Verdens bedste Cuba Libre – en til weekenden
Gastromand er gået i alkohol-mode mens der produceres madopskrifter til den kommende kogebog. Vi håber I kan ta’ det – vi har brug for det! :)
Verdens bedste Cuba Libre er måske en let overdrevet titel, men jeg har endnu ikke smagt en bedre, så i mine øjne er denne opskrift på rom og cola klart favoritten. Den balancerer sødme og syrlighed, og den mørke karamelsmag fra rommen bevares.
I mine øjne er det blasfemi at bruge en lys rom sammen med cola, og det er ofte en alt for grim smag, som man ender med. Derfor har man aldrig smagt en god Cuba Libre, før man har prøvet nedenstående.
Jeg har efter nogle år fundet frem til, at den bedste rom til Cuba Libre er Ron Barceló (og ikke Havana Club, som cocktailen efter sigende skal indeholde). Den går simpelthen fantastisk sammen med cola. Jeg kan ikke tage al credit for cocktailen, da det var min gode ven (og nok Odenses bedste bartender) Claus Nørgaard, som introducerede mig for Barceló – tak for det i øvrigt :-).
Ron Barceló er den foretrukne rom til Cuba libre.
Få sødme og syre til din cocktail med appelsin og lime.
Ingredienser
- 6 cl. Barceló Gran Añejo Den almindelige Barceló eller en anden god mørk rom kan naturligvis også benyttes
- Isterninger
- Coca Cola den rigtige
- Appelsin
- Lime
Sådan gør du
- Tag et stort glas og kom godt med is i.
- Kom rommen i glasset
- Pres saft fra en halv lime og en kvart appelsin i glasset.
- Fyld op med cola
- Så er vi klar!
Husk at man kan smage til med mere appelsin (for sødme) eller mere lime (for syrlighed). Ønsker man at “holde hele aftenen”, kan man også komme lidt mindre sprut i drinken. Er man meget til appelsin (og ikke bange for alkohol), kan man pifte cocktailen op med et skud Cointreau.
Hvilken cocktail er din favorit?
Stik os en kommentar-
Langt bedre med Havana Club
-
Hvor meget er et “skud” Cointreau?
-
Hvor er Claus bartender henne i Odense? Lyder som en mand der skal have et besøg:)
-
Det skal vist prøves !
-
Fantastisk :)
Comments