Gastromand.dk | 16. December 2017

Scroll to top

Top

En kommentar

There is a new boy in class: Napoleon Prestige Pro665

There is a new boy in class: Napoleon Prestige Pro665
Familiefaren

Det er fucking sommer og det betyder kolde øl, store steaks og grill grill og atter grill! For os i Danmark er det helt særligt at vi starter grillen op, åben en øl eller et køligt glas hvidvin og hygger om madlavningen i haven imens duften breder sig! Bedre bliver det næppe!

I mange år har Weber været på alles læber når vi snakke grill. Årsagen er simpel, Weber har stået for størstedelen af slaget i Danmark og kendskabsgraden er høj, men de seneste år er der kommet flere spillere på banen og Napoleon fra Canada er én af dem.

Bossen…

Napoleon Prestige 665

 

Napoleon er kæmpe store i Canada og USA og deres introduktion på det Europæiske marked kan allerede mærkes når du besøger de forskellige byggemarkeder. Deres park er kæmpe stor og modellerne fås i stort set alle størrelse og priser – kul og gas med alle de gadgets en hver Gastromand har våde drømme om. På Gastromand har vi været heldige at have hele to stk. til test i en god måneds tid, hvor der er blevet grillet mere end nogensinde.

Lillebror skulle også testes lidt…

Historien om Napoleon og Backyard Living

Napoleon blev grundlagt i 1976 i Canada af tyske Wolfgang og Ingrid Schroeter. Dengang lavede de højkvalitets brændeovne under navnet Wolf Steel Ltf og den høje kvalitet i 304 rustfri stål tog de med sig, da de i 1995 skiftede navn til Napoleon og begyndte at udvikle gasgrill. Der skulle dog gå en del år før de kom til det danske marked, hvor Backyard Living idag står for importen. Deres vision er, at tilføje noget enkelt og sjovt til grill-verdenen – det må på ingen måder være kompliceret, og det at gå baghaven for at lave mad skal være lige så nemt som indenfor. På Gastromand er vi fuldstændig nede med den tankegang og det at lave mad udenfor. Vores bedste bud er vel Fynboens temmelig vilde udekøkken, som må siges at være imponerende.

8 brændere…. BUM!

Udseende og førstehåndsindtryk

Uden at det skal lyde overvældende så sagde min kæreste det ret godt: “Hold da op den er stor!” – yes – lidt sjov skal vi jo have, men ja, den er stor – 5 hovedbrændere og 3 ekstra til bagbrænder, sizzle zone og røgflis samt ekstra plads på begge sider giver den et primært areal på næsten 1 x ½ meter. Ellers kommer den med en række features, som er værd at nævne. Den har to lys på indvendig side af låget som gør, at du kan grille om aftenene – clever! Den har køligt blåt lys i alle termostater, som skifter til rødt når den tændes. Alt det bliver du hurtig komfortabel med og kort efter den er sat til føler du faktisk, at du hygger med en gammel ven.

Kvalitet og design

Omkring 150 kg rustfristål og støbejern samt nogle få plastikdele er hele herligheden. Dens stål er af typen 304 som ofte bruges i industrikøkkener og lignende, da det er ret nemt at holde sterilt og rent. Videre er det meget optimalt at bruge til grill. Alt udvendigt stål og brænderør samt Sear Plates på Napoleon er af denne type stål. En detalje jeg lagde mærke til, da jeg stod med hovedet helt nede ved brænderne var, at de 5 brændere sidder i forskellig højde hvilket undrede mig lidt. Jeg talte efterfølgende med ejeren fra Backyardliving som forklarede mig, at varmen bedre kan fordele sig, da den ellers afskærmer en smule “for sig selv” – se det giver mening – more power! Den har to store kraftige baghjul og to mindre forhjul som kan dreje og låses.

