Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. oktober 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

TWO FOR ONE – Kuponhæftets genopstandelse!

Ja, den skulle jo komme tilbage en dag, en af 80’ernes vel nok mest læste publikationer. Kuponhæftet der i sin gamle version prøvede at overbevise Familien Danmark om nødvendigheden af at være medlem af 8 bogklubber, 3 videoklubber med de nyeste Sly-film på VHS, samt at købe den uundværlige SodaStream-maskine på afbetaling til ågerrenter.

I sin nye version, “TWO FOR ONE”, er konceptet dog væsentligt mere tiltalende og brugbart. Ikke mindst for os madelskere…

Brasserie Petri er et af de mange steder du kan få rabat - billedet er venligst udlånt af my-pleasure.dk

Annoncørerne i bogen (og ja det minder altså mere om en eksklusiv bog, end et billigt kuponhæfte) tilbyder alle tre stk. 2for1-kuponer til udvalgte varer, inden for vidt forskellige områder såsom et restaurantbesøg, drinks, wellness-behandlinger eller hotel-overnatninger i København.

Vi modtog 4 stk. bøger fra forlaget bag med besked om at vi kunne bruge dem som vi havde lyst. Som det var tilfældet med Price-billetterne til Mundgott, har vi valgt at udlodde bøgerne i en konkurrence med den beskidte bagtanke at det vil skabe endnu mere liv på siden:) Den sidste af bøgerne tillod vi at beholde til en anmeldelse af bogens tilbud.

Et par uger med bogen har resulteret i en række positive oplevelser og billige måltider på steder, som vi under normale omstændigheder ikke ville have besøgt. Blandt andet har vi spist ganske glimrende sushi til billige 155 kr. for to.

Tilbuddene

Jeg har kigget tilbuddene efter i sømmene og fundet nogle af de mest interessante frem til vores læsere:

Tag 2 overnatninger på Hotel Skt. Petri og spis en tre-retters menu på Brasserie Petri (læs i øvrigt om my-pleasures besøg her ), efterfulgt af en cocktail på hotellets trendy Bar Rouge. Eller hvad med en lækker nordisk brunch på Frederiks Bastion (en del af Københavns gamle søfæstning), en god lang tur rundt på holmen, for til sidst at vende tilbage til Frederiks Bastion til en tre-retters aftenmenu (sidstnævnte tilbud findes dog  kun for tilmeldte af clubtwoforone – dette er dog gratis). For de hurtige er det også muligt at nå en tur forbi Mads Refslunds Michelin-restaurant MR, til en fire-retters menu, inden denne lukker. Alt sammen til halv pris!

Da 2010-udgaven af TWO FOR ONE er den første, er der dog også plads til et par forbedringer til næste års udgave. Først og fremmest er kuponerne placeret i et geografisk miskmask, hvilket gør det noget svært at bruge den on the go – dette kan nemt gøres bedre. Et oversigtskort, både i bog og på hjemmesiden, ville absolut også være en fræk tilføjelse.

Derudover er der en række kuponer som virker ligegyldige – bl.a. vælger flere af bogens sushi-steder at flotte sig ved at tilbyde to nigirier til prisen af én!?!

Final Verdict

Alt i alt er det dog et lækkert koncept, der kan spare dig (og allerede har sparet undertegnede) for mange penge og dermed give dig mulighed for endnu flere restaurantbesøg  – jatak:D

Jeg vil faktisk ikke kun anbefale bogen til folk residerende i eller omkring København, men også til de der vælger at tilbringe en ferie eller bare en forlænget weekend i vores dejlige hovedstad.

Vind en TWO FOR ONE bog

Du kan læse mere om bogen og tilbuddene på http://www.twoforone.dk eller du kan vende tilbage kl 20.00 hvor vi skyder en konkurrence i gang om de 3 øvrige TWO FOR ONE bøger!

Stik os en kommentar

Smid en kommentar