Roskilde Festival 2014: Mad & drikke der hittede
Og hvordan var maden så på Roskilde Festival 2014? Tre ord kan beskrive det: Smagfuld, mangfoldig og mættende! Jeg var i hvert fald tilfreds efter at have prøvet både lidt klassisk Roskildemad og det lidt mere eksotiske.
Da jeg ankom til festivalen lagde jeg ret sulten ud med en 360 Burger hos Roskilde Skiklub. Som freestyle-navnet antyder er der tale om noget rundt. Jeg tror at det var de integrede pomfritter i form at en sprød rösti på samme størrelse som bøffen. Burgeren blev serveret nylavet og varm – en virkelig god start, og en solid størrelse så man har lagt en bund for den kommende tørst.
Læs også: Så god (og dårlig) var maden på NorthSide 2014
Senere på dagen kom jeg forbi Foodcourt. Et vanvittigt lækkert sted med en masse stadepladser med forskellige temaer, japansk, thai, dansk, vegetar, palæo – you name it. Der var noget for en hver smag.
Læs også: Roskilde festival 2014 – det skal du spise og drikke
Michelin-restauranten Kiin Kiin var også rykket ind i Foodcourt, og her prøvede jeg deres take på thai street food, og det blev til en utrolig lækker gang red curry – veltilberedt, afbalanceret og smagfuld. Jeg troede at det var burgerne der ville vinde mit gastrohjerte, men den karryret må altså være det bedste madindslag efter min mening!
Senere på dagen fik jeg en lille smule sult igen, og det blev så i retning af en burger igen. En pulled beef burger. Det lyder jo egentlig meget godt, men jeg blev sgu lidt skuffet over en lunken omgang smat. Den ser jo meget god ud på billedet herover, men den del af bollen man ikke kan se havde samme konsistens som en smoothie… Smagen fejlede som sådan ikke noget, og man skal også passe på med hvad man forventer af festivalsmad, men jeg blev skuffet. Især fordi at niveauet andre steder var ret højt.
Drikkevarerne kunne man ikke klage over. Jeg skålede festivalen i gang med en Tuborg Rå øko fadøl. Lidt mere spændende end en vanlig Tuborg, men heller ikke mere.
I Mesteren & Lærlingens bar stod den på G&Ts. Tanqueray og Schweppes tonic – Helt OK af en Festival GT. Og den var dejlig kold.
Senere var jeg tilbage i Foodcourt efter en “Around the Fur cocktail” i Sauna Bar.
Jim Beam Bourbon, æblesaft, citron og mynte. Grøntsagerne blev stoppet ned under isen og sugerøret smidt væk. Sugerør er sgu ikke særlig Gastromanly.
Efter endnu en gang lækker musik i form af Tempel i den glohede Gloria-hal måtte jeg tanke op i Saunabaren igen. Rar betjening og ret lækre cocktails.
En 100% økologisk White Russian blev det også til. I Lize’s Økobar kunne man få 100% økologiske cocktails, med rundhåndet dosering i øvrigt. Lækkert!
I løbet af dagen stod den på masser af lækker musik, og jeg bliver næsten nødt til at fremhæve de danske drenge Bottled in England. De havde bl.a. hevet den energiske Lucy Love med på scenen og leverede et sindssygt godt show, med Festivalens fedeste lyd .. (kunne ikke undgå at have arbejdsbriller/ørerne på – er lydtekniker til daglig).
Og som en årgang ’81 måtte jeg jo også skråle lidt med på Psyched Up Janis klassikerne da de genopstod på Orangescene senere på dagen.
Sidst jeg var på Roskilde var i 2000, og der var det gastronomiske niveau slet ikke på samme niveau. Der er sket utrolig meget. Man kunne helt blive i tvivl om det var en rockfestival eller en madfestival. Jeg håber i hvert fald at steder som Foodcourt kan forblive en fast del af festivalen mange år endnu. Det gør ikke noget af musikken har fået en god ledsager i form af mange gode stadepladser med kvalitetsmad.
Mæt, glad og en smule tipsy forlod jeg pladsen – Roskilde Festivals gastronomiske program er i den grad godkendt!
Sjønne tjekker ud – vi ses på Sjønnes madblog og i Sjønnes barskab!
Var du på Roskilde? Er du enig i mine betragtninger og hvad var dine gastronomiske favoritter?!
Stik os en kommentar-
Enig med Peter! Aamanns kyllingesalat var super lækker! De måtte dog gerne være lidt mere rundhåndet med baconen ovenpå.
-
:0)
-
Aamanns kyllingesalat med smørristet rugbrød. NAM!
Kommentarer