Plads til røgflis…

Design er som altid subjektivt, men for pokker den er blæret. For mig er den hvad en grill skal være – overdimensioneret, voluminøs og på grænsen til det vulgære – præcis som en grill skal være. Lad os kigge lidt på hvad jeg har grillet…

Napoleon er så stor at der kan laves mad imens man griller…

En lille ørn på vej…

Halv øko-ørn i rede med bølge fritter…

Lillebror

Inden vi kommer til testen af Prestige så lad os lige kigge kort på Rouge som jeg også havde fornøjelsen af, at kigge på. Rouge er en anden liga men bestemt værd at kaste et blik på. Den har træ brændere i rustfritstål – samme type “304” – de har også JetFire start. Den har anden type grillriste, som er “bølgeformet”. De har den smarte egenskab, at de lige kan vendes så de faktisk kan opsamlet lidt stegefedt – godt tænkt. Det er et stort rum til gear og gasflaske under grillen. For mig at se er det lidt af et spring fra vores Prestige Pro, men der er meget grill for pengene. Mit bedste råd til dig er at overveje om du er “Grilmester for Life”? Hvis det er tilfældet og hvis du allerede nu godt ved, at du gerne trodser overskyet vejr, blæst og regn for at grille så gå all in og vælg Prestige Pro modellerne. Hvis ikke, så er Rouge afgjort et godt bud.

Testen

Kan en gasgrill med 5 kæmpe brændere stege en bøf? Ja naturligvis kan den det. Napoleon er kvalitet og virkelig gennemarbejdet. På nogle helt store grill hvor kampvægten rammer de 100-150 kg er det lidt som om, at de ikke kan klare deres egen vægt. Uden at dette skal blive en test med sammenligning har jeg tidligere oplevet, at hjulene simpelthen ikke kan klare mosten og bliver ødelagt og i værste tilfælde knækker. Det sker ikke her. Ellers har der været lavet bøffer, kylling, koteletter, tun-steaks, en hel laks, skaldyr og pølser i lange baner! Men lidt sjovt skal man jo også lave i sådan en test ikke?

900 grader…

900 grader på 30 sekunder

Der er målt lidt på hastigheden og resultatet er imponerende – når alle 5 brændere inklusiv bagbrænderen blaster afsted for fuld ild – og jeg mener fuld ild rammer grillen en temperatur på omkring 400 grader. Mit infrarøde udstyr kunne desværre ikke måle over 400 grader og termometret var banken helt op over 370 grader plus det sidste stykke – så ja hot as hell!

Steak are ready…

Selv en Tesla ville stå måbende her! Den tilhørende “Sizzle Zone” rammer efter antænding 900 grader efter ca. 30 sekunder. Det giver dig muligheden for at lave de perfekte searmarks/stegemærker som ellers godt kan være lidt af en udfordring. Hvis du hellere vil kokkere lidt på gammeldags manér men sætter pris på at stå udenfor og ikke gider at forlade din grill, så har du muligheden for at hæve risten og bruge den som et ret heftigt blus – du skal dog ikke forsøge dig med bearnaise derpå, det er umuligt.

Kartoffelsalat og steak…

Skulle du føle, at de mange grader alligevel ikke er nok, så har grillen også et “JetFire” system, hvor du på de 5 hovedbrændere kan holde knappe inde efter den er drejer hvorpå der stå står en 15 cm lang stikflamme ud der er med til at antænde lynhurtigt. Omvendt så giver det også endnu mere varme – igen more power!

Kæmpe kæmpe tigerrejer….

“Skroget”

Det kræver faktisk et lille afsnit for sig, for der er en del af kigge på, når vi taler “skrog” eller alt det udvendige, hvor vi ikke kigger på selve brænderne. Udover at alt er i rustfritstål som bestemt ikke er billigt, så er det virkelig gennemtænkt. Det store rum under grillen har plads til en 5 kg. gasflaske, hvor der er nedsænket en rum til flasken som gør den nem at få ind på plads. Der er to hylder i rummet under grillen til opbevaring, mulighed for at hænge redskaber på indersiden af skabet og så er der sågar easy-close på begge skabe. I højre side er der “marinade” boks og spækbræt så du lige kan ordne lidt grøntsager – alternativt bruger du den som mig – man er jo Gastromand ikke? Så ja, det er gennemtænkt og der er kælet for detaljerne.

