Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 27. juli 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

Jagten på Danmarks Luksusfestival: Musik og Luksus i Lejet

Jagten på Danmarks Luksusfestival: Musik og Luksus i Lejet
Ingeniøren

Glem alt om Skagen i uge 29. Ved toppen af Sjælland ligger Tisvildeleje, der efterhånden er blevet lidt af et tilløbsstykke midten af sommerferien. Det vælter ind med lækre biler, rosévin og festglade mennesker, og det er også her, vi finder Musik i Lejet. Så det er nu ikke alle som gider køre helt til Skagen.

Musik i Lejet er en festival, der hurtigt har vokset sig stor nok til at kunne bære 3 scener, og har i år 10-årsjubilæum. Der plejer altid at være garanti for knaldende solskin, smukt vand og sand og fart på musikken. Vi tjekkede ind for at se, om Musik i Lejet kandiderer til at være med i opløbet om årets luksusfestival.

 

 

 

Torsdag – velkommen til pladsen

Selvom rosévin, champagne og hvid bourgogne huserer heroppe, så skal der lidt væske indenbords, så vi lægger ud med en iskold fadøl – det er jo festival for fan’. Så er vi i gang!

 

 

Når der kommer fadøl indenbords, bliver man hurtig lækkersulten, og vi tjekker, om de har styr på en af basisvarerne blandt sultne festivalgæster – en hotdog.

 

 

Apropos basisvarer, så slipper vi heller ikke udenom burgers. Musik i Lejet har mange burgers, som man efterhånden får kastet i nakken overalt, men kvaliteten er heldigvis støt stigende. Ikke mere sejt ciabattabrød og fesent rucola – her er greasy boller, svedige bøffer og godt med bacon og ost.

 

 

Tørste indfandt sig igen, efter sækken var fyldt, og det var tid til at smage på lidt af det lyserøde discosaftevand. Der var Aix en Provence overalt, så det blev et glas af den svale og frugtige rosévin.

 

 

Videre til torsdagens første musikindslag – Bikstok Røgsystem på Strandscenen. Varme toner og rytmer og her hører der en fancy mojito til. Der var et bredt udvalg af lækre drinks, men vi blev hurtigt forfaldne en variant med passionsfrugt fra Mojitobaren. Solen hamrede nådesløst ned over pladsen, så drinks flød hurtigt igennem.

Torsdagen blev lukket på fornemmeste vis af Kellermensch på Skovscenen. Dunkel rock til voksne mennesker og med især en kontrabas, der skærer lige igennem skind og ben og får maven til at rumle. Bum!

 

https://www.instagram.com/p/BlbZJpJlte6/?taken-by=gastromanddk

 

Fredag – klar til luksus

Den friske Gastromand er tidligt i tøjet og klar til at møde en ny dag. Ruten fra campingpladsen til festivalpladsen er en lang og støvet rute, så det er vigtigt med forfriskninger undervejs. Det er uhøjligt at takke nej, så der blev sagt ja tak – mange gange. Og så var vi i gang igen.

 

 

Vi har danset udenom indtil nu, men det handler altså om luksus, og så er det om at slå til. En skaldyrsplatte med en masse guf fundet i nærheden af Tisvildeleje. Der hører skaldyr med til det fabelagtige solskin i nærheden af Kattegat, hvor Lejet tager sig utroligt smukt ud. Pladsen er hele tiden gennemstrøget af en skøn brise, så temperaturen bliver holdt på et menneskeligt niveau. Appetitten meldte sig, og så var det afsted.

 

 

En af de mest annoncerede retter på forhånd var en Lobster Roll fra Hooked Cph, der huserede i Skaldyrsbaren. Det lød næsten for godt til at være sandt, men der var tale om en sublim ret, der kæmpede om kap med mundvandets bølger.

 

 

Lidt har også ret, så der var også masser af rejer. Det var nogle ordentlige klepperter, der virkelig smagte af noget, og som gjorde fingre og hagesmæk godt fedtede. Hooked har vi nu ser på flere festivaler, og de ser blot ud til blive bedre og bedre. Skaldyrsplatten her “Alt godt fra havet” var simpelthen en luksusoplevelse på festivalen. Tak for det!

 

 

Det skal ikke være skaldyr alene, og hele indgangsområdet til festivalpladsen var gennemsyret af duften fra boden Tacos & Nachos. Simple carnitas med fremragende fyld og tilsmagt korrekt var en udsøgt oplevelse.

 

 

Stranden kaldte, og det samme gjorde lækkertørsten. Mojitobaren ved siden af Strandscenen havde et væld af lækre og læskende drinks, og valget faldt på en klassisk mojito og (endnu!) en med passionsfrugt. Der var en uforglemmelig oplevelse at kunne gå fra den pulserende festivalplads og direkte ud på den bløde og indbydende strand med havets bølger for enden. Vinden gjorde alting renere og friskere, og det var i sandhed en luksusoplevelse.

 

 

Kaffe må der til, og der var heldigvis masser af gode muligheder. Med og uden alkoholvarianter men ingen af dem slår en sort, varm og stærk velbrygget kop kaffe … NU!

