Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

8 kommentarer

Weekendsnack: Kartoffel/porre-shots med hjemmelavede chips

Gastromand

En skør lørdag aften havde den bedre halvdel serveret en flok tøser, da hun vist nok fyldte år – det jeg hæftede mig mest ved var, at der skulle laves en del mad. Deriblandt flækkede jeg denne lille appetitvækker sammen, som er en fusion af flere opskrifter jeg har læst rundt omkring på nettet, bl.a. hos Foodfanatic, så en lille rose dertil.

Kartoffelporresuppe

Cremet og lækker...

Det tog en del tid før smagen var der, nok fordi jeg ikke er den store suppekoger, men resultatet blev rost. Du kan i øvrigt lave retten længe i forvejen – også dagen før.

Kartoffelporresuppe

Weekendsnack: Kartoffel/porresuppe med chips

Ingen vurderinger endnu
Antal: 10
Forfatter: Gastromand

Ingredienser

Kartoffel/porresuppe

  • 10 Shotsglas
  • 400 g kartofler
  • 400 g porrer kun det hvide
  • 7,5 dl hønsefond
  • 1 glas hvidvin
  • 1 glas tør sherry
  • 250 gram crème fraiche 38% - øko of course
  • Salt og peber
  • Evt. lidt sukker
  • Lidt citronsaft
  • Et skvæt sherry-eddike
  • 50 g smør

Chips

  • Rapsolie
  • 1 kartoffel
  • Salt

Sådan gør du

Kartoffel/porresuppe

  • Skræl kartoflerne og rengør porrerne, skær dem i mindre stykker
  • Smelt smørret i en gryde og vift lidt af den lækre duft ud i lokalet - ahhh!
  • Tilsæt kartofler og porrer og lad det svitse ved svag varme i 10 minutter under låg
  • Tilsæt nu hvidvin og sherry, lad det simre i 3 minutter mere
  • Tilsæt nu bouillon og lad det koge i yderligere 7 minutter, det skal nok ikke have længere end det
  • Tilsæt nu cremefraise, og smag til med salt, peber, citron og sukker evt. lidt sherry-eddike
  • Kør suppen gennem en blender eller giv den en omgang med din bamix!
  • Si suppen når du er færdig og stil den til side

Chips

  • Tænd de Fritøse (for sådan en har du vel?) eller varm en tykbundet gryde op med rapsolie
  • Skræl kartoflen
  • Hvis du har en "speed-peeler" som egner sig godt til at lave lange tyndes strimler så bruger du den, eller duer en alminde kartoffelskræller også. Lav lange tynde strimler af kartoffelen.
  • Læg strimlerne i vand og skift det er par gange.
  • Dup dem tørre og smid dem i den gyldne brønd
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Så skal der anrettes – og det her er faktisk næsten halvdelen af opskriften! Husk på at dine gæster skal kunne tage denne suppe i et shot, så den må ikke være glohed, videre fordeler varmen sig og virker mere voldsom når man hamrer den i et hug. Så sørg for den er tempereret – smag lige på den inden. Chipsen lægger du ovenpå, og så serverer du ellers bare herligheden og nyder synet af dine dejlige gæster…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Jens Sejer Johansen

    Champagne er et vink med en vindmøllevinge. Kartoffelsuppe regnes jo ikke rigtig for noget, men veltillavet er det en skøn spise, og netop med champagne til, løfter man retten op, hvor den hører hjemme. Lidt trøffel til er heller ikke af vejen. Og så mangler der bare at jeg lærer at stave til crémant :-)

    /Sejer

    • Skidt pyt Jens – jeg forstod fint hvad du mente, men ideen er ikke dum, altså jeg anser jo lidt denne ret for at være en spændende appetitvækker, men som ren supper tænker jeg faktisk ikke den er så vildt eksklusiv, som du faktisk formå at gøre den til, men tanken er slet ikke dum.

  2. Jens Sejer Johansen

    OK, men jeg havde nu også tænkt at bruge stavblenderen :-)
    Har endnu ikke prøvet din opskrift, men mange lignende, så jeg har en god fornemmelse af hvordan retten er. I øvrigt er tør cremént eller champagne perfekt til kartoffel, jordskok og lignende supper.

    /Sejer

    • Sådan skal det være – jeg kunne godt forestille mig, at champagne ville gøre sig godt – egentlig burde jeg vil også bemærke, at man ikke skal vælge en Pi(e)sporter eller ligne her, det ville bare ødelægge det hele!

      • halv-amerikaneren

        Er der noget som en Piesporter ikke ødelægger?

      • Hmm… nej!

  3. Jens Sejer Johansen

    Skal den ikke blendes før den sigtes?

    /Sejer

    • Hej Jens – Nej du skal bruge en Bamix – sådan en kan vi nemlig godt lide her på Gastromand – nej, godt spottet, jeg har lige opdateret indlæget, du banker den lige gennem blenderen, husk nu at lukke helt tæt til, så du ikke får dekoreret køkkenet med suppe! Blev de gode?

      Velbekomme…

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering