tykt groft rugbrød
  • 1 bakke karse
  • 2 øko æg
  • Salt og peber
Tilberedning
  1. Smør en smule rygeost på hver stykke brød
  2. Tilføj så kød, rødløg, peberrod, kapers og til sæt æggeblommerne (hvis du er bange for salmonella så skolder du lige æggene inden - i skallen that is)
  3. Pynt med karse og giv det et godt skud peber og salt

 

Der kan drikkes vin eller øl til og for mit vedkommende er det eneste rigtige altså Pinot Noir som gerne må være kølet godt ned til 13-14 grader – det lyder som noget “vin-snobberi”, men det er virkelig lækkert, og når du først har nydt vinen kølig, så er der ingen vej tilbage, så er det eneste måde at drikke den på.

Burgundy or not to Burgundy

Selv om jeg nu efterhånden har drukket vin på et ambitiøst niveau i 10 år og godt ved, at perlen ligger i Bourgogne så bevæger jeg mig ofte lidt omkring men gerne centeret om druen Pinot Noir. Jeg nyder på alle måder det klassiske og traditionelle Bourgogne, men finder ofte charmerende og endda forførende oversøiske udgaver.Her er et par eksempler på to forskellige.

Bourgogne…

Bourgogne kan være en udfordring hvilket skyldes, at du skal betale temmelig meget for at få noget der bare tilnærmelsesvis er godt. Jeg må dog sige, at Supervin som denne er købt hos er et godt eksempel som undtager reglen. “Prosper Maufoux (du behøver ikke udtale den) har hvad jeg vil kalde “klassisk jordbær duft fra Bourgogne” som er kombineret med lidt jordbund og lidt krydret i duften. Det er til prisen på 150 kr. (hvis du napper 6 flasker) et røverkøb og er du stadigvæk ikke helt overbevidst omkring Bourgogne er dette et godt sted at starte.

Sonoma…

Nu køber man jo aldrig bare en flaske og denne aften røg der også to ned. Denne er lidt en anden boldgade, men som sagt charmerer Pinot sig alt for let ind på mig. Når jeg skriver den har mere volume må du endelig ikke tro, at den første er noget tyndt sjask, for det er det ikke, solen fra Sonoma er bare mere potent. Det giver vinen en anden karakter hvor der er noget mere mørke bær, chokolade og peber i denne hvilket også er årsagen til, at den skal nydes bagefter.

Sådan ser et godt bord ud…

Ja måske blev det lidt sort i sort på borddækningen, men det er jo vores image på Gastromand – faktisk havde jeg ikke lagt mærke til det før nu – either way så spiller maden og vinen altså – så hermed lidt tips til en fredagsret.

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften: