Hvem serverer Danmarks bedste Festivalburger??
Ski, Dixie og Arizona. 3 ord der ikke umiddelbart har meget tilfælles – altså lige bortset fra at de alle er navne på ikoniske, ja nærmest mytiske, burgere på de danske musikfestivaller! Men er de også de bedste?
Gastromændene har spist sin del burgere på de store danske festivaller og nu skal det afgøres en gang for alle. Hvem serverer Danmarks bedste Festivalburger? Er det en af klassikerne på Roskilde Festival eller Smukfest der løber med sejren eller bliver det en af de nye drenge i klassen på Northside eller måske Tinderbox? Det vil de næste par måneder afgøre – én gang for alle når Gastromand kårer Danmarks bedste Festivalburger!
Jagten går ind fredag i Aarhus, hvor navne om Beck, Iggy Pop og Duran Duran blandt andre skal levere lydtapetet når Aarhusianeren, Eksilsønderjyden og yours truly rammer madboderne på Northside.
Bedømmelseskriterier
Jamen hvordan sikrer I en ensartet vurdering på tværs tænker du? Fordi vi alle ved hvad der skal til for at lave en perfekt burger og det er faktisk temmelig simpelt: Vigtigst er naturligvis bøffen – lavet af smagfuldt kød, gerne stegt (eller grillet) lidt hårdt, men stadig med en rosa midte. Sidst men ikke mindst er en blød og sød bolle altafgørende for at fuldende helhedsindtrykket af en rigtig burger.
Kriterierne i jagten på Danmarks bedste Festivalburger er dermed:
- Helhedsindtryk (10%)
- Bolle (20%)
- Bøf (50%)
- Fyld (20%)
Har du et bud på en vinder eller bare en burger vi ikke må gå glip af, så hit med en kommentar!
Stik os en kommentar-
Kristinedals burgere er helt klart min favorit! Bøffen er stor og saftig, og salat et sprød og frisk. Top notch!
-
Jeg var helt vildt overasket over den der gamle burgerjoint, der vist har været med siden Roskilde åbnede -Kristinedals Oxeburger eller noget…
Først ku vi ikke finde stedet, men så opdagede min veninde at den bare var flyttet til Arena Parks, sammen med Gringo og et kaffejoint, jeg har glemt navnet på…De har to helt vildt lækre hapser, som jeg klart ville normere, hvis man kunne det…
En er lavet af ren oksesteg, med marinerede løg i rigelige mængder og sindsygt lækker smag af rigtigt godt kød -med en eller anden hemmelig marinade, som jeg ikke må lokke ud af dem :-/Den anden som min veninde fik, var en veggieburger….Ja, sgu en grøntsagsfrækkert -who would have known!?! Men der var både bid og smag i den, så jeg blev sgu vildt overrasket :-)
Vi skyllede iøvrigt hele lortet ned med nogle frisklavede milkshakes -jeg tog sgu en tøsejordbær og min veninde en chokolade -og de gik sgu rigtigt godt med vores burgere!
ps hvad hvad fanden er det med kvinder og chokolade??
-
Kirstinedals bacon cheese burger er helt klart min favorit, brødet er blødt uden at det bliver kedeligt, kødet, rigtig hakkekød ikke noget af det kedelige fra frost, er krydret helt perfekt og sammen med remo, ketchup, ost og bacon giver det en oral orgasme og total nydelse
-
Word Morten B! Gourmensch’s Porchetta burger var nærmest det eneste jeg spiste på Northside. Og alle jeg fik med derned var enige! Bedste festival-bruger jeg har smagt på en festival og jeg har altså været næsten hele kataloget igennem!
-
Glæder mig hvert år til Dixie burgeren. Synes dog også det er spændende at de på Roskilde serverer Cowboytoast med hestekød – det skal helt klart prøves ;)
-
Uanset om den møder kriterierne eller ej, så må i ikke gå glip af Gourmensch’s porchetta burger. Det er en smagsoplevelse af de helt store. Udsolgt to dage i træk, så skynd jer forbi søndag inden det er for sent! http://aarhusupdate.dk/gourmensch-porchetta-burger-baal/
-
Tror næppe det bliver en vinder, men Copenhell har smidt en Officiel Copenhell burger på programmet i samarbejde med Hellmans, som bl.a. indeholder flæskesvær(?)… Jeg ved ikke om jeg synes om lyden af det, men må nok ofre mig i mit forsøg på at æde mig igennem festivallen…
-
jeg skal helt sikkert smage denne:
Kommentarer