Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

27 kommentarer

Rom – En misforstået spiritus!

Romhatten.dk

Mads Madglad har med stor succes introduceret os til snapsens glæder og tidligere har Claus lært os lidt om whisky. Nu er tiden kommet til Rom. På Gastromand anser vi rom som the next big thing efter whisky og vi er derfor glade for at Mads “Romhatten” Heitman har sagt ja til at lære os lidt mere om den Mellem-/Sydamerikanske drik. 

Det er langt fra alle mænd, der anser ”rom” som en eksklusiv drik på niveau med whisky og cognac. Mange vil måske mene, at det er en spiritus, der kun kan bruges i drinks. Dette er dog langt fra sandheden, men en udbredt misforståelse. Jo rom er et fantastisk produkt til mixing af cocktails, men det er mindst lige så fantastisk ”neat” eller ”on the rocks”.I mange hundrede år har rom lidt under for et trist, gammelt ry, – nemlig, at det skulle være en billig, slavedrik uden den store kompleksitet. Det startede da også der, bare under navnet ”Kill-Devil”. Dengang mest brugt som medicin – nærmere bestemt bedøvelsesmiddel.

Ron Millonario Solera Reserva 15

Ron Millonario Solera Reserva 15

Op igennem 1700-tallet gennemgår rom dog en enorm udvikling. Man begynder rent faktisk at drikke det i England. Det er dog primært middelklassen, der nyder det, idet overklassen, der på dette tidspunkt drikker gin. I 1830’erne tager al spiritus et kvantespring opad rent kvalitetsmæssigt, da det destilleringsapparat, vi bruger i dag, bliver opfundet. Herefter går rom i glemmebogen i forhold til whisky – måske på grund det gamle ry?

vi skal således helt op til slutningen af 2. verdenskrig, før rom igen begynder at vinde fodfæste i vesten. De amerikanske, udstationerede soldater på Cuba vender hjem med et stykke af den cubanske kulturskat, nemlig ROM. Dette er startskuddet til den globale succes, som rom har fået i dag. Her er der dog tale om den lyse, flavoured rom, som alle verden over bruger og elsker og ikke den dyrere fadlagrede årgangsrom.

Årgangsrom er i dag den helt nye trend inden for spiritus. I Danmark startede den sidst i 1990’erne/starten af det nye årtusinde. Den vandt primært indpas via Ron Zacapa 23, som er den helt store klassiker inden for årgangsrom. Det var også dér, de fleste rom-elskere startede. I takt med at flere og flere har fået øjnene op for rom, som en kvalitetsspiritus, så er der også kommet flere og flere produkter til landet. Udvalget i Danmark er i dag kæmpe stort og udvalget af ”billige” produkter i absolut topkvalitet er stort – især i forhold til whiskyen.

Man kan hurtigt købe sig fattig i whisky, hvis man skal op og have et godt kvalitetsprodukt. Sådan er det heldigvis ikke med rom… endnu! Man kan købe en rom i top-klasse for blot 400,- . For denne pris kan man endda få en verdensmester, hvilket i sig selv er helt utroligt. Ron Millonario Solera Reserva 15, som der her er tale om, vandt i 2008 og 2009 verdensmesterskabet og betragtes af mange som noget helt specielt. Du vil formentligt kunne finde den hos din lokale vinhandler – og den kan varmt anbefales.

At du kan få så god rom til så lav en pris, skyldes flere ting. For det første er efterspørgslen på verdensplan ikke så høj. En anden faktor, der spiller ind, er produktionsområdet. I Mellem- og Sydamerika koster det ikke nær så meget at fremstille spiritus, som det fx gør i Skotland eller Irland. Men den vigtigste faktor er, at rom, under fadlagringen, modnes op til 3 gange hurtigere end eksempelvis whisky og cognac. Den hurtige modningsproces, rom gennemgår, skyldes det tropiske klima, hvori det bliver lagret, – disse faktorer medfører altså, at man kan få en rigtig god rom til en meget lav pris.

Tulipanformet glas

Tulipanformet glas – Fremmer aromaen i spiritus!

Årgangsrom nydes på samme måde som whisky og cognac, og det er altså ved stuetemperatur, gerne i et lille tulipanformet glas. Den kan nydes før eller efter maden og er perfekt sammen med en god kop kaffe. Egentlig er den også ideel til en dessert pga. sødmen. Sødmen, som frem for alt kendetegner rom, gør også, at man ikke behøver at være en erfaren spiritusdrikker for at kunne lide det. På den måde taler rom også til det brede publikum.

