Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

15 kommentarer

Simremad: Kanin i øl

Fynboen
Vær særlig opmærksom på, at denne ret tager en del tid. Man kan derfor med fordel partere og marinere kødet dagen før, retten skal serveres.

Jeg var sidste år en smuttur i Belgien, hvor jeg for første gang smagte denne ret. Det var nærmere betegnet i den belgiske by Leuven, hvor mottoet er: “The place to bier”… og øl var der rigeligt af :-). Nu hvor man var i Belgien, skulle man naturligvis have mad med øl i – og masser af øl ved siden af!

Så er der serveret - "Bunny in beer"

Så er der serveret – “Bunny in beer”

Denne ret har en særlig mørk og karakteristisk smag, og det er nok ikke for alle. Men som en simreret er jeg særlig vild med den. Jeg mener også, den kan være et glimrende alternativ til f.eks. Coq au vin og retter i den stil.

Læs også: Farseret kanin

Kanin i øl

Vær særlig opmærksom på, at denne ret tager en del tid. Man kan derfor med fordel partere og marinere kødet dagen før, retten skal serveres.
3.50 fra 6 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Belgisk/Flamsk
Antal: 4 -6
Forfatter: Fynboen

Ingredienser

Marinade:

  • 1 gulerod
  • 1 porre
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 laurbærblade
  • 1 spsk rosmarin
  • 1 spsk timian
  • 1 spsk peberkorn
  • ½ dl æbleeddike
  • 3 fl. Westmalle Dubbel eller lignende

Kaningryden:

  • 1 kanin
  • 1 pk. bacon
  • 25 gr. smør til kanin
  • 25 gr. smør til champignon
  • 25 gr. smør til grøntsagerne
  • 500 gr champignon

Sådan gør du

  • (DAG 1)
  • Rens og hak grøntsager til marinaden og bland det sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Skær kaninen i 5-7 stykker og læg dem i en stor gryde eller stegeso. Hæld marinaden over og stil det i køleskabet. Nu skal kødet trække i marinaden i minimum 8 timer.
  • (DAG 2)
  • Rens og hak champignoner i mindre stykker
  • Steg bacon på panden og sæt til side et lunt sted
  • Tag kaninstykkerne og vend dem i lidt mel.
  • Smelt 25 gr. smør ned i fedtstoffet fra baconen. Steg kaninstykkerne heri. Steg et par stykker ad gangen. Pas på ikke at kødet brænder på og vend stykkerne så de bliver brunet på alle siderne.
  • Mens du bruner kaninstyker, så kom 25 gr. smør i en gryde og brun champignonerne.
  • Si grøntsagerne fra marinaden.
  • Tag Kaninstykkerne fra og sæt dem et lunt sted, når de er brunet færdige.
  • Smelt 25 gr. smør og kom grøntsagerne fra marinaden på panden hvor der er stegt bacon og kanin.
  • Steg grøntsagerne let møre på panden.
  • Pil de tre laurbærblade op. Hæld nu væden fra marinaden ned i grøntsagerne. Lad det koge noget ind.
  • Hæld grøntsagsblandingen over i en skål og blend det.
  • Tag en stor gryde og kom kaninstykkerne, grøntsagsblandingen og to øl ned i - bland det sammen forsigtigt. Lad det simre nu i min. 60 min. - eller til kødet sidder helt løst på kaninstykkerne. Det fik ca. 1½ time i min gryde, og længere skader slet ikke - bare pas på at det ikke brænder på. Husk også at smage sovsen til med salt og peber. Er smagen for mørk og dyster, så tilfør evt. lidt fløde ;o)
  • Server kanin, svampe og sovs sammen med en god kartoffelmos og lidt frisk persille.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Velbekomme!

Kender du i øvrigt til steder hvor man kan købe kanin i Danmark?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Gitte

    3 stars
    Mht. køb af kaniner, så kan det betale sig at kontakte en kaninavler lokalt – søg fx på slagtekaniner, New Zealand Red, fransk vædder ol. Man kan sikkert også etablere kontakt via kaninavlerforeninger.

    • Fynboen

      Hej Gitte

      Super tip, takker :-)

      • klaus Villumsen

        Kan man ikke lave den færdig i stegesoen

      • Fynboen

        Hej Klaus

        De vil jeg mene du sagtens kunne. Jeg synes dog stadig du skal brune ingredienserne i en gryde, inden de skal simre færdigt :-)

  2. Mille

    Tak for svar. :) Blev bare i tvivl da der ikke er nævn øl i ingredienserne andre steder end ved marinaden. Kaninerne er sat over i marinaden nu, så jeg glæder mig til imorgen :)

  3. Mille

    Har fundet din opskrift frem som jeg vil lave med tre vildkaniner imorgen. Jeg er dog nu blevet lidt i tvivl om ordlyden i opskriften (jeg kunne jo bare prøve mig frem, men det kunne jo også gå galt. ;) ). Under ingredienser står der 3 fl. øl, der står ved dag 1 at alle ingredienser til marinaden skal blandes, altså som jeg forstår det alle 3 flasker. Ved dag 2 skriver du “Tag en stor gryde og kom kaninstykkerne, grøntsagsblandingen og to øl ned i” – altså 2 yderligere øl?? Eller har jeg misforstået noget her? :)

    Ellers glæder jeg mig til at afprøve opskriften.

    /Mille

    • Fynboen

      Hej Mille

      Ja, du skal bruge 2 ekstra øl.

      Umiddelbart skal marinaden dække kødet, så kan du jo dosere efter behov. Da du skal lave mere end en kanin må du hellere have nogen ekstra flasker stående klar.

      Retten handler en del om balance mellem dine ingredienser, så det er nødvendigt at smage dig frem, og evt. lege lidt med dine mængder.

      – Daniel

  4. Man kan med rette, hvis man vil give den et lidt dansk islet, bruge Syndikatets “direktøren” øl, som er en mørk belgisk ale på 8,5%. Den har bare lige 10% mere intens smag end Westmalle :)

    • Fynboen

      Det lyder spændende. Der er ingen tvivl om at der kan bruges andre øl i retten. Jeg kender faktisk ikke den øl du omtaler, men jeg går udfra den kan købes i de fleste specialbutikker.

  5. Med 3 flasker Westmalle Dubbel må den være meget mørk og intens. Hvilken karakteristisk smag har den? Hvis du kan beskrive den?
    Retten lyder spændende end den traditionelle kaningryde.
    /Søren

    • Fynboen

      Smagen er som sagt meget mørk. Jeg kan nemmest beskrive den som øllebrødagtig.

  6. Winther

    Man kan købe franske kaniner ved Albanigades Fisk og Vildt i Odense :)

    • Fynboen

      Det er rigtigt, og jeg har også selv fået derfra før :-)

Smid en kommentar

3.50 from 6 votes (5 ratings without comment)

Opskrift Vurdering