Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 7. oktober 2024

Scroll to top

Top

5 kommentarer

Roskilde Festival: Den kulinariske hitliste!

Roskilde Festival: Den kulinariske hitliste!

Årets Roskilde Festival er skudt igang – her får Gastromands madmæssige hitliste fra 2013.

Roskilde Festival anno 2013 er veloverstået og mens de mest hardcore gæster kæmper med de sidste tømmermænd, er det blevet tid til at gøre lidt status på den kulinariske side af festivallen.

Roskilde har igennem de sidste par år gjort en massiv indsats for at højne kvaliteten af mad-tilbudene, som deltagerne kan fornøje sig med i løbet af de 8 dages fest. Og modsat visse musik-anmeldere, som ikke mener at årets lineup var synderligt imponerende, mener denne mad-mand at årets kulinariske udbud kort sagt (og på jysk) var ganske godt.

Overraskende nok – ihvertfald for undertegnede – var maden klasser over hvad jeg har oplevet de sidste par år til Smukfest, som jo ellers umiddelbart har fat i et noget mere købestærkt publikum.

Læs også: Roskilde Festival 2013: Det skal du spise

Nå, nok snak! Herunder får i en liste over de bedste og værste kulinariske oplevelser på RF13!

Læs også: Det spiste (og drak) vi på North Side 2013

Det var stærkt!

Food Court

Klart den største positive overraskelse. En food court med en samling af mindre madsteder, som præsterede virkeligt lækker mad. Fornuftigt smørrebrød, en omgang pulled lamb, franske fristelser, eller noget fra en af de andre 20-30 boder? You choose!! Super udvalg, super stemning og køer af ganske overskuelig størrelse, modsat flere af de andre madsteder.

Food Court - Årets bedste nyhed! Intet mindre!

Food Court – Årets bedste nyhed! Intet mindre!

 De syngende franskmænd

…og deres ‘Le Toulouse’ – En smagsbombe af en sandwich med Toulouse-pølser stegt med løg, samt en røvfuld kartoffelbåde friteret i andefedt, serveret med en senneps-creme fraiche. Brøddet var en kende for kønsløst, men jeg må vel bare erkende at det er sådan franskmanden vil have sin sandwich. Dette var til gengæld også det eneste negative der var at sige om Coquo-drengene og deres mad.

Læs også: Det spiste og drak vi på Smukfest 2013

Et styks underholdende franskmand!

Et styks underholdende franskmand…

 

Overraskende nok – ihvertfald for undertegnede – var maden klasser over hvad jeg har oplevet de sidste par år til Smukfest

 

...og et styks lækkert og tilpas snaksket måltid!

…og hans dejligt snaskede indslag!

FoodJam

Fedt koncept! Tag vennerne med til FoodJam-teltet, smid en 50’er pr. snude og gå om bord i et bjerg af gode råvarer. Eksperimentér, lær nye råvarer at kende og tryl et solidt måltid mad frem, med hjælp fra de ansatte guides. Thumbs up!

FoodJam - 3-4000 portioner mad blev kreeret af gæsterne hér!

FoodJam – 3-4000 portioner mad blev kreeret af gæsterne hér!

Madevents

En lang række superfine events blev afholdt i løbet af festivalen. Popup-drengene fra Rødder serverede lækker middag med råvarer fra Lolland Falster. Studerende fra Gastronomiske Legestue på fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet legede grundigt med maden, og Søndag kunne du vælge at tilbringe dagen sammen med Strangas og hans kager, eller at kreere lækre retter med råvildt.Mange af arrangementerne var helt og aldeles udsolgte. Godt gået!

Et par DTU-studerende gør klar til at lege!

Så er der fri leg! Studerende fra Gastronomiske Legestue på KU i hopla!

Roskildes madfilosofi

Uden at vi nu skal til at blive alt for pladderhumanistiske her på Gastromand, så har Roskilde nogle voldsomt prisværdige holdninger omkring deres mad. Økologi og bæredygtighed er i centrum – blandt andet kan madboderne nu Ø-mærkes. Derudover producerer festivalen mere end 10 tons færdigretter af resterne fra madboderne. Færdigretter som senere hen uddeles til hjemløse. Godt gået, Roskilde!

Det var sløjt!

Billetter til madevents

Enten var der alt for få – ellers var jeg bare møg-langsom…hmmm, ved nærmere eftertanke, var det sgu nok mest det sidste!

Haché Gormetburger

Er vældig godt tilfreds med den ægte vare, på deres restaurant ved Nørreport, men det de serverede på pladsen levede på ingen måde op til deres vanlige standard. Lang ventetid – en lunken burger og en omgang halv-slatne fritter. Ja, det er samlebånds-produktion i McD-skala, men selv med det in mente, kan I sgu gøre det meget bedre!

Havde det nu bare været varmt...

Havde det nu bare været varmt…

Lunken rødvin

Festival-rødvinen var ellers rigtig fornuftig til prisen – hvis den altså blev serveret ved en nogenlunde tålelig temperatur. Men 25 grader klæder bare ikke rigtigt nogen vin. Gør os lige den tjeneste at smide den på køl næste år, tak! Så venter jeg gerne de 10-15 minutter på at den røde har fået en fornuftig temperatur.

Havde det nu bare været koldt....

Havde den røde nu bare været kold….

Alt i alt var der dog langt imellem de dårlige oplevelser og efter at tømmermændende har lagt sig, står jeg tilbage med et virkeligt positivt indtryk af de kulinariske tiltag, der arbejdes med på Roskilde. Jeg glæder mig allerede til at kigge forbi næste år!

skala 5

 

Hvad var din optur og røvtur på sommerens festivaller?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Søren Emil Hou

    En lille rettelse. Det var ikke studerende fraHotel- og Restaurantskolen der legede med maden, men en klub af studenrende fra fødevarevidenskab ved Københavns universitet. Den hedder Gastronomisk Legestue.

    • Hej Søren!

      Whooops! Må ha været grundigt stiv, da jeg skrev det! Tak for rettelsen! Det skulle nu være op plads :)

  2. Fattigkokken

    Synes altid Dixie-burgeren er et hit! Nogen som ligger inde med en opskrift på en lignende?
    Derudover så synes jeg, at Pork’chetta-sandwichen var herlig og tilmed billig!!
    Af skuffelser var Gringos-nachos, osten var ikke smeltet helt, og creme fraichen var tynd og mindende mest af noget som kunne være i en drikke-youghurt. Guacamolen var uden smag og struktur.

    Er fuldstændig enig med Toulouse-pølse-sandwichen! Den var lækker og stort plus at de gav smagsprøver ud til alle og enhver!

    • Hey Fattigkokken!

      Jeg fik desværre ikke prøvet Dixie-burgeren, men hørte meget godt om den! Det samme med Porchetta-sandwichen. Skulle sgu have haft nogle flere dage…eller en større mave!

      Ærgeligt med Nachos’ene….det kan ellersvære lige hvad man har brug for, med en gang tømmerhakkere!

Smid en kommentar