Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

6 Comments

Gastromand goes Tapas I: Crostini med gedeost og løgconfit

Gastromand goes Tapas I: Crostini med gedeost og løgconfit
Webmasteren

Yes we know, der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, men nu er der igen fuld damp under kedlerne!

Årets sommerferie har bl.a. bragt undertegnede til Madrid og Firenze, så forvent minimum 2 Gastromand cityguides (jeg har desuden hørt en måge skrige om at Eksilsønderjyden vil berige os med et af sine sjældne indlæg – det har vist noget med en solskinsø at gøre:-).

Nu sidder jeg så tilbage i Danevangs sommerland og drømmer mig tilbage til Madrids 35 grader, overflødigshorn af tapas- og vinbarer og helt specifikt smeltet gedeost med løgconfit… Mmmmmm!

Så er der serveret...

Madrid, I’m coming…

Well, vi ved jo alle, at der kun er een måde at “kurere” den slags dadrømmeri på – jeg må en tur i køkkenet.

>>>Indsæt selv 15-20 minutters afsted-til-det-lokale-mejeri-efter-gedeost-pause<<<

Gastromand goes Tapas I: Crostini med gedeost og løgconfit

4.17 fra 6 stemmer
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Ret: Tapas
Køkken: Spansk
Antal: 2
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Løgconfit

  • 4-5 løg - gerne forskellige slags
  • Ca. 2 spsk. honning sirup, brun farin eller hvad du lige har ved hånden
  • Ca. 1 spsk. mørk balsamico - anden eddike kan bruges
  • 1-2 spsk. soya - lidt salt kan naturligvis erstatte soyaen
  • En knivspids cayennepeber
  • 2-3 dl kyllingefond
  • Olie

Crostini

  • 4 skiver brød efter eget valg
  • 4 skiver god gedeost
  • En mindre portion løgconfit
  • Olivenolie
  • Havsalt

Sådan gør du

Løgconfit

  • Skær løgene i halve ringe
  • Sauter løgene i lidt olie på ca. halv varme til de er gennemsigtige
  • Tilsæt honning, soya og balsamico og lad løgene glacere i en 5 minutters tid
  • Tilsæt kyllingefond og skru ned på 1/4 varme
  • Lad løgene simre min. 1 time!
  • Nu skulle løgene gerne være klistrede, sur/søde og let glasagtige
  • Lad gerne løgene stå på panden på laveste varme til du skal bruge dem

Crostini

  • Tænd ovnen på ca. 200 grader
  • Smid de 4 skiver brød på en bageplade
  • Læg 1 skive gedeost (ca. 1 cm. tyk) på hvert brød
  • Dryp med lidt olivenolie og drys med lidt havsalt
  • Bag i ovnen i ca. 5 min. eller til osten er ledt smeltet
  • Tag ud
  • Køl af i 2-3 min.
  • Placer en passende mængde af den lækre løgconfit på hvert brød

Noter

Skal det gå lidt stærkt, kan en indkogt mørk balsamico erstatte løgconfiteten i en snæver vending - som min mor ville have sagt...
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

I Madrid fik i iøvrigt både serveret ovenstående som pintcho og tosta. Og gedeosten kan godt erstattes af en god brie – smagseksplosionen bliver bare lidt mindre.

Velbekomme!

Hvilken tapas er din favorit?!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Bente Storm

    Hej
    Kan løgconfit opvarmes lidt, hvis man evt laver den dagen før, den skal bruges?

    • Anders

      Sagtens!

  2. Gitte

    5 stars
    Den lækreste snack til tapas bordet eller bare som “starter” med et godt glas vin til . Virkelig god opskrift

  3. Anette Højberg Callesen

    Nu er jeg ikke lige så meget til gedeost (læs: kan ikke li’) – hvilken ost kan jeg bruge i stedet for? :-)

  4. Sørensen

    Hvordan laves en god løgconfit??

    • Hej Sørensen.

      Det er sgu et relevant spørgsmål.

      Jeg har lige flækket en cirka-fremgangsmåde sammen – håber det kan bruges?:)

Submit a Comment

4.17 from 6 votes (5 ratings without comment)

Opskrift Vurdering