Gastromand.dk | 23. September 2018

Scroll to top

Top

10 kommentarer

Jagten på Danmarks Luksusfestival: Roskilde Festival 2018

Jagten på Danmarks Luksusfestival: Roskilde Festival 2018
Familiefaren

Årets 5. stop er den legendariske Roskilde Festival som strækker sig over et par uger – hvis du tæller campingpladsens åbning med. Fra onsdag til lørdag er der program med store kunstnere fra hele verden. I år kunne du for første gang i Danmark nogensinde høre Eminem på Orange Scene. Videre var Bruno Mars, Gorillaz, Massive Attack, Nick Cave, Benal, Charlotte Gainsbourg, Peter Sommer og CV Jørgensen på programmet – derudover mange flere! Vi kom i år for at jagten årets luksus festival…

Lad os sætte scene fra starten – luksus kan komme i mange former og smag og syn er helt individuelt – for os er luksus faktisk det som flere festivaller er begyndt at dyrke mere og mere, vi så det på Tinderbox og Northside Festival. Champagne-barer med østers og caviar – fuldt dækkede restauranter med glas og bestik – ikke noget med at drikke vin af et plastik krus – det kunne også være velshakede cocktails og mad der er lidt mere end overstegte burgere og slatne hotdogs.

Vores første dage gik primært med at få overblik over festivallen for Roskilde udvikler sig i disse dag til noget der ligner Danmarks 4. største by da over 100.000 mennesker pludselig indretter sig i telte, haver, på vandrehjem og hoteller – ja alt hvad der kan bruges i disse dage bliver udnyttet.

Roskilde Festival har flere hundrede mad og drikkeboder fordelt over hele pladsen. Vi anbefaler at du downloader deres app og udvælger dig noget af det du absolut vil smage, ellers mister du overblikket.

Vi lægger ud med en god halgbyge af cocktails fra Gringobar, som skulle lave de bedste White Russians på hele festivallen – De kører oveni købet “The Dude” tema så flere er klædt ud som “The Big Lebowski” – det træffer naturligvis vores interesse:

Der er nok ikke så meget luksus at få en White Russian med 12 cl. sprut i – men den adskiller sig fra andre og bør helt sikkert besøges. Du kan i øvrigt roligt regne med, at den også er at finde næste år.

Spisetid! Nogle af de bedste burgere finder du hos “YoBurger” hvor køen ganskevist kan føles lang men efter 10-15 min har du faktisk mad. I forhold til flere af de andre vi smagte var dette en vildt god burger!

Man skal huske at drikke indimellem og endelig kom der lidt luksus på Roskilde hos “Malbec-Vinbar” som du normalt finder på Vesterbro – men også på Roskilde Festival. De har en lille Pavilion hvor du kan nyde Champagne, Cava, Pinot Noir, Chardonnay og naturligvis Malbac. Der er lidt luksus over det, men når du ikke må få din flaske vin med væk fra baren – ikke engang over til nærmeste bord så går lidt af det lækre af det. Vi erkender at det er reglerne på Roskilde Festival, men det ødelægger lidt det hele, at du lige får kløvet din flaske vin i to plastik krus.

Mere mad – Birthesminde skulle være temmelig lækkert og har egentlig også opskriften på lidt luksus – økologisk, lavet fra bunden og fyldt med smag. Men kødet var desværre lidt for hårdt stegt og kartoffelsalaten manglede smag – lidt synd da det faktisk kunne have været lidt luksus.

Rom & Cigarbar er ikke for sarte sjæle der ikke kan lide røg for det pulser folk nemlig i bund. Det er hyggeligt og du kan få en ganske god rom til fornuftige penge og ovenikøbet i et rigtigt glas! Vi nærmer os luksus – men også kun kort.

Gin-ial! Sådan hedder baren her, hvor du kan få en Tanquery no. 10 med Fevertree Tonic og frisk agurk – det er luksus og virkelig lækkert. 6 cl. sprut til 115 kr. Godt gået!

Det er ikke luksus som sådan – men ret fedt at prøve – “A Bugs Life” burde denne burger hedde men masser af knust græshoppe, orme og andre insekter blandet i. Smagen er i top og ærlig talt – du ville ikke have vidst det i en blindsmagning! Sjovt at prøve men ikke luksus.

Efter de første par dage var jeg tæt ved at give op og i stedet bare nyde den helt fantastisk stemning der er på Roskilde Festival – jeg ville droppe luksus og nulstille og gå tilbage til noget helt ukompliceret. Det gjorde jeg så med et par gode dåseøl fra Tuborg – men imens jeg nød udsigten til Orange Scene fik jeg et tip!

