One Comment
Thorsten Schmidts Iskold popkorn af umodne kornplanter
Først en forret i form af Limfjordshummer, derefter en hovedret i form af svensk elg og nu en dessert bestående af popkorn til at afslutte Thorsten Schmidts Gastromand-trilogi. Jo manden er og bliver et legebarn i køkkenet!
Xantana og flydende kvælstof – jo der er rigeligt at gå igang med – held og lykke og go’ weekend! :)
Ingredienser
- 10 stk umodne og usprøjtede kornplanter vasket og renset
- 20 g nøddesmør
- 300 råmælk
- 200 fløde
- 120 g sukker
- 1 dl æggeblommer
- 1 blad husblas udblødt
- 1 g xantana
Sådan gør du
- Kornplanter ristes i nøddesmøret til gylden farve
- Tilsæt fløde, råmælk og sukker. Giv massen et opkog og stil til side for at trække i 60 min
- Sigt massen og leger med æggeblommer til 72 °C
- Tilsæt husblas og xantana
- Stavblend massen og fyld på sifon og lad med 2-3 patroner
- Fra sifonen “friteres” nu i flydende kvælstof mellem-store, sprøde “popkorn” (ca. på størrelse med en 2-krone)
- Server straks
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Leger du også i køkkenet?!
Stik os en kommentar
Comments