Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. december 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Ron Diplomatico: There’s a new Ron in Town!

Ron Diplomatico: There’s a new Ron in Town!

Har du drukket Diplomatico, har du måske også undret dig over, hvem manden på etiketten af Diplomatico-flasken er?

Historien

Diplomáticos rom produceres på Destilerías Unidas S. A. (DUSA) destilleriet, der ligger ved foden af Andesbjergene i Venezuela.

Destilleriet blev etableret i 1959, da venezuelanske producenter og distributører gik sammen og stiftede Licorerias Undidas S.A (LUSA) i samarbejde med canadiske Seagram. De skulle forsyne det lokale marked med whisky, vodka, gin, likør og altså rom.

I 2002 blev LUSA, herunder Diplomático, der dengang kun blev solgt lokalt, overtaget af en række lokale forretningsfolk og romelskere vidste, at resten af verden ville elske Diplomático ligeså højt, som man gjorde i Venezuela. De købte destilleriet, der nu fik navnet Destilleías Unidas S.A. Diplomático har siden gået sejrsgang over hele verden og sælges i dag i mere end 95 lande.

Hvem er Ron?

Navnet er Don Juan Meléndez også kaldet Don Juancho, som den dag i dag pryder Diplomáticos etiketter. Don Juancho var eftersigende en eventyrlysten aristokrat – en såkaldt ”Mantuano” – der boede i Planas Valley, hvor Diplomático-destilleriet ligger i dag.

Don Juancho var en karismatisk person der lagde sit hjerte i at udforske kilder, ingredienser og metoder for at udvikle rom og andre traditionelle drikkevarer. Don Juancho var en uudtømmelig inspirationskilde for mennesker omkring sig, med hvem han ivrigt delte sin passion for spiritus og især rom. Den passion lever i dag videre i hver og en af de flasker, der forlader Diplomatico-destilleriet.

Fra rør til rom

Hemmeligheden bag en god rom starter med det reneste vand og de sukkerrør, der idyllisk vokser omkring destilleriet ved Andesbjergenes i Venezuela.

Sukkerrørene høstes og presses til en saft, som ved beskeden indkogning bliver til sukkerrørshonning. Koges sukkerrørshonningen yderligere, krystalliseres sukkeret ud. Jo længere tid væsken bliver kogt, jo mere sukker bliver der kogt ud. Samtidig koncentreres den resterende væske, indtil den bliver tyk, mørk melasse.

Diplomático produceres af enten sukkerrørsmelasse eller sukkerrørshonning. Melasse bruges til at skabe de lettere udtryk, mens sukkerrørshonning bruges til at skabe de mere komplekse rom.

Fermentering

Sukkerrørshonningen eller melassen fortyndes med vand inden der tilsættes gær. Gæren omdanner sukkeret til alkohol med en sådan intensitet, at det ser ud til, at væsken koger. Gærens kvalitet og sammensætning har en stor betydning for det endelige resultat, og derfor passer de særdeles godt på den særlige gær, de bruger hos Diplomático.

Destillering

Når væsken er fermenteret, og sukkeret er omdannet til alkohol, er alkoholprocenten ganske lav. Den bliver forøget gennem destillering. Destillering er en måde at adskille alkohol og smagskomponenter fra vandet. Det sker ved opvarmning, der får den flygtige alkohol til at fordampe, inden den kondenseres til renere og dermed stærkere alkohol. Hos Diplomatico bliver der brugt forskellige former af kolonnedestillation til de lettere rom. Batch Kettle bliver brugt til de mere komplekse rom, mens der bruges pot stills til de mest komplekse rom.

Lagring

For at tilføre rommen komplektisitet, tøndelagres rommen – på fade. Fade der tidligere har været brugt til at lagre bourbon og maltwhisky, men også sherry-fade bruges i forædlingen af Single Vintage og Ambassador-rommen. De varme dage og kølige nætter giver rommen optimale lagringsbetingelser. Når det er varmt, åbner træets porer sig, og lader rommen trænge langt ud i træet. Hvor det trækker aromaer og smagskomponenter ud. Om natten, når det bliver koldt, lukker træets porer sig igen og presser rommen tilbage – nu med smagskomponenter og farve fra træet.

Når rommen har lagret på fad, blendes rommen, indtil den lever op til Diplomáticos egen Master Blenders høje standard. I 2011 opnåede Diplomáticos blend master, Mr. Tito Cordero, stor anerkendelse, da han blev kåret som verdens bedste Master Blender, som den første venezuelaner nogensinde.

There’s a new Ron in town!

Siden lanceringen i 2004 har Reserva Exclusiva taget verden med storm. Reserva Exclusiva består af en blanding af 20% søjledestilleret rom og 80% rom, der er destilleret i pot stills, og derefter lagret i op til 12 år.

Smagen er kompleks og karakterfuld. Aromaer af appelsinskal og lakrids rejser sig fra glasser, mens smagen af forførende karamelnoter gør denne rom til noget særligt. Reserva Exclusiva kan drikkes neat eller med is, men Gastromand drikker den helst som base i en Old Fashioned.

Diplomático Selección de Familia

Diplomatico Seleccíon de Familia er det nyeste skud på rækken af prisvindende rom fra Diplomatico.

90% af Seleccíon de Familia er destilleret fra Pot-Stills, hvilket giver den en tungere, dybere og kraftigere profil end Reserva Exclusiva. De sidste 10% kommer fra Batch Kettle og Column Still.

De tre forskellige fade, som den har lagret på, giver Seleccíon de Familia skaber en ny smagsoplevelse, samtidig med at den bibeholder de bløde, velkendte nuancer som Diplomatico er kendt for.

Duft

Ved ophældning i glasset er der ingen tvivl om at vi har fat i en kraftigere rom domineret af duft af honning, vanilje og tørrede eksotiske frugter.

Smag

I munden kommer en fornemmelse af mørk chokolade, salmiak, appelsinskal og lidt karamel. Eftersmagen er lækker, laaaaaang og når rundt i hele munden. Sammenlignet med Reserva Exclusiva har Seleccíon de Familia klart mere power, personlighed, tørhed og kompleksitet.

Læs og lær meget mere om Diplomatico https://sprit-co.dk/diplomatico 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar