Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

Grøn Koncert 2018 – Musik og Hygge i børnehøjde (næsten da)…

Grøn Koncert 2018 – Musik og Hygge i børnehøjde (næsten da)…

Sommeren er virkelig over os og det kom de mange gæster som besøgte Grøn Koncert i Aalborg igår til gode. Familiefaren var draget afsted med verdens bedste assistent – nemlig hans datter Sophia på 10 år – målet var at undersøge om Grøn Koncert også var i “børnehøjde”…

Vi har gennem sommeren snart besøgt samtlige festivaler i Danmark, hvor vores mission er at finde Danmarks Bedste Luksus Festival – allerede nu har Northside og Musik i Lejet leveret nogle flotte resultater og ligger højt på luksusbarometret. Vi har lavet et lille sidespring og taget til Grøn Koncert – ikke for at finde luksus men for at undersøge om der er plads til de små og om Grøn Koncert der sammenlagt har besøgt af flere hundredetusind besøgende også er i børnehøjde. Der skulle naturligvis også være plads til at teste udvalget af mad, drikke og søde sager – Vi er jo Gastromand også selv om, at vi er blevet ældre og fået børn.

Vi startede med at spondere terrænet og undersøge hvad der var af muligheder og hvilken steder vi gerne ville besøge. Vi lagde ud med lidt mad for, man skal nemlig ikke rende rundt på tom mave. Første besøg var Foodsquad som leverede en ret lækker “Crispy Pulled Pork burger“.

Herefter var det tid til cocktails fra Nohrlund, som altid er en sikker vinder – nu var jeg på besøg i “børnehøjde” så jeg måtte nøjes med en enkelt af deres økologiske cocktails. Nohrlund gør det godt og leverer en stabil indsats – hvis jeg måtte ønske så var det faktisk én cocktailbar mere hvor de rent faktisk shakede deres cocktails og gjorde lidt mere ud af det. Nuvel det ser indbydende ud i solen med en Nohrlund, men det er præ-shaket og kræver ingen skills whats so ever at svinge over disken. Prisen er til gengæld meget “drikkelig” – 300 kr. for en sixpack.

“Børnehøjde”

Så var det tid til at kigge lidt på børneaktiviteter hvor vi lagde ud med min datters helt Joey Moe som sammen med Cisilia leverede en super koncert i total børnehøjde og med fokus på publikum. Navnlig da Joey Moe lige forlod scenen og gik en tur blandt publikum under “Smukkest på en Søndag” var alle vist solgt! Tak fordi du lige lavede “knuckles” med min datter – you rock Joey!

Du var smukkest på en søndag…

Efter koncerten gik vi en tur forbi Coca Cola-standen hvor børn og forældre kunne kaste med ærteposer og samle point til at måtte rulle en tur på deres lykkehjul hvor der var præmier at hente. Den slags er virkelig godt og navlig noget min 10-årig datter synes om. Stimerol havde ligende stand hvor man kunne gribe tyggegummi og få taget et selfie – der blev sendt efterfølgende.

Familiefaren og Sophia…

Mad i Børnehøjde

Er der udelukkende burgere, øl og cocktails på Grøn Koncert eller er der også noget en lettere kræsen eller selektiv spisende 10-årig gerne vil have? Det er der helt sikkert!

La Crepe leverer barndommens favoritspise – pandekager med is og syltetøj og til fornuftige penge. For 50 kr. får du en ordentlig omgang som min datter der elsker den slags havde svært ved at konsummere – ergo var der rigeligt!

“Back to the 80’s”

Så var det Aqua-tid til stor gælde for de små og store – navnlig os som er født i 1980’erne kunne synge med på alle de store og næsten udødelige pop-hits som “Barbie Girl” og “Dr. Jones“.

Aqua Lene og DIffen i aktion…

Selv min 10-årige datter synes det var godt og på trods af, at hendes fødselsår er 2007 hvilket er 20 år efter Barbie Girl udkom. Jeg bemærkede i hvert fald stor glæde i hendes øjne da hittet kom på!

De kan sgu stadigvæk…

Efter Aqua var det tid til Phlake som jeg faktisk ikke helt kendte udover hans monsterhit “Pregnant” hvor han vist synger om at svømme i oreos. Koncerten var stille og rolig og helt perfekt til de små. Herefter var der igen pause inden DAD skulle rocke igennem. Her valgte vi en omgang Fish N Chips som var langt bedre end forventet – her må jeg lige lade en bemærkning falde om, at niveauet siden 2016 bestemt er hævet.

