Gastromand Cityguide: Madrid
Med udgangspunkt i det 4-stjernede Hotel Emperador midt på Madrids hovedgade Gran Via blev Madrid nedlagt (eller var det omvendt?) i +35 graders varme. Efter at have besøgt Barcelona et par gange i løbet af de sidste år, var jeg meget spændt på om Madrid kunne leve op til sin catalanske lillebror.
Læs også: Gastromand cityguides
Konklusion: Madrid er større (daaah), mere støjende, mere autentisk, varmere og/men en oplagt destination, for foodies interesseret i god mad og vin til dejligt rimelige priser!
Så, here we go:
Vinbaren: La Soberbia
Drop ind efter 18 og bestil et glas vin eller en øl på denne hyggelige tapasbar beliggende 10 meter nede af en sidegade til Puerta del Sol og nyd den dejlige spanske tradition med at servere en lille tapas “on the side” til glasset – Gastromand likes!
La Soberbia serverer i øvrigt også en fornuftig paella.
Highend tapasbaren: El Abrazo de Vergara
Man ved man er gået rigtigt, når man er de eneste turister i restauranten – dette var netop tilfældet den aften vi spiste på El Abrazo og skal den have lidt mere gas på tapashåndtaget er El Abrazo et rigtig godt bud på high end tapas.
Prøv den indbagte brie, miniburgeren og signaturretten croquetas med blæksprutte og blæk – det holder sgu!
Den skæve: El Minibar
En af de første aftener i Madrid lallede vi rundt ved 22-tiden (da temperaturen endelig var faldet til under 30 grader og appetitten igen havde meldt sig) og var ved at blive lidt smådesperate i forhold til at finde et fornuftigt sted at spise. Tripadvisor-app’en måtte frem og pegede os mod El Minibar.
Efter at have stået i kø 10-15 min. tid fik vi et bord udenfor – der er ikke meget hygge indenfor. Vi spurgte den venlig tjener (ejer?), hvad han kunne anbefale og fik et par super anbefalinger (startende med sangria selvfølgelig).
Minibaren var tydeligt stolte af at have modtaget en pris for “Madrid tapas of the year 2013” og den skulle naturligvis prøves. Vi blev lidt overraskede over at få serveret ovenstående, men måtte trække vores skepsis i os igen så snart vi smagte på den smeltede ost med en art guacamole og indkogt balsamico – heaven!
Den arrogante: El Capricho Extremeño
Hvor mange restaurationer kender du, der kun har åben en gang om ugen? Not that many, right?
El Capricho Extremeño åbner søndag morgen og lukker samme aften for så at holde lukket indtil næste søndag. El Capricho har ingen stole og du kan kun få tostas (et overskåret brød med et godt læs fyld overhældt med dejlig oliveolie) – til gengæld koster de kun 2,5€ og det er sgu jævnt fornuftigt!
Det kan dog ikke anbefales at bestille med blæksprutte, hvis man har drukket tæt på Mercado San Miguel dagen før…
Markedet: Mercado San Miguel AKA Gastromand-himlen
Gastromand-himlen, Torvehallerne på dope – kært barn har mange navne, men faktum er at Mercado San Miguel er et must for enhver med bare en minimal interesse i god mad og drikke. Om din sult skriger østers, muslinger, spanske oste, klassiske pintxos, croquetas, ja eller mini gourmetburgere eller hotdogs er San Miguel leveringsdygtigt.
Alle lækkerierne kan naturligvis skylles ned med rigelige mængder øl, vin cava eller sherry, hvilket af åbenlyse grunde resulterer i en opløftet stemning med tilhørende lydniveau.
Med andre ord; afsæt rigeligt med tid og forbered dig på tømmermænd dagen derpå – jeg taler af erfaring;)
Michelin-måltidet: El Club Allard
Sidst men ikke mindst skulle vi traditionen tro en tur på Michelin-restaurant. Hjemmearbejdet var gjort og valget faldet på el Club Allard – 2 stjerner sammenholdt med en 1. plads på Tripadvisor gav lovninger om en god aften. Og el Club Allard skulle vise sig at leve op til forventninger og mere til!
Vi blev simpelthen indlagt til den bedste restaurantoplevelse jeg har haft i mange år – ja måske lige siden jeg var på The Fat Duck med Eksilsønderjyden for 5-6 år siden.
Det er planen at publicere et indlæg med en helvedes masse billeder fra aften, så indtil da må du nøjes med: Just do it!
Den skal du holde dig fra: Atlantico
Læs flere Gastromand cityguides
Har du været i Madrid?!
Stik os en kommentar-
Var på Allard september sidste år. En fremragende oplevelse. MEN DiverXo besøgte vi for bogle år tilbage, da den kun havde en stjerne. nu ejer af tre. Vil varmt anbefale stedet, hvis Madrid er på aagendaen…
Comments