Ugens Cocktailfrækkert: Sulei the Man


- thecocktail.blog
- Den 24. november 2018
- https://www.instagram.com/thecocktail.blog/

Så er det tid igen til en lille frækkert, som forhåbentlig kan sætte lidt yderligere kulør på Jeres dag. I dag i selskab med selveste Suleiman the Magnificent! En herlig og potent cocktail, der virkelig giver noget varme i kroppen medens man kan føle historiens vingesus omkring sig. Tænd op i ildstedet, på med ynglings-sutterne, sæt din favorit plade på afspilleren og drøm dig langt væk med denne i hånden!
Jeg vender tilbage til denne ret guddommelige drink lige om lidt, men først lidt historie; Suleiman I, AKA “Suleiman the Magnificent”, var den tiende og længst regerende Sultan af Ottoman Kongeriget fra 1520 til hans død i 1566. Han regerede over 15 til 25 millioner mennesker. Nu regerer han kun over denne lille frækkert af en drink, og han gør det godt!

Sulei the Man
Ingredienser
- 2.5 CL Bourbon
- 2.5 CL Cognac
- 2.5 CL Sweet vermouth
- 1/2 tsk. Benedictine
- Et lille dash Bogarts Bitters
- Et lille dash Angostura Bitters
Sådan gør du
- Røres med rigeligt is
- Strain i et afkølet tumbler glas
- Garnish med et maraschino kirsebær
- Nyd den
- Skål
Ved at kombinere Rye whiskey eller bourbon sammen med cognac, som også ses i den udødelige og tidsløse klassiker “Vieux Carré”, har vi virkelig en basis for et perfekt partnerskab der bare fungerer sammen. Vær forberedt på en fest for alle sanser! I et forsøg på at binde ingredienserne endnu mere sammen, tilføjer jeg sød vermouth og benedictine, som ender med at give cocktailen den utroligt vigtige balance i helhedsindtrykket.
Jeg slutter af med at tilsætte en lille smule bitters, som virkelig gør den her Cocktail komplet og i min bog et stykke smags-kunst! Jeg ønsker Jer allesammen en rigtig god uge og lad mig gerne vide hvad I syntes om den, såfremt I rører den sammen derhjemme!
Find endnu mere inspiration via min Instagram profil, eller Facebook,
Stik os en kommentar
Smid en kommentar