UDE-MÆR-KET AALBORG!!!

Kun én person kan råbe det så det lyder troværdigt og fedt og det er Jesper Binzer! Den evige garage-rocker som aldrig opgiver drømmen om at slå igennem på verdens plan. Alt respekt for det – men jeg tror sgu det løb er kørt. Ikke desto mindre kan de levere en fest og få nærmest samtlige til at hoppe med når de fyrer den af.

Ude-mær-ket Jesper!

“Jeg står stadig oprejs som viagra!”

Ikke just børnevenlige tekster fra Suspekt og flere gange måtte jeg også lige distrahere min datter lidt da flere af deres tekster gav anledning til lidt for mange spørgsmål – ikke desto mindre så kan Suspekt virkelig samle et publikum og fyrer den max af!

Suspekt…

Det er anden gang jeg ser Suspekt på Grøn Koncert – sidste gang var i 2016 hvor Benal lige gæstede scenen med “Fri” – og leverede et virkelig fedt show.

Andreas…

Den markante skærbrænder stemme fra Suspekt Andreas Bai-D fyrer den af som altid. Jeg har intet ondt at sige om Suspekt – de holder stilen om man kan lide den eller ej – respekt herfra.

Børnevenligt?

Mere mad i børnehøjde

Imens vi forsøgte at ignorere de mindre børnevenlige tekster fra Suspekt gik vi på udgik efter lidt snacks. Min datters valg faldt på lune bacon snakcs. Tja – for mig er det sgu lidt ligegyldigt – men for 45 kr. får du nok til 4-6 personer så til en omgang øl er det helt fint. Min datter var da meget tilfreds!

Heldigvis var der “mini-donuts” lige ved siden af den lille bod med bacon snacks og det var til gengæld ret godt. For 35 kr. fik vi ca. 15 små nystegte donuts med karamelsauce. Det var sgu en okay snack.

Fra Grunk til Lukas

Den unge knægt med den internationale stemme Lukas Graham var aftenens afslutning. Jeg vil godt tilstå, at jeg faktisk ikke kunne lide ham da han kom frem – men som resten af Danmark har jeg nu overgivet mig! Han gør det fænomenalt godt og har virkelig god kontakt med publikum.

En flot intro med Lukus…

Han er ydmyg og virker bare til at elske at lave musik. Min datter er ret vildt med ham og vi nød de første 4-5 numre hvorefter vi begyndte at trække mod udgangen. Efter ca. 8 timer havde vi hørt 5 koncerter og besøgt 5-6 forskellige boder med mad. Niveauet er hævet betydeligt siden 2016 men der kan sagtens gøres mere. Jeg savner en kende personlighen på nogle af boderne. Det giver altså underligt at en bod hedder “Pommes Frites” og en hedder “Burger” – altså jeg er med på det praktiske – men der er altså intet personligt over det. Det minder for meget om affodring af folket.

Jagten på Danmarks Luksusfestival: Roskilde Festival 2018

Vend næsen mod nogle af de andre Festivaller, som virkelig rykker på gorumet og luksus fronten, der er god inspiration at hente. Roskilde Festivallen er et godt sted at starte – Der har Grøn Koncert allerede lidt til fælles med – nemlig den grønne Tuborg! Jeg tænker der allerede er bygget bro og håber Grøn Koncert 2019 vil levere endnu højere niveau på madfronten, der er nemlig styr på de små og jeres tiltag til børnene skal I have store roser for! Tak for det og på gensyn næste år.

Skål i Tuborg…

 

 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Jens

    Ja man bliver jo ikke yngre.

    Var til GK første gang i 1985 i “Gryden” Esbjerg.
    Adgang var gratis og alle havde en ramme øl under armen med ind!
    Og alt det der Aqua/Suspekt skrammel var sgu ikke opfundet…

    Sluttede min GK æra 1987 i Odense. “One Two” var nogle dejlige piger på de tider (det er de stadigvæk)

    Kan forstå at nu er det ret vigtigt med “økologi-bæredygtighed-små ølmærker-Rose vin- osv osv”

    Men kør hårdt :-) I’m retired from this shit..

    • Hej Jens – du lyder til at være en rigtig kriger! Og nej sådan er det slet ikke idag – luksus i form af champagne, østers og fulde restaurant-besøg er en del af mange festivaller og selv om at Grøn Koncert ikke er en festival så virker de også til at går i den retning…

      Du må nyde en kold øl i haven i stedet 👏

Submit a Comment