En bid af Lissabon – del I

En bid af Lissabon – del II

En bid af Lissabon – del III

Med en dags forsinkelse får du her den først af to suveræne kulinariske oplevelser i Lissabon.

Del I kan læses her…

“Dørmanden” hos restaurant Tavares (en af Lissabons blot to Michelin-restauranter), som ellers lå lige uden for vores hoteldør, var i følge kæresten, en ubehøvlet snob (jeg må nok  desværre give hende ret), og dermed blev det ikke til mit 3. Michelinbesøg i denne omgang:) Efter en aften på Bocca er jeg nu glad for dørmandens manglende velvillighed til at lade to turister fra Danmark entrere hans restaurant.

De seneste par gange turen er gået uden for landets grænser er Tripadvisor blevet studeret grundigt før billetterne er blevet bestilt og anbefalingerne har indtil videre vist sig at være velbegrundede på Bumbles i London, 4 Gats i Barcelona og Babbo i NYC – blot for at nævne nogle få og nu også Bocca i Lissabon (rated nr. 4 på Tripadvisor).

På restauranten blev vi modtaget af en smilende mand, som jeg i en senere mailkorrespondance har erfaret var restaurantchefen Pedro. Velkomsten skulle vise sig at være et pejlemærke for den super service som vi oplevede på Bocca – en service som ellers ikke ligefrem lisboetternes varemærke… Jeg skylder i øvrigt Pedro at bringe følgende billede, som han insisterede på at løbe hele vejen ud af restauranten for at tage, da han erfarede hvorfor der blev knipset løs ved bordet – I have this ehm foodblog you know… Tilsæt selv kejtet dansk turistaccent.

To glade madturister - bemærk elegant kik til køkken i baggrunden

Og så til maden: Menu 7 Sins – velbekomme…

Amuse-bouche

Mackerel fillet in escabeche with roasted tomato sauce

Sautéed scallops, sweet and sour wakame seaweed, prosciutto gnocchi and chicken broth with lemongrass

Fresh hake cooked in sous-vide on a bed of vegetables and poultry broth - aftenens bedste ret!

The electric cotton - at ganerenseren skulle serveres før hovedretten fremfor før desserten forstår jeg stadig ikke, men den var sgu sjov:)

White veal roasted with sautéed vegetables and mushrooms, potato and white truffle sauce - perfekt hovedret!

Chilled São Miguel pineapple soup with coriander sorbet and crispy coconut - Frisk dessert som den ellers chokoladesværgende kæreste var vild med...

Kendetegnende for det portugisiske køkken var der en stor del sømad på menuen – lækker og veltilberedt sømad that is. Maden var frisk og velsmagende, men som det kan ses af billederne minder flere af anretningerne om hinanden, hvilket var eneste kritikpunkt. Menuprisen på 52€ kan man derimod ikke kritisere og den tilhørende vinmenu til latterlige 25€ (vi snakker altså mindre end 200 kr. for 5 glas vin, der gladeligt blev fyldt op, når vi var for tørstige), der blev serveret med stor selvsikkerhed sniger sig i en personlig top 3 over vinmenuer. Med en samlet regning på 1500 kr. (inkl. rigeligt men fortjente drikkepenge) får Bocca en stor anbefaling i min personlige Gourmet for Money bog.

Som en lille bonusinfo kan det berettes at Bocca har 90 vine “by the glass”.

Tro det eller ej, men næste uge overgås ovenstående, når du får turens bedste Gourmet for Money oplevelse og et example to follow for de “billige danske gourmetrestauranter”.

  Vær den første til at kommentere... til “En bid af Lissabon – del II: Bocca begejstrer”

     Skriv en kommentar

    Connect with Facebook

    (skal udfyldes)

    (skal udfyldes)

    Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

       

    Om vores indhold

    Creative Commons Licens
    Gastromand.dk er licenseret under Creative Commons - IkkeKommerciel 2.5 Danmark Licens - Med andre ord, du genbruger bare alt det du lyster, så længe det er i ikke kommercielt øjemed, og du linker tilbage til os.

    Madbevægelsen -- madblogs
    WordPress Theme modified by Klaus KjeldsenKontakt Gastromand på [email protected]Suffusion theme by Sayontan Sinha