Skotlander Rom har en “hemmelig lounge” opbygge i træ med lavt til loftet hvor de laver enestående cocktails på deres danske rom. Du skal bestille bord og betale forud, som du nem kan køre på skotlander.com/lounge. Prisen er 400 kr. pr. person hvor du faktisk får 5 cocktails af høj kvalitet samt en snack lavet af køkkenchefen fra Textur i Aalborg – det er luksus og det er reelt også billigere end de cocktails du får på pladsen til 95 kr. stk. :-)

Lidt luksus finder du hos Den Økologiske Pølsemand – alt er øko og smagen er i top – men er en hotdog luksus? Måske…

Skiburger er legendarisk og har ejes af Roskilde Skiklub – den har været på festivallen i adskillige år – vi må sige, at den er lidt overratet og lever nok mere på sit navn end på smagen – byt ciabattabollen ud med brioche – så har I sgu en sikker vinder!

Beer Barn’ har et godt øl-kort og her finder du faktisk luksus – der er omkring 20 forskellige øl hvor du kan få pilsner, lager, stout, IPA, hvede og meget mere – 45 kr. pr. stk. for alle.

Vores med likede billede på festivallen er “Lobster Rolls” fra Smoked Seafood Kitchen som du finder i Foodcourt – det er ren luksus. Du kan få vinegar fries til og får begge dele for 100 kr. det er helt fair for sådan en omgang – tak for det.

Handler Roskilde Festival om luksus?

Ikke endnu – men det er på vej og mon ikke boderne og udvalget vil ændre sig hen over de næste år. Boder som Skotlander der laver en Rom Lounge med seatings og “Lobster Rolls” skal der nok komme mere af. Nu gik jeg all-in på Festivallen og nappede 4 dage i streg – også med alkohol og for mig var Roskilde meget mere end luksus. Det er en varm og åben festival som handler om nærvær og passion – ikke blot for musik men for festivalens ånd. De inkarnerede festival-gængere snakker om “The Roskilde Blues” som indtræffer hos mange når eventyret pludselig er slut – nu forstår jeg hvad I mener… Jeg savner allerede “That Orange Feeling…”

 

Så selv om vi kun rammer 4 stjerner på luksus-barometret så får den 6 personlige stjerner fra mig – Roskilde du er helt enestående og selv det er umuligt at opdrive hverken østers, rigtigt bestik eller vinglas så gav du en oplevelse for livet! Tak for dig og på gensyn til næste år.

Kommentarer

  1. Bjarke

    I skriver tre stjerner og giver fire, er det så tre en halv eller deromkring? 🤩Eller er I bare helt smadrede? Jeg har sgu heller ikke ovenpå endnu 😵

    • Hej Bjarke – den sneg sig op på 4 – nogen havde tømmermænd da indlægget blev lavet :-) Men det er ud fra luksus mellem 3 og 4 – men som jeg skriver så synes jeg faktisk ikke helt teamet passer til Roskilde – som førstegangsbesøgende er jeg blevet taget med storm og blev mødt af en festival fyldt med passion, varme og helt enestående mennesker – nu er jeg heldigvis kommet over min “Roskilde Blues” men det tog da lige et par dage :-)

  2. Natascha Skovgaard

    I missede tatar! Det var ægte luksus i brioche bolle.

    • Sikke noget Natascha! Hvor var det henne?

      • Sandra

        Her er jeg enig. I skulle prøve Tartarburgeren. Dét er godt! Den plejer at ligge i Foodcourt, men lå i år i Art Zone – madboderne som ligger på række ude foran Foodcourt🤓👌🏻
        Vi er en camp, som flittigt guffer dem i os hvert år😋
        – Det må jo betyde et år mere på Roskilde!

        • Næste år Sandra – vi fik Lobster Roll fra Hooked og “Bug Burger” derfra :-) Luksus og grænseoverskridende :-)

  3. Laura

    Stedet hvor i fik Lobster Roll hedder Hooked, og ligger også på Nørrebro i København. Nu hvor i selv nævner app’en, undrer det mig, at i ikke har fundet frem til f.eks. Tatar, Kiin Kiin og Madklubbens steak & bearnaise burger og trøffelpopcorn. Der plejer også at ligge en god bar i mediebyen. 😉

    • Hej Laura,

      Tror mig vi har været omkring det hele – men ikke alt kom op – vi fik postet 26 opslag og lavet noget der ligner 30 stories på ca 3 dage – så vi var godt omkring. Kiin Kiin var lige ved siden af Gorms og YoBurger og Barburitto men jeg synes bare ikke det så særlig godt ud og til en pris på ca 90 kr. så vidt jeg husker troede jeg ikke helt på det – Madklubben burde vi have prøvet – det erkender jeg – jeg vidste faktisk ikke de har bearnaise :-)

      Mediebyen eller Backstage Village som det hedder nu lavede vi lidt fra men fik også en lille reprimende fra jer fordi alle ikke har adgang :-)

Smid en kommentar