Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 7. december 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Roskilde Festival 2013: Det skal du spise!

Roskilde Festival 2013: Det skal du spise!

Roskilde Festival blev officielt skudt i gang i går, da Winnie Who åbnede Orange Scene (btw et noget mærkeligt kunstnervalg, i undertegnedes øjne). Samtidig åbnedes der op for den sidste del af festivallens slaraffenland udi madboder.

Roskilde Festival har nemlig haft et ganske stort fokus på at levere en ordentlig røvfuld god mad til folket, hvilket har resulteret i et flot udvalg af mad til – for en festival – ganske rimelige priser. Er du lidt lost i madjunglen, giver vi dig her vores bud på, hvad du skal gå efter!

Her skal du spise

Coquofood – Food Court
Et fransk baguette med lækre Tolouse-pølser. Og så lige fritter stegt i andefedt! Et must try!

Læs også: Det spiste (og drak) vi på North Side

FoodJam – City Centre East
Er du DIY- eller kollektiv-typen er dette stedet for dig. Tag vennerne under armen og indtag et af køkkenerne, hvor I under kyndig vejledning kreerer et lækkert måltid af de mange råvarer FoodJam-folkene har slæbt med.

Masser af gang i den hos FoodJam!

Masser af gang i den hos FoodJam!

Bedre Madder – Food Court
Trænger du til en flad eller to? Et par fine stykker smørrebrød i food courten gør det altså væsentligt bedre end rugbrød fra netto, med lunken dåse-leverpostej.

Farmors Tarteletter – Food Court
Ingen grund til at gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Tarteletter er sgu bare pisse godt. Mormor-køkkenet holder max!

Læs også: Roskilde festival 2013 – var den øko?

Københavns Madhus –Food Court
Pulled lamb i khubz – et arabisk pitabrød – skal helt sikkert prøves, nu hvor pulled pork er blevet allemandseje.

Meyers – ved Cosmopol
Ingen festival uden Meyers flæskestegs-sandwich. Et lidt kedeligt valg siger du? Måske…men den smager sgu bare så fantastisk godt!

Meyers by Night

Meyers by Night

Mummbai – City Centre East
Vi har hørt mange rosende ord om både deres Chicken Tikka Masala og deres karrysuppe. Køen foran Mummbai, da vi gik forbi, vidnede om en populær biks.

Rock N Risotto – City Centre East
En stor fed omgang risotto med braisseret lam. Portionerne er store nok til at mætte en meget sulten, fuldvoksen mand. Et godt køb til 65kr. Gastromændende siger ja tak.

Her skal du drikke

Malbeck – Urban
Trænger du til et godt glas vin – og det gør du – serverer Malbeck 15 argentinske af slagsen.
Advarsel: Der er stor sandsynlighed for, at løbe ind i en lettere overrislet Eksilsønderjyde i baren.

Skål i vin! Den argentinske af slagsen!

Skål i vin! Den argentinske af slagsen!

Mesteren og lærlingen
Er du mere til et par lækre cocktails er kødbyen-institutionen Mesteren og Lærlingen det klart bedste bud.

Rom- og Cigarbaren
Siger vidst sig selv! En duo som vi gastromænd absolut sætter pris på.

Vinen i Tuborgbarerne
Skulle efter sigende være et virkeligt godt køb! Ihvertfald hvis man skal tro vin-geniet Rasmus Holmgaard – og det gør Gastromændene i den grad! Rasmus anmelder desuden også maden på Roskilde, så kig endelige med på hans side.

Og så husk lige at downloade Roskilde Festivallens mad-app “appetizer”. Og at følge os på Instagram, hvor Eksilsønderjyden vil uploade one-liner anmeldelser i løbet af festivalen. Og hey – du kunne jo gøre det samme: Skriv hvad du spiser og “tag” med #gastromanddk #rffood og #rf13 på instagram og Twitter

Go festival derude!!

Stik os en kommentar

Kommentarer

Smid en kommentar