 

 

Solen går som bekendt ikke ned af sig selv, så vi var nødt til at hjælpe den på vej. Lillet var her og der og alle vegne med deres gin-varianter, så det blev en klassisk GT samt en hindbærfrækkert som partner.

 

 

Traveturen tilbage til campingpladsen er lang, og da vi næsten ikke havde spist noget den dag – man er vel født med en naturlig høj appetit – var det nødvendigt med en snack til gåturen. Gastrotrucken havde allerede udmærket sig med en fantastisk burger dagen før, og de havde heldigvis en enkelt ting mere på menukortet.

 

 

Lørdagen – den store dag.

Endnu en pragtfuld solskinsdag med små 30 grader. Efter en lur i solen på stranden stod der sommerfrokost på programmet. Et spændende samarbejde med restaurant Tinggården i spidsen samt et væld af lokale producenter af lækre fødevarer.

 

Sommerfrokosten foregår i Herligheden på festivalpladsen fra kl. 14:00 – 16:30
1 x Lillet velkomstdrink med snacks
1 x 3-retters Sommerfrokost fra Tinggården v/Jan Friis Mikkelsen m. drikkevarer: Royal craft beer & sommersnaps.
Samt livemusik og taler.

Så var der endelig mad igen. Vi var helt henne ved kl 14, før der var mad på programmet igen. Der var tre retter på vej efter en velkomstdrink fra Lillet og lidt små hapsere.

 

Der var styr på håndværket fra Tinggårdens dygtige folk, og der var virkelig smag i de enkle og lækre råvarer. Hovedretten havde enkelte eksotiske indslag, der på forbilledlig vis spillede op til dans med de lokale ingredienser.

 

 

Maden glider ikke ned uden drikkevarer, som bryghuset Schiøtz stod for. Ølmenuen var kyndigt parret, og Anarkist-seriens væld af frugt og aroma gav en skøn luksusoplevelse til sommerfrokosten.

 

 

Der blev også disket op med små skarpe, og sommerfrokosten var i det hele taget en festlig oplevelse. Glade gæster, super serveringspersonale og løssluppen stemning!

 

Det varme og tidlige sommervejr havde givet en enorm jordbærhøst på de kanter, så der var masser af jordbær til rødgrød. Tilsat en liflig fløde og estragonbagt rugbrødsknas var det den perfekte afslutning til en Lejets sommerfrokost i restaurant Herligheden.

 

 

Hooked Cph’s fiske- og skaldyrsretter var her, der og alle vegne, og det var tid til en af de andre festivalklassikere – fish’n’chips. Vi leder ikke bare efter mad men efter luksusmad, så der kæmpes lidt ekstra for det.

 

 

Man kan ikke sige Nordsjælland og Tisvildeleje uden østers, og der var heldigvis friske folk på pladsen fra Fiskerikajen.dk. De serverede Bretagne-østers med lime, citron og tabasco, og det spillede helt perfekt i solskinnet.

 

 

Kiin Kiin betyder altid luksusoplevelser, og de tog også sejren for bedste snack på Roskildefestivalen sidste år.

 

 

Der var masser af grills med fart på og åben ild, og en af dem blev ved med at fange vores opmærksomhed. Især når der blev læsset store mængder marineret kød op, der fik tæv af grill og flammer.

 

 

Én burger er sjældent nok, så vi tjekkede en til for en sikkerheds skyld. Det er storslået, at vi slet ikke så de klassiske, tarvelige cafeteria-agtige burgere, som nogle festivaler er hjemsøgt af.

 

 

Så nåede vi i mål efter tre hårde dage.

 

 

Er Musik i Lejet Danmarks luksusfestival?

Vi er på jagt efter Danmarks luksusfestival, og der er ikke længere tvivl om, at Musik i Lejet er en værdig kandidat. Vanvittigt høj kvalitet hele vejen rundt, styr på råvarerne og tillavningen og alt hvad hjertet kan begære af luksusmad og drikke. Vi blev derfor hurtigt enige om, at vi mindst var oppe på en 5’er på luksusbarometret, som også Heartland og Northside i år har modtaget. Men vi skal faktisk videre endnu, gennem festivalen oplevede vi ikke blot et højt gennemsnit, der var faktisk ikke rigtige noget som stak ud og ligesom var uden for nummer. Og samtidig har vi også sol, varme, strand, vand og en frisk brise, som bare kalder på en kølig rosé. Masser af feel-good-vibes, og vi runder derfor for første gang i år op på 6 gastromænd…

 

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Stay tuned, inden længe kigger vi videre på Smukfest og Haven, som åbner en battel mellem Jylland og Sjælland i kampen om årets luksusfesetival – som for alvor strammer til!

 

VAR DU PÅ MUSIK I LEJET – OG DELER DU VORES BEGEJSTRING?

.

.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. per nielsen

    og så nåede I ikke at smage de lækkerier, som de frivillige fik på ders vagter, dem blev der osse kælet for

Smid en kommentar