Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

SmukFest14 byder NorthSide og Roskilde op til (mad)dans

SmukFest14 byder NorthSide og Roskilde op til (mad)dans

I onsdags var Familiefaren på skovtur. Fredag startede min SmukFest så i Bøgeskoven. Ingen tvivl, det var sgu fedt at ramme Bøgeskoven, og igen se den fyldt med musik og glade mennesker – og et hav af madboder og spisesteder.

Her får I en bid af madoplevelserne – som faktisk stadig godt kan give lidt mundvand. Særligt en stærk smagsoplevelse fik virkelig tændt for kropsvæskerne, men det vender jeg tilbage til.

Læs også: Så god (og dårlig) var maden på NorthSide 2014

Bitz & Holm

Bitz-Holm

 

Efter vi havde fået vores armbånd på, smuttede vi ned i Sherwood og fik den første fadøl i Royal Wunderbar – og lige overfor holdt Bitz & Holm til, og det blev naturligt det første spisested. De to herrer bød både på salat, biksemad og variationer af burgere, men valget faldt dog på en omgang Ovnstegt Kylling med Chorizo-kartofler og urter til 95kr.

Læs også: Roskilde festival 2014 – mad & drikke der hittede

Velsmagende hele vejen rundt på tallerkenen – kyllingen var dog til den lidt tørre side, men det kunne være meget værre. Rødkålen havde fået godt med lakrids, det fungerede fint synes jeg. Rasmus, min medsmager, synes dog den havde fået lige rigeligt. Portionens størrelse kunne man heller ikke klage over.

 

ClausHolm

I øvrigt godt at se, at både Bitz og Holm var til stede i butikken – altså ikke bare noget med at lægge navn til, og lade andre gøre arbejdet. Holms opgaver så dog ud til at være de hårdeste :)

Nordisk Pastahus

NordiskPastahus

 

Her snuppede jeg en panini – en grillet sandwich med landskinke med nordisk pesto og ost fra Thise til 40kr. – udmærket lille snack, brødet var dog lidt kedeligt, men der var godt med ost!

NORD Gourmet

NORD-Gourmet

 

Her en pakke med 6 stk. smørrebrøds-tapas til 99kr

  • Varmrøget laks med rygeostcreme og fennikel og dild
  • Kartoffel, avocado & mozzarella med pesto og chips
  • Hønsesalat på skyr med asparges, bacon, rødløg
  • Æg og rejer med agurk-persille relish
  • Roastbeef med hjemmelavet remolade, syltede løg, peberrod og brøndkarse
  • Dansk brie og valnødde-/abrikoskompot

Det kan godt være, jeg ikke helt havde fattet indpakningen, men det var sgu lidt bøvlet at flække pakken og få stykkerne ud. Men alle stykkerne var faktisk ganske velsmagende. Det var dog lidt tydeligt, at pakkerne havde stået godt på køl, hvilket særligt gjorde rugbrødet lidt kedeligt – havde det været frisk stegt i rigeligt med smør, havde vi haft en vinder…

De hollandske madvogne

Efter en tur hjemme på madrassen i 8210, var vi tilbage igen. Som noget af det første kom vi forbi de hollandske madvogne – som bare vha. udseendet skabte en del stemning, fx kutteren herunder.

 

ZwartGoud

 

Vi skulle jo i gang, og her bød den lille kutter, Zwart Goud, på den bedste espresso i bøgeskoven, vi måtte slippe 20kr. for et shot – faktisk 5kr. billigere end flere af de andre steder. Smagen var blød og rund med en flot crema.

 

Fritter

Victory…

 

En af de andre vogne bød til hjemmelavede økologiske fritter til 40kr, og jeg må bare sige, ja, det er bare fritter, men de sad lige i skabet.

