Spaghetti Carbonara med et tvist.
Spaghetti eller Pasta Carbonara er en rigtig lækker ret – og ja… denne udgave er ikke helt den helt autentiske. Vi har nemlig tilladt os, at tune den lidt.
Mange mener, at løg, hvidløg, champignon og sågar fløde intet at at gøre i denne ret. Men her har vi gjort det, fløde, ost, bacon går virkelig op i en højere enhed – en ret med fylde, smag, fedme, umami – en sikker vinder for både børn og voksne.
MEN MEN MEN… er du til den mere originale og autentiske carbonara, så fat mod og følg linket til en original og Autentisk Spaghetti Carbonara
Ingredienser
- 200 g spaghetti
- 1 mellemstørrelse løg
- 1-2 fed hvidløg
- 2 pasteuriserede æg
- 1/4 L fløde – du vælger selv hvor “sund” den skal være
- 250 g kvalitets bacon – eller den italienske pancetta hvis du er en original :)
- 250 g champignon
- Friskrevet Parmesan – “det færdigrevede i pose/dåse smager og lugter af prut” citat Brdr. Price
- En sjat hvidvin
- Salt
- Masser af friskkværnet peber!
Sådan gør du
- Sæt vand over til pasta
- Steg bacon – når det er halvfærdigt hælder du bacon op på et stykke køkkenrulle
- Kom salt og pasta i det kogende vand
- Hak løget og champignon
- Steg løg og champignon
- Mens løg og champignon steger, blandes fløde, æg, ca. 100 g parmesan, salt og peber til carbonara saucen
- Hæld bacon tilbage i panden med løg og champignon, og hæld evt. en sjat hvidvin ved – lad det koge lidt ind
- Når hvidvinen næsten er fordampet, slukker du for varmen og tilsætte carbonara saucen
- Hæld vandet fra pastaen og tilsæt den færdige og afdryppede pasta til retten
- Vend retten roligt rundt og lad evt. saucen tykne lidt
Anretning
Drys en go’ håndfuld parmesan over retten og kværn godt med peber samme vej og servér retten rygende varm.
Er du mere til den autentiske vinkel, så læs også: Autentisk Carbonara Opskrift – den originale uden fløde
Hvis du er en rigtig feinschmecker og pancetta er et must, så kan du også overveje denne noget mere blærede model:
Velbekomme!
-
Hvad pokker har champignon at bestille i Carbonara. Fy Faen. Lad os beholde måske verdens bedste pastaret original Denne ret når den ikke til sokkeholderne og når ikke engang at kunne kaldes for Jyllands bedste. -
Super Lækre retter især vildt lækker er den Carbonara, jeg tilsatte også frisk squash, og lækre frisk høstede peberfrugter serverede den skønneste tomatsalat til, af solmodne tomater fra drivhuset.. Det dur da.
Tak for lækre opskrifter❤️ -
Ikke noget med Carbonara at gøre – kald det noget, men sikkert velsmagende -
Elsker denne ret.
-
Verdens klasse -
Med champignon, så er det ikk carbonara vel haha
Håbløst.
-
Carbonara kommer fra “carbonaro”, der er italiensk for kulsvier (ikke at forveksle med brunsviger…), altså folk der fremstillede trækul i skovene. Ikke noget med kulminer (for stenkul) – det er en senere misforståelse. -
Ret lækker carbonara inspireret pastaret 😃
Jeg har lige lavet den – toppet op med trøffelsmør 😎 -
Tåkrummende opskrift. At inkludere fløde i retten er blot et tegn på, at en elendig kok står bag. Emulsionen af fedt, æg og vand gør den cremet, ikke fløde! Løg! WHAT? svampe! WHAT? Og så topper du med basilikum? Mine tæer krummer så hårdt, at de aldrig retter sig ud igen. -
Jeg lavede den i går med en lille sjat fløde og det smagte vidunderligt.
-
Super lækker ret med skide god konsistens på saucen, som jeg ellers før har kæmpet lidt med. Vil helt sikkert bruge denne opskrift fremover! Jeg undlod dog løg (udover de 2 fed hvidløg) og tilsatte lidt kylling. -
I ville blive smidt ud af enhver restaurant i Roma, hvis I lavede den ret. Det er sikkert en fin pastaret, men i carbonara er der kun fem ingredienser: spaghetti nr. 5, guanciale, pecorino romano, æggeblommer (1 per mand) og peber (uden at det bliver cacio e pepe).
Gastromand holder normalt højt niveau, men det her er et selvmål. -
Den bedste opskift på carbonara jeg har prøvet-
Det er så ikke Carbonara – og ikke engang tæt på så vær sød at kalde det den bedste af en ret der intet har med Carbonara at gøre – det er simpelthen helligbrøde..
-
-
Du citere brd. Price men du bruger HVIDLØG! FØJ for dælen da… Det smagte fint u. hvidløg OG løg, hvad laver du?? (Alle italiens kokke vender sig i deres grav, du bruger jo alle hovedpersonerene i en ret!!!). Lidt for skandinavisk vinter-fed, men tak :) -
På hvilket sprog betyder carbonara “æg og bacon”?
-
Det er fint, du godt kan lide denne ret. Jeg har lavet lignende retter. Det er lækkert. Det er bare ikke carbonara. Det er sprogligt anarki.!Kald det noget andet. Du kan heller ikke lave rødgrød med grønne jordbær og pære. Så er det ikke rødgrød, vel?!Derudover er jeg stor fan af gastromand.dk! :-)
-
teknisk set betyder ordet carbonara “æg og bacon” så hvis der er æg og bacon i, kan det defineres som carbonara. syntes bare lige du skal have styr på dine facts :)
-
Undskyld mit sprog – men sikke noget sludder.. Carbonara betyder ’til kulet’ fordi det var kulminearbejdernes foretrukne ret. Desuden er der ikke bacon i – men guanciale som er krydret svinekæbe. Det kan sagtens smage godt og gør det sikkert også – men det kan under ingen som helst tænkelige omstændigheder defineres som Carbonara – ikke engang som en fjern familie. Man skal ikke belære når man intet ved..
-
-
Du har nemlig helt ret! Lækkert så længe man ikke kalder det carbonara :)
-
Enig – stort set alle ingredienserne er forkerte i relation til Carbonara.. Kald det noget andet..
-
-
Og hva så….hvis ikke det er den oprindelse opskrift………den smager 100 gange bedre!!!!!!!
-
Har lige lavet det. 100 gange bedre end traditionel carbonara. Og ja med ordentlig parmesan i 4 Kgs blokke fra italien går det aldrig galt.
-
Tjae hvis man kommer andet end pasta æg ost pancetta/bacon og godt med peber (og måske hvidvin) i er det jo ikke en carbonara særligt ikke med fløde da det hører til en alfredo
Når det så er sagt så lyder din ikke carbonara ret som om den kunne være rigtig lækker skal da nok lige prøves engang -
Mad er sjovt, og retter er til for at blive eksperimenteret med. Og i det her tilfælde vil jeg sige, at eksperimentet er lykkedes rigtig godt! Konsistensen på saucen blev skøn, og ingen hverken døde, græd eller eksploderede, bare fordi der var fløde i.
Comments