Grillede asparges og forårsløg
Det er vist ingen hemmelighed, at vi var skuffede over at tabe til en veganer i konkurrencen om at blive Danmarks bedste madblogger. Det har vi nu tænkt os at gøre noget ved, så nu skal der veganeropskrifter på programmet (eller det vil sige – du skal nok ikke forvente flere lige foreløbigt…)!
Den danske aspargessæson er godt nok slut (ja jeg har været alt for langsom til at få opskriften på bloggen – undskyld:-), men måske du kan være heldig at finde nogle fornuftige udenlandske…
Retten, som i øvrigt fungerer perfekt som tilbehør til en go’ bøf, kan laves i både grill og ovn.
Ingredienser
- 1 bundt grønne asparges
- 1 bundt friske forårsløg
- 3-4 fed hvidløg
- 1 lille håndfuld frisk rosmarin el. timian
- Olivenolie
- Havsalt
Sådan gør du
- Vask og klargør asparges og forårsløg
- Snit hvidløg i tynde skiver
- Hak de friske krydderurter
- Læg asparges og forårsløg i et ildfast fad
- Drys hvidløg og krydderurter over
- Giv det hele en go' omgang olivenolie
- Smid fadet i ovn/grill i 10-15 minutter (eller til hvidløgene har fået brune kanter)
- Tag fadet ud af ovnen
- Drys med rigeligt havsalt
Noter
Velbekomme!
Hit med din bedste veganeropskrift grilltilbehørsopskrift!
-
Den skal prøves i dag til en god bøf!
-
Det lyder da meget lækkert. Helt sikkert en mere asparges-opskrift der skal prøves af!
Comments