Croquetas med skinke og svampe
Da Familiefaren har været noget så heldig, at få OBH Nordicas Fritøse i fødselsdagsgave bliver der naturligvis afprøvet et hav af opskrifter, som involverer ”den gyldne brønd” og du kan derfor forvente et værre frituresvineri på GastroMand de næste par måneder:)
Denne ret kræver sin mand (i hvert fald hvis man spiser mere en fem stk.) Men et par stykker som en appetitvækker med et køligt glas hvidvin er den lige i skabet!
Ingredienser
- 100 g smør
- 100 g hvedemel
- 2½ dl mælk
- Ca. 2 dl hønsebouillon
- 150 g blandede svampe
- 1 lille løg
- Ca. 100 g røget skinke – Serrano eller parma kan naturligvis også gå an
- 2 æg
- Rasp
- Olie til fritering
Sådan gør du
- Hak løget fint og klar det i smørret i en gryde. Hak svampene fint og kom den ved. Lad dem stege med i 5 minutters tid.
- Tilsæt melet og bag det af til det begynder at gyldne. Tilsæt mælk og bouillon lidt af gangen under omrøring. Lad opbagningen koge til den tykner.
- Tilsæt finthakket skinke og smag til med salt og peber. Lad blandingen køle helt af, evt. natten over. Inden brug smides den i fryseren i ca. 30 minutter.
- Når blandingen er afkølet/frosset, former man spiseskefulde af den til små kroketter nogenlunde af størrelse og form som en prop eller en lille kugle. Hvis man gør det med melede hænder er det ikke så svært.
- Vend kroketterne i sammenpisket æg og derpå rasp og fritér dem i 180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde. De kommer pænt op til overfalden når de er færdige.
De kan evt. serveres til en drink, eller man kan lave en lille forret ud af dem evt. med en god tomatsovs.
Tak til Brødrene Price for endnu en rigtig herrreopskrift. Prøv evt. også Chicken Sopresa i Den gyldne brønd.
Velbekomme
Stik os en kommentar-
Brdr. Price opskrift drenge………… Der slipper i lidt let
-
For 6 år siden var det vist helt okay – alle starter et sted Henrik :-)
Også derfor de er krediteret i slutningen – Måden vi startede på handlede om, at vi ikke kunne lave mad og heller ikke forstod en opskrift – så vores mission var, at vi besked det så vi mænd kunne lære at lave mad – den mission lever som sådan stadigvæk – men med lidt bedre billeder og opskrifter…
-
-
Lyder som en genial ordning (til det spanske samfund).
Jeg husker også at have fået Croquetas de jamón på en Tapas bar i Barcelona – Comerç 24, som drives af en tidligere elBulli kok, som jeg ikke husker navnet på:)
Det er altså kongespise!
PS. mht. de spanske minder, bør du måske kigge med i morgen, hvor vi introducerer vores nyeste gæsteblogger…
-
Jeps, Croquetas de Jamon er en folkekær tapas og så lige med en lokal rødvin tappet direkte fra fadet så er den bare hjemme.
Vil glæde mig til imorgen så og se hvad i denne gang har hivet frem af godteposen.
-
-
Nøj, jeg bliver mindet om min barndom idag – Disse lækkerier fik vi serveret hver tirsdag, da jeg gik i skole i Spanien.
De havde den dengang, geniale madordning, hvor vi i pausen mellem 13 – 15.00 kunne vælge at gå hjem og spise, eller dem hvis forældre arbejde kunne blive på skolen og nyde, det der dengang syntes at være lækkert mad, set i bakspejlet ble vi tit affodret uden at der var hjerte eller hjerne med i madlavningen, men denne ret var/er altså genial.
Vi fik dem serveret med en kraftig tomatsauce og kartoffelmos og vi var glade og mætte.Tak for at bringe minderne frem igen.
Comments