Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

26 kommentarer

And på grillen – et sikkert julehit!

And på grillen – et sikkert julehit!
Webmasteren

Fra grill eller ovn? Et nemt spørgsmål, hvis du spørger mig! Juleaften har vi en fantastisk tradition med at lave en hel and i ovnen  og en hel and i webergrillen – ovnanden har endnu ikke vundet over grillanden:)

Som med alt andet kød afhænger tilberedningstiden af 1. Andens størrelse og 2. Grillens temperatur. Udfordringen ved stegning af en hel and er naturligvis at få lårene møre og til at falde fra benet uden at brystkødet bliver gråt, tørt og kedeligt. Det kan naturligvis løses på flere måder, men hvis vi antager at vi steger eller griller hele anden på én gang, så går efter en centrumtemperatur på brystkødet på 75 grader. Det er ikke rosa (det hører sig ikke til juleaften hos mig, men ønsker du det rosa, så gå efter 63 grader istedet), men det er heller ikke ødelagt og resten af anden når også at få nok – kald det et kompromis! :)

Prøv også: Langtidsstegt and

Du skal i øvrigt ikke lade dig snyde af andens størrelse da dyret svinder en anseelig del under tilberedning og du kan roligt regne med at MAX 50% af andens samlede vægt er serveringsklar kød.

Prøv også: Gastromands julesovs

Juleand på grillen

4.53 fra 19 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1 stk. and - en stor økologisk fritgående fætter er naturligvis at foretrække, men det er helt op til dig og din pengepung:)
  • 2-3 madæbler - Cox Orange el. Belle de Boskoop
  • 150 g svesker
  • 50 g smør
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Klargøring af grillen

  • Start med at tænde grillen - 1 fuld grillstarter med gode briketter. Er det pivkoldt og snevejr, kan det blive nødvendigt at efterfylde grillen med lidt briketter undervejs

Klargøring af anden

  • Sikr dig at anden er renset for indvolde
  • Skyld anden ud- og indvendig
  • Dub anden tør med noget køkkenrulle eller et rent viskestykke
  • Stik huller i brystskindet med en gaffel
  • Gnid med rigeligt salt og peber indvendigt

Fyld

  • Skræl æblerne og skær dem i stykker
  • Bland med svesker

Fyldning af anden

  • Seal the bastard med kødnåle ved halsen
  • Stop fyldet ind i dyret og luk også endeåbningen med kødnåle
  • Smør eller pensl anden med smøret og gnid den med rigeligt salt og peber
  • Omtrent nu burde briketterne i din grillstarter være klar:-)

Grillning af anden

  • Fordel briketterne jævnt i hver sin side af grillen
  • Placer en bradepande eller foliebakke mellem briketterne - Hæld rigeligt vand i bradepanden
  • Læg rist og låg på grillen, åbn helt for lufttilførelsen i bund og top og lad grillen blive rigtig varm i ca. 5 min.
  • Placer anden på grillens rist, så den ligger over bradepanden og lad anden brune i ca. 10 min. inden du lukker halvt for lufttilførelsen i toppen af grillen.
  • Lad anden grille under låg i ca. 40 min. pr. kg. - se den indledende tekst om stegetider for and
  • Tag anden af grillen og lad den hvile i 10-15 min. før du parterer den
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

En klassisk juleand serveres naturligvis med hvide og brunede kartofler, rødkål, rigeligt andesovs, men også kogte æbler med ribsgelé – der hvor jeg kommer fra:)

Drik rigeligt julevin til!

Glædelig jul!

Har du et spørgsmål eller måske et tip til grillning af juleand, så smid gerne en kommentar!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Elsebet Mørck

    Hej Gastromand
    Synes dine opskrifter er superlækre – og altid lige til at gå til-fedt -og tak! :-)
    Vi savner blot i din GRILLstegte and, at vide hvad temperatur du anbefaler til grillen ( i disse tider, hvor en grill kan indstilles) – er det 140 grader – semi langtidsstegt eller ?
    Madglade hilsener P&E

  2. 5 stars
    Sikke en god idé med and på grillen! :)

  3. Niels R

    Hejsa!
    Hvis man nu har en stor weber grill, vil du så mene, om man kan stege 2 ænder på samme tid?

    • Jacob

      Ja. 2 stk. 3 kg. Jeg ligger dem mod hinanden med benene udad. Du kan eventuelt lægge lidt staniol unden sidden for at sikre dig at varmen bliver indirekte.

  4. Susanne

    Hvordan printer vi opskriften ud fra mobil. Kan ikke finde print ikonet? På forhånd tak.

  5. Thomas

    5 stars
    Jeg vil lave jeres julesovs og juleand på grill.
    Et enkelt spørgsmål.
    Kraften fra anden som skal bruges til sovsen, skal den samles fra bradepanden med vandet i, eller skal det dryppe ned i en separat bakke??
    Havde tænkt at stille et par bakker med vand ude i siderne af grillen, og så en bakke i midten med lidt gulerødder, løg og lignende til at samle op fra anden og så smide i julesovsen.
    Er det helt skævt??

    • Det lyder overhovedet ikke skævt Thomas. Bare husk at få rigeligt vand i bakken under anden, da fedtet ellers vil blive brændt i bakken.

      • Thomas

        Så godt med vand i en bakke, med grøntsager (og vel også indvolde fra anden) i bunden af grillen og så anden ovenpå risten. Skal man blive ved med at spæde til med vand undervejs??
        Når sovsen skal laves tager jeg indholdet af bakken igennem en si, skiller fedtet fra og op med resten i grundsovsen?!

        Tusind tak for hjælpen – første gang jeg prøver at kaste mig ud i en hel julemiddag med hel and på grill, farseret kalkunbryst med bacon om i ovnen og julesovs plus tilbehør.

      • Lige præcis.

        Bakken må aldrig løbe tør for vand naturligvis.

        Lyder som en lækker menu!

  6. Jonas

    4 stars
    Skal anden ligge på ryggen eller maven?

    • Grillbill

      Brystsiden skal være oppe, så den skal ligge på ryggen

  7. Søren

    Glæder mig til at afprøve denne opskrift i år!
    Hurtigt spørgsmål. Skal der forhøjerring på (den fra rotisseriet) eller kan
    den fint være der? Det bliver en and på +3 kg.

    • Hej Søren. Der var ingen problemer med pladsen her:)

  8. Lars Meyer

    5 stars
    Sikke en fin beskrivelse!! Den fik min første Weber-and til at sidde lige i skabet!
    Jeg rev lidt appelsinskræller og kom det sammen med fyld af svesker og æbler. Sammen med salt og peber gned jeg anden med en smule hvidløg og chili.
    Tak for god inspiration!

    • Thats why we are here Lars.

      Godt at høre, at det blev en succes! :)

  9. Jesper

    Kan vandet/fond bruges til at lave sovs? Det er ikke for krydret/røget? Glæder mig til at lave min første and i Weberen

  10. Nick

    Hvordan for i skindet dejligt sprødt??:)

    • Godt med salt på skindet inden den ryger på grillen ved høj temperatur, så plejer det at lykkes Nick. Kikser det, kan du jo smide den en hurtig tur under grillen i ovnen (men hold øje med dyret, da det går stærkt;-)

      Go’ jul!

    • Flemming

      Hvis skindet ikke er sprødt, så læg anden ganske kortvarigt direkte over kullene, når den er færdig. Gå ikke fra anden og hold den hele tiden igang med en grilltang, så den ikke brændes.

  11. Jeg plejer at holde grillen på 180-200 grader før anden ryger på grillen. Så´får den ca 45 minutter pr kg eller til brystet er ca 66-68 grader. Så hviler den på spækbræt bare med et viskestykke over i 20 minutter før den parteres. Det holder 100 i forhold til ovn og den bliver aldrig tør i en weber kuglegrill såen er det bare :-)
    glædelig jul

  12. Martin

    Jeg læste det i denne artikel fra euroman:

    http://www.euroman.dk/kultur/Mad–Vin/juleand-den-perfekte-opskrift/

  13. Martin

    Hvad vil i skyde på at grillen rammer af temperatur? Jeg har læst andre steder at langtidsstegt and giver trevlet kød. Hvad er jeres erfaringer med det?

    • Mit gæt vil være at grillen runder 250 grader efter noget tid for derefter at falde stille og roligt.

      Trevlet kød har jeg ikke oplevet. Hvad skulle det skyldes? :)

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering