Weekendtesten: LCHF – spis dig mæt og slank (i fedt!)
Jeps – “modekurene” ruller fortsat indover os og vi har fat i Jane Faebers 2. bog i rækken, som tager udgangspunkt i diætprincipperne om LCHF. Den første bog blev modtaget med stor overraskelse på Gastromand mest fordi der bag de pastelfarvede sider gemte sig opskrifter baseret næsten udelukkende på smør, fløde og bacon – og så skrevet af en kvinde?! Nu lader det til at vi skal forberede os på endnu et værk af samme skuffe – hvad skal der dog blive af os? Inden vi begynder selve anmeldelsen, så har jeg lovet at nævne, at denne bog faktisk har medført, at mine bedre halvdel (nej ikke Webmasteren) men mine kone er begyndt at gå i køkkenet – om det så skal trække ned eller op i karakteren har jeg ikke besluttet endnu…
Udseende og førstehåndsindtryk
Bogen ligner til forveksling den første og igen vælger vores gode forfatter at bruge de første 56 sider på at fortælle om teorien bag – hvor meget fedt man skal/bør/må spise, kroppens tilvænning til LCHF, ketose, træning, faste og meget mere. Som jeg også var inde på ved den forrige bog, så kan det godt være lidt belastende at høre for meget teori og “prædiken” når nu man investerer i en kogebog. Igen må jeg lade tvivlen kommer forfatteren til gode, det undgår hun meget fint og faktisk er det behagelig læsning. På de områder, hvor forfatteren selv erkender ikke at være ekspert, vælges der, at referere til en mere kyndig indenfor området. Det bl.a. ses i afsnittet om LCHF og træning.
Opbygning og struktur
Puha, jamen jeg ved efterhånden ikke hvad det er traditionelt og ikke traditionel, men skulle jeg nævne alt omkring opbygningen herunder bare indholdsfortegnelsen, så ville det blive et indlæg delt i 6-7 omgange. Inden vi overhovedet når til opskrifterne har vi ikke mindre end 11 overordnede kategorier med 49 afsnit. Herefter kommer vi så til selve opskrifterne, som er lidt mere “spiselige” (lidt mad-humor skal vi ha’ her). Disse er inddelt i “Morgenmad”, “Frokost”, “Madpakker og Mellemmåltider”, “Aftensmad”, “Gæstemad” – et afsnit, som jeg har manglet meget i den første bog, “Sovs, dip og dressing”, “Brød” og “Desserter”. På trods af de mange kategorier og afsnit, så fungerer det faktisk overraskende godt. Det hele virker naturligt og præsenteres meget ligetil.
Billeder
Vi følger samme stil som den første, hvor billederne er skudt på rustikke træborde med service lige fra Royal Copenhagen til lertøjsfade og fra gamle ovnfastefade til pander og gryder. Igen er det Colombus Leth som står bag denne del, hvilket jo er et kvalitetsstempel i sig selv;-). Skulle man kritisere så er der er ikke meget nytænkning over det andet værk, men så igen – “if its not broken – dont fix it!”. Ellers så er det heller ikke samtlige billeder jeg finder lige inspirerende, men igen må jeg så tilkendegive, at når retterne er afprøvet, lavet og smagt – så vil du ligesom mig nikke anerkendende mod bogen og sige “det var satans – hun kan sgu noget!”.
Opskrifter
Her ser vi igen en stor variation og ikke nødvendigvis den store røde tråd. Der leges lidt mere alkymist i denne bog end dog forrige. Altså eksperimenteres der med at lave burgerboller, franskbrød og vafler uden mel. Rent personligt, så holder jeg mest af, at holde mig til at følge diæten uden at “lave kartofler af husk, æg og flødeost” (tænkt eksempel), men der gives point for kreativitet. Jeg har selv bagt “franskbrødet” og det bliver ganske fint. Selv er jeg nok er mere til de hardcore LCHF-retter hvor der skødesløst bruges løs af bacon, smør og fløde.
Dommen
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Jane Faeber gerne vil sælge sit budskab om LCHF og det kan være svært at sælge et budskab, som tager udgangspunkt i, at du radikalt skal ændre din livsstil. Her bliver det solgt godt og som modtager så er jeg solgt. Der er ingen tvivl om, at Jane Faeber er en dygtig skribent og hendes Cand. Mag. i retorik bruges flittig og på den helt rigtige måde. Det er skønt at sidde med en kogebog, som faktisk er utraditionel, nyskabende og pålidelig. Det piner mig næsten, at jeg igen må smide adskillige stjerner efter bogen, for den observante læser har jo bidt mærke i, at det er en kvinde og ikke en Gastromand som står bag værket – nuvel, det må vi igen finde os i og anerkende værket – og det har vi gjort.
Fakta:
Forfatter: Jane Faerber
Fotograf: Colombus Leth
Vejl. pris: 300,-
Sideantal: 184
Forlag: Politiken
Se mere på politiken.dk
-
havregryn? familiefar dog! de er da stivelse… vh
-
Jamen jeg skammer også meget… Det er noget skidt :-) dog intet synlig forandring på kroppen, men erkender at jeg kan mærke lidt mere træthed nogle gange, om det skyldes stivelsen eller ej er svært at sige – træningen er intensiveret meget, så det kan også være derfor :-)
-
-
Super relevant og fin anmeldelse. Som inkarneret LCHF´er kan jeg kun være enig i roserne. Det er en lækker og inspirerende kogebog. Min eneste kritik er, at den ikke er lavet som hardback – så den står og bliver lidt slatten i bogreolen ;-)
-
Mjaa, det er vel rigtigt nok, men den vil jeg lade stå til vores forfatter eller Politikens Forlag :-)
-
-
… Og som kvinde!!
Jeg eeeelsker fløde, smør, ost og bacon! Namnam!-
…det er jo det – livet ville være mere simpelt hvis det kun bestod af den slags :-) Stor respekt til Jane som går all in. Som Webmasteren så tit driller mig med, så skifter jeg jo diæt-retning ofte – faktisk gik jeg død på LCHF grundet min træning, som efterhånden er adskillige gange om ugen, faktisk hver dag. Jeg kunne simpelthen ikke få nok mad ind til at klare træningen, så nu kører jeg faktisk kost uden stivelse kun morgen, hvor der er havregryn og æggehvider hvilket har hjulpet en del. Det ændrer dog ikke det faktum, at det er en fremragende bog!
-
-
Som glad LCHF konvertit, så kan jeg kun anbefale bogen. En ting der er vigtig at bemærke er, at Jane er meget Liberal LCHFer (altså god plads til både brøderstatninger, frugt og lignende), men i denne bog har hun dog husket at mærkere de rene LCHF opskrifter med “strikt LCHF”. Det gør det lidt lettere at finde frem til de gode (slankemæssigt) og mindre gode opskrifter i bogen.
Hendes blog på http://www.madbanditten.dk er selvfølgelig også værd at følge og her kan næsten alle opskrifterne også findes.-
Helt enig Kim, hun gør det godt, og som Gastromand kan man jo kun elske mængden af bacon, ost og smør!
-
-
Mjaa… Må også tilstå at det er ved at være en del måneder siden jeg lavede anmeldelsen :-) måske er den ikke så aktuel længere, men ikke desto mindre så holder jeg faktisk fortsat meget af bogen, hvad synes du selv om den?
-
“Nu klar med….”, øhhh, bogen udkom i august 2013 – og er anmeldt talrige steder i det forgangne år :-D FX her:
Vebsen
Carrotstick
Rav Food
Lykkeglimt
Crockpot pusheren
Cecilies LCHF
Provinsmor
Nanamaria
Kommentarer