Vindstyrke 13 hos Chili Klaus

Chili

 

Chili-Klaus ridder videre på bølgen og havde fået sig en fin lille bod, hvor han havde taget hele arsenalet af forskellige chilier med – og ingen tvivl, de er sgu flotte. Boden var lidt et tilløbsstykke for unge mænd – og gruppepres. Men det er jo en manddomsprøve, vi alle skal igennem…

 

ChiliKlaus

To Mad+Medier-prisvindere…

 

…og det gik heller ikke værre eller bedre, end jeg selv måtte i gang – efter lidt pres naturligvis. Her er jeg lige landet efter en Bhut Orange Copenhagen, vindstyrke 13 på skalaen fra 0 – 15, en hidsig lille satan. Mælk i rigelige mængder er vigtigt under og efter den lille rejse. Det kan virke lidt fjollet at smide 50kr. efter en chili, som krænger din sjæl ud, men underholdningsværdien er nu alligevel pengene værd – hvis man ikke selv vil prøve, er der stadig masser af gratis underholdning ved at se andre torturere sig selv :)

Farmors Tarteletter holder stadig

Tarteletter

 

Efter chilien skulle der lidt ro på igen, og her var en omgang tarteletter det oplagte valg. Meget velsmagende tarteletter med høns i asparges toppet med persille og bacon til 60kr. Der var dog lige langt nok mellem kyllingestykkerne, men alt i alt lækkert.

2 SmukDrinks, tak

VodkaJuice

 

Friskpresset appelsinjuice med vodka er lidt en standardvare på smukfest, og der er et utal af denne type dedikerede boder rundt i skoven. De smager også pisse godt, og man kan hurtigt tømme sådan et glas Vodka-Juice eller to eller… Men taxameteret kommer også til at køre stærkt. Ren juice 20kr, enkelt vodka 50kr, dobbelt vodka 80kr.

En halv hummer hos SmukFisk

SmukFisk

 

Familiefaren fik onsdag et par østers hos SmukFisk – i øvrigt drevet af ejeren af Klassisk Fisk, Aarhus. Og det fik Rasmus og jeg også lige lyst til, men det viste sig desværre, at der var udsolgt i østers. Til gengæld stod der en halv hummer med mayo til 185kr. på kortet – så må man jo opgradere. Det er sgu lækkert man kan få sådan nogle sager på en festival, når lysten melder sig. Men man kunne dog smage, at hummeren ikke var 100% frisk kogt, da den var relativt kølig – det skal dog med al mulig rimelighed siges, at det også fremgik af kortet “(kogt i morges)”.

Den obligatoriske pizza

ChorizoPizza

 

En hurtig pizza blev det også til, og her har de gjort det nemt. Alle pizzaer bliver bagt med tomatsauce og ost, hvorefter de bliver varieret med forskellige toppings, her rucula og chorizo – alle variationer til 70kr. Den ligner ikke det vilde, men smagen var ganske fornuftig. Var det i øvrigt ikke den samme, vi fik under Northside??

Et par RytmeBen til at danse hjem på

RytmeBen

 

En gastromand skal jo have noget ordentligt at sove på (læs: kød), og flere havde anbefalet RytmeBen, som i alt sin enkelthed er spareribs med kartofler, pris 125kr for den store portion. Men det er altså også god festivalmad, masser af smag og godt med salt. Det landede lige hvor det skulle.

 

Lad os kalde det en solid stikprøve som afslørede et stabilt højt niveau i Bøgeskoven. 

 

Bundniveauet er hævet i Bøgeskoven

Under vores besøg i bøgeskoven gjorde vi vores bedste for at komme bredt rundt, men fysikken sætter en naturlig grænse for hvor meget, selv en toptrimmet gastromave, kan konsumere på 2.5 dag. Der er mange både større og mindre spisesteder, vi har ladet gå forbi, så måske vi har misset det bedste – og på den anden side undgået det værste. Lad os kalde det en solid stikprøve som afslørede et stabilt højt niveau i Bøgeskoven.

Der var et par steder, som var lige aggressive nok på prisen, men det er sandsynligvis ris til egen røv, da det formentlig vil afskrække et par kunder. Skal jeg fremhæve de tre steder, hvor vi havde den bedste madoplevelse, så må det være: Kylling hos Bitz & Holm, Friske Fritter fra de hollandske madvogne, og sidst spareribs fra RytmeBen.

Det kan godt være musikken er mere folkelig i Skanderborg end i Aarhus og Roskilde, men det samme kan ikke siges om maden. Der er ikke samme fokus på økologi, som hos de to hippe festivalfætre. Til gengæld virker det som om smagen er i centrum, og her fornægter SmukFest-rutinen sig ikke!

Tak for endnu en god festival!

Hvad fik du spist på årets festival? – og ses vi næste år?

 

Stik os en kommentar

Comments

Submit a Comment