SmukFest 2014: Det skal du spise
Årets festivalføljeton fører os snart videre til bøgeskoven i Skanderborg, hvor den står på Danmark Smukkeste Festival aka SmukFest 2014.
Et sted hvor undertegnede har været mange gange før – det er vel efterhånden blevet til omkring 10-11 besøg siden 1999. På den baggrund behøver vi vist ikke uddybe, hvor fedt det er, at skyde en festival af i skoven.
Læs også: Roskilde Festival 2014: Mad & drikke der hittede
Hvad skal jeg så spise på Smukfest?
Hvor skal vi så hen og spise? Det kan være svært at planlægge på forhånd – vi ved jo alle, at når øllene skal drikkes før de bliver varme, så går mange planer ofte i stykker – det samme skete vist for Webmasterens ellers ambitiøse plan på NorthSide 2014 :)
Men et hurtigt kig på gastro-landkortet i årets smukfest app, kunne indbyde til et visit på flere af følgende mad- og drikke-steder.Maden
- Bitz & Holm – komfurmad, menu er ukendt, men vi sætter forventningerne højt.
- Cofoco eller Polino – en omgang italiensk pizzaria
- Gourmetstalden – lyder sjovt, ingen info…
- MacWalter – slår sig på at lave den bedste burger på festivallen
- DC’s Bøfsaloon – Danish Crown vil levere intet mindre end Danmarks bedste burger på smukfest
- Nordisk Pastahus – Økologiske pastaretter med bl.a. Vesterhavsost og Samsø fra Thise
- Nørre Vissing Kro – Levere mad med bl.a. spanske vine
- Den Grønne Gren – byder på brasieret lammeskank, langtidsstegt oksespidsbryst mm.
- Skovens Hvile – klassisk højtbelagt med snaps og fadøl
- SmukFisk – østers, hummer mm.
- Sølvfisken – mere fisk og hummer
A Hereford Beefstouw – for dem over 50
Men hov, i mad-programmet fandt vi ikke den klassiske Arizona-burger, som ellers overraskede positivt på NorthSide 2014.
Drikke
- Vodka-Juice barene – en friskpresset appelsin med vodka kan altid starte en fest.
- CastroBar – Rom & Cigar
- ROCK´N´ROLL WINE CRAWL – læs mere her
- Fransk Café – Bobler, vin…
- Vinotek – Vin obviously (og tapas)
- Zwart Goud – før eller siden skal man ha’ kaffe…
Hvad skal du spise på Skanderborg Festival i år?! Og er der nogle steder, vi har overset?
Stik os en kommentar
-
Når du nu skal have kaffe, så tag forbi Cafe Rust ved siden af MacWalters og P3-teltet. De laver den bedste mex-kaffe. Spørg efter mex-kaffe-mesteren Jan!
-
I har de helt glemt morgenmaden – fra BaconBaren selvfølgelig :-)
-
Rytmeben skal da heller ikke forbigåes!
Kommentarer