Men drenge, pas på! Har I først én gang præsenteret jeres venner/familie/kone/kæreste for disse gyldne dråber, kan I godt regne med ikke at kunne have jeres barskabe i fred længere!

Er du til Rom, snaps, whisky eller noget helt fjerde?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tina Busch Givskov

    Hej Gastromand

    Vi vil gerne lave en rom smagnings aften med vores venner.
    Hvad kan man serverer af snack til?

    Hilsen Tina

  2. Mads

    Et spørgsmål af en lidt karakter – tænker at dette er det rette forum: hvad serverer man til rom

  3. Gitte Lyons Pedersen

    Blev introduceret første gang for Ron Millonario Solera 15 år ron i 2006 til et arrangement om Ron. Inden en tur til Carabien.
    Har siden været vores foretrukne on the rocks. og uden rocks.

  4. zacapa

    Der er rom, og så er der Ron Zacapa. Ron Zacapa er meget mere end en god rom. Det er en rom i sin helt egen klasse, der kæler for tungen og smagsløgene med sin sødme, men samtidig beholder en klar struktur og kant, der gør den til sin helt egen. Zacapa produceres i Guatamala, hvor den udvindes fra de fineste sukkerrør, og følger den samme produktionsproces som sherry. Den produceres hvert år af de allerførste sukkerrør fra høsten – den såkaldte “jomfruhonning” – hvilket giver rommen sine kendetegn og karakteristiske smag. Det er i høj grad Zapacas fortjeneste, at man verden over mere og mere værdsætter oplevelsen ved et glas rom “straight up”.

    • Bortset fra den åbenlyse salgstale :-) fik jeg lige lyst til Zacapa igen, jeg er i fuld gang med min 23 års og nyder det virkelig i fulde drag – jeg giver dig ret, det er lækker rom, og indtil videre har jeg ikke mødt nogen, som ikke synes om det – bortset fra hardcore whisky-drikkere, som helst ser smagen skal være sammenlignelig med et lejrbål – deres mening er ofte, at det er alt for “sødt”. Hver sin smag – heldigvis!

      God kommentar, tak herfra!

      • Hehe, selvfølgelig synes http://www.zacapa.dk, at Ron Zacapa er en god rom. Det er klar. Skal han/hun jo synes. Faktum er, at der findes bedre rom på markedet – that’s it. :) Jeg siger ikke at det er dårlig rom, for come on, det er en god rom, meeeen der findes bedre. Personligt, så synes jeg at Ron Zacapa er lidt kedelig efterhånden. Ron Millonario XO, Cubaney 25 og Opthimus 25 er efter min mening alt sammen rom, der slår Zacapa 23 til hver en tid! Zacapa lever lidt på deres gamle ry, og efter de har fået dollar-tegn i øjnene og er blevet en supermarkeds-rom, så må vi bare erkende, at kvaliteten af deres produkt er gået ned af.

      • Zacapa er og bliver en smagsmæssig fornøjelse, som alle bør prøve, men som Mads siger, er der absolut andre rom-mærker på markedet af samme/bedre kaliber. Udover de allerede nævnte ovenfor i den højere ende af prisskalaen (selvom vi lige nu skambyder Zacapa 23 i 100cl for 485,- kr), så er det også værd at nævne en række glimrende “value for money” rom-varianter som f.eks. Ron Millonario 15 år, El Dorado 12 og 15 år, samt Diplomatico Reserva Exclusiva, der alle kan købes for under 400 kr/flaske.
        Mvh Paw fra Rombo.dk

    • Mr. Zacapa får lige en advarsel for den åbenlyse reklame og I andre får et klap på skulderen for rent faktisk at svare seriøst! :)

      • Takker og bukker. :) En advarsel er bestemt på sin plads! “clrtC-clrtV”-posts for at fremme SEO. Tsk, tsk…

  5. Hej, super indlæg :) jeg hoppede også på Rom vognen da jeg blev 40 år, fik en 21 års Eldorado af min kæreste i gave, og så var jeg solgt til Rom lakrids ;)

    Jeg drikker også Rom & Cola, men det bliver altid med en Eldorado i den billige ende eller Thailandsk rom “Sang Som”.

    Ja, Tequila er vist stadig klassens sorte får, de har dog set lyset i Stockholm:
    http://el-diablo.se/

  6. Akademikeren

    Tak for en lille udvidelse af horisonten, specielt på en af mine yndlingsspirituosa… Sidder faktisk inde med en næsten fuld flaske pyrat XO reserve som jeg nok desværre ikke kommer igennem da mine smagsløg begyndte at brokke sig over den…

    Så mangler vi bare en tequila meister! Hvis i endnu ikke har prøvet kvalitets tequila så kan det kun anbefales og det er stadig en smule up’n’coming da der kun er relativt få batch importører i norden med adgang til 100% agave varianterne.

    • Skal det ses som en “ansøgning”? :) Er sikker på, at Tequila vil falde i lige så god jord…

      • Akademikeren

        Har desværre ikke tiden til at skrive om det, og føler ej heller at jeg har den fornødne ekspertise til at skrive et værk der gør tequila retfærdighed hverken i dens historie eller med stort nok indblik i de forskellige huse.

    • Uhh ja tequilla er nok en af de mest misforståede spirituosa på disse breddegrader. Hvorfor er det at det absolut skal smage fælt og hældes i hovedet med salt og citron?
      Vores mexikanske venner af familie har nogle gange haft god tequilla med til os når de var på besøg og det var som at drikke en fløjelsblød cognac – en drik man kunne sidde og nyde en hel aften og finde spændende smagsnoter i.
      Desværre er det begrænset hvad man kan finde i DK af gode tequillaer og de få nogenlunde der er, koster alt for meget i forhold til hvad de er værd (smagsmæssigt).

      • Akademikeren

        Her vil jeg til dels tillade mig at være uenig, allerede ved det største tequila hus Sauza’s mixto blanco begynder man at finde drikbar og relativt spændende kvalitet. Specielt når man rammer deres 100% agave (Ligaer over den forfærdelige og parfumerede El Toro som desværre har markedsført sig selv kraftigere i europa end sauza)

        Personligt syntes jeg at det mest spændende ved tequila er at finde i 100% agave blanco, som uden aldring eller lagring, men blot pga. markens beliggenhed og hvordan det enkelte destilleri behandler saften under hhv. gæring, første og anden destillering kan opnå helt unikke resultater som er langt mere vidtrækkende end f. eks. hvide rom fra forskellige produktionsområder. f. eks. aha toro’s 100% agave blanco hvor jeg finder stærke noter af peber, eller aretta’s 100% agave blanco som er så fløjsblød at den føles som om den fordamper i din mund. Den måde disse blanco’er kan drikkes bør sammenlignes med lagrede rom/whisky og dermed bliver deres pris en relativt undseelig affære. Ihvertfald i mine øjne.

        Hvor jeg må give dig en smule ret er ved de fadlagrede tequilaer. Desværre syntes jeg ikke at mexikanerne generelt er sluppet så heldigt fra deres fadlagringsforsøg, endnu. Det kan dog også bero på mængden af fadlagret tequila jeg indtil videre har prøvet, men her ville jeg nok til de fleste tider vælge andre fadlagrede produkter idet kvalitet og pris begynder at halte i forhold til hinanden, når man holder det op imod f. eks. whisky/rom.

        Dog vil jeg generelt mene at pris vs hvor spændende en drik er sjældent følger trop. Blev præsenteret for en amerikansk whisky fra americanwine (nej det var ikke en bourbon) som kostede under 400, men som i blødhed og smag sagtens kan konkurrere med whiskyer fra skotland i samme stil som koster væsentligt flere penge.

  7. Herligt at der endelig kom lidt fokus på Rom her på gastromand. Som romelsker med mindst 20 forskellige årgangsrom i skabet, ja så ærger det mig at der altid er whiskey smagning eller cognac smagning, men næsten aldrig romsmagning.
    Variationen i rom er efter min mening større end i f.eks. whiskey/whisky og selv om den søde note er gennemgående for de fleste, så er der altså milevidt fra den ene ende af smagsspektret til det andet.
    Og skal vi så ikke snart se at få smidt alle de usle rom-typer fra Bacardi, Capt. Morgan osv. på porten så vi kan samles om at nyde en ordentlig rom. Skal man absolut købe en slaverom, så vælg da i det mindste en 7års havanna club eller lignende. De er da i det mindste drikbare og imens man så bliver voksen, så kan man stille og roligt flytte op igennem deres lidt bedre rom-typer for til sidst at give slip og vælge noget godt.

    Rom længe leve,
    Kim

    • Vi er helt på bølgelængde der, Kim – og lige hvad angår 7års Havana Club, så har det gennem årerne klart været min foretrukne til rom og cola / cuba libre. Tør næsten ikke tænke på, hvor mange liter af den blanding min halv gamle krop har filtreret :)

      NB: Pepsi Max skal ikke blandes med noget som helst, der skal drikkes!

  8. Snaps er til landkrabber. Whisky er til sømænd. Rom er til pirater!

    Spøg til side. Den El dorado rom, som du nævner som een af de anbefalede til cuba libre, var det den du viste frem i Horsens i efteråret 2011? Min hukommelse ang navnene er lidt fortabt i pirattågen fra den aften… :)

  9. Kim…. Du bruger vel IKKE Pepsi Max? Jeg har eksperimenteret en del med den perfekte Rom & Cola – og jeg vil sige at intet slår en rigtig Coca Cola – sødemidlerne eller noget i de light/zero/max produkter overdøver helt smagen af den gode rom – hvilket gør at det på mine smagsløg næsten går over i en helt overdrevet sødme som er næsten plastik agtig i smagen, ganske som hvis man sutter på en søde tablet.

    • Kim

      Igen smag og behag… jeg har lagt Coca Cola på hylden for mange år siden. Når man sluger et par liter om dagen rådner tænderne og maven buler gevaldigt ud pga alt det sukker. Lad mig for en god ordens skyld pointere at det var 2 liter cola om dagen – ikke to liter rom og cola. Så var der nok andre issues end dårlige tænder og vægt man skulle se på :-)
      Derfor har jeg kastest mig over light cola i mange afskygninger. Og må indrømme at Pepsi Max og Harboe Cola Light er mine favoritter. Coca Cola Light bryder jeg mig decideret ikke om. Det samme gælder de Zero produkter der er kommet på markedet de seneste år. Der kan man virkelig tale om syntetisk smag.
      Men den nævnte kulsorte søde Captain Morgan Jamaica Rom, med 2-3 isterninger og en iskold Pepsi Max eller Harboe Cola Light er lige til mine smagsløg. Og det skal jo kun være en sjat – rommens sødme skal være den dominerende smag.

  10. Jeg kan kun bifalde Mads’ vurdering af den værdi for pengene, som man får ved køb af kvalitetsrom. Og ja – Ron Millonario Solera 15 år en absolut gude-drik. Ved afholdelsen af en romsmagning i Aalborg i lørdags, var gæsterne også helt vilde med den. Kan stærkt anbefales.
    Mvh.
    Paw fra Rombo.dk

  11. Du har ret, Kim! Man skal ALDRIG fornægte en god rom og cola. Og rent faktisk er der alligevel en vis kompleksitet i udførelsen af sådan en drink. Her henviser jeg til min eget opskrift –> http://romhatten.dk/Den_perfekte_rom_cola.php

    Det er heller ikke et forsøg på at gøre rom avanceret, blot et indlæg om, at det KAN være det. :) …ligesom det spiritus der anses for at være det.

    Mange tak for din feedback. :)

  12. Kim

    Rom er min absolutte fevorit spiritus, og jeg synes ovenstående er et godt indlæg. Det er altid spændende at lære nyt.
    Det jeg desværre savner er anerkendelsen af noget så simpelt, men enormt lækkert (smag og behag ik’?) som en kulsort Captain Morgan Jamaica Rom med isterninger og et skvæt Pepsi Max. Det er simpelthen en super lækker drink. Mojitos er absolut heller ikke at fornægte.
    Jeg ved godt at det nok ikke passer sig til sitet, da mad og drinks her ligger mere i den avancerede ende, og rom/cola samt mojitos nok mere henvender sig til teenagere (og mig på 38)
    Jeg synes bare at der er gået for meget mode i at al whiskey (her foretrækker jeg en ren Jack D – skos mig bare) skal smage af alt fra tørv til peberkorn og skovbund, skal have ligget 15-20 år i en tønde og sejlet jorden rundt (eller er det Linie Akvavit)
    Og nu skal rommen have samme tur. Det synes jeg er lidt trist.
    Rom er en skøn spiritus med mange facetter og stor brugbarhed. Men behøver det være så avanceret.
    Nå, nok piv fra mig – det er en god og oplysende artikel, som resten af sitet iøvrigt.

Smid en kommentar