What can I say? American Style…

Like taken out of a movie…

Den perfekte vin til bøffen…

Der skal jo også lidt drikke indenbords når der grilles og en stor bøf kræver en stor vin. Tidligere har jeg hånden på hjertet haft det lidt anstrengt med Barolo, men underligt har jeg gennem de sidste par år virkelig fået øjnene op for Nebbiolo. Denne Scarzello som Bichel i øvrigt har været så flinke at sende sammen med et par lækre glas, har godt med taniner og syre, hvilket står godt til den fede bøf – duften er langt mere “tør” end hvad jeg er vandt til, men det fungerer. Det er som om, at balancen her er bedre og syren skaber en harmonisk vin.

Ret awesome Barolo…

Skulle du undre dig over glassene så kan jeg afsløre, at det nok er verdens tyndeste og letteste glas fra Zalto. De er ekstrem velansete på mange af de store Michelin-restauranter verden over og er designet til den perfekt vinoplevelse. Jeg har længe haft øjne på dem, men aldrig haft dem. Jeg må sige, at jeg kan være nervøs for at de knækker, men efter en sommelier på Kong Hans vidste mig og resten af banden (Gastromand) hvor meget de kan holde til, og hvor meget man kan “trykke” dem sammen uden de springer blev jeg mere rolig – de er næsten en oplevelse i sig selv!

Mine nye favorit glas fra Zalto…

Dommen

Napoleon gør det glimrende og har alt hvad hjertet begærer. Den 5 brændere og deres auto-start Jet-Fire er virkelig rart. Sizzle Zone og bagbrænder fungerer vildt godt, og det aflange kammer til røg som også har eget brænder er en god detalje. Der er god plads og med rustfrit 304 stål på alt udvendigt skal den nok holde længe. De små detaljer som lys, easyclose, rotesseri, opbevaring til marinade eller isterninger i siden giver den en ekstra dimension og netop Backyard Livings vision om, at det skal være sjovt og nemt at grille komme til udtryk. Lidt kritik er der dog også plads til, dog er det detaljer vi er ude i. I direkte og voldsom blæsevejr har den svært ved at holde flammerne i gang, om du så overhovedet magter at grille i blæst er op til dig. Prisen er også lidt afskrækkende – 30.000 for hele molevitten dog vil jeg påstå at du får en grill for livet og er du typen som elsker grill og måske lidt mere end 14 dage i de varmeste sommerdage, så er Napoleon Prestige Pro serien afgjort noget for dig. Den kommer med deres “President’s Limited Lifetime garanti” som giver en ret omfattende dækning. Kigger vi på lillebror så har jeg svært ved at komme med noget kritik. Prisen ligger på 5.499 hvilket betyder meget grill for få penge og så klarede Rogue sig overraskende godt i blæsevejr, hvilket også får mig til at overveje om det kunne være tilfældigheder her. Mit bedste råd til dig er – overvej om du er Grill-Champ all the way og om du vil grillen ofte – hvis det er tilfældet så er Napoleon Prestige Pro bestemt værd at overveje – er du typen til den korte grillsæson, så er Rouge-modellerne måske mere dig. Either way er det nogle gennemførte grill, som vi varmt tør at anbefale på Gastromand. Du kan se hele udvalget her.

se mere her.

Tekniske specs:

Fem hovedbrændere i 304 rustfri stål
Stor infrarød SIZZLE ZONE™ sidebrænder
Infrarød bagbrænder
Night Light™ lys i kontrolknapper, grill og skab
Integreret røgeindsats med brænder
JETFIRE™ tændingssystem
Sear Plates™ i 304 rustfri stål i to niveauer
Store sideborde i 304 rustfri stål med flaskeholdere, redskabsholdere samt is- og marinadebox med skærebræt
Pladsbesparende dobbeltvægget LIFT EASE™ låg i 304 rustfri stål
Alt udvendigt på grillen er lavet i 304 rustfri stål
Integreret ACCU-PROBE™ termometer
WAVE™ grillriste i rustfri stål
Stor varmehylde i rustfri stål til fx brød
Stort underskab med to skabslåger med soft close
Fire hjul, hvoraf to er låsbare
Primært grillareal: 46 x 94 cm
Sekundært grillareal: 24 x 37 cm
Mål: H130 x B195 x D63 cm og 150 kg
President’s Limited Lifetime garanti

Kommentarer

Smid en kommentar