Perfekt julesovs – uden stress
Jeg erindrer at have sagt det en del gange, men det skader nok ikke med lidt gentagelse: Min gamle far var virkelig god i et køkken! I hans tidlige år var han rent faktisk skibskok og havde lært skidtet på den “oldschool” måde, hvor man skulle lave mad med smag. Hvis ikke, blev kaptajnen sur og så fik man satme bank…eller noget i den stil, i hvert fald.
Han mestrede alle de gode gamle traditionelle danske retter og kunne i løbet af få minutter, få udbrændte pandesnask fra frikadeller, til at være en velsmagende brun pandesovs – sådan noget som jeg aldrig rigtig helt har mestret – før nu!
Nu er det så ikke helt pandesovs det drejer sig om hér. Til gengæld er det julesovsen og da vi for tredje år i træk skal holde jul for hele familien, har jeg brugte adskillige timer i løbet af året på at ramme den perfekte julesovs, som passer fantastisk til både en langtidsstegt flæskesteg og en lækker andesteg. Så her kommer en skudsikker opskrift til jer, som med fordel kan laves nogle dage før og dermed lette presset den 24. december.
Læs også Langtidsstegt and
Ingredienser
- 10 kyllingevinger/lår gerne økologiske eller fritgående hvis du kan skaffe det
- 3 store gulerødder
- 2 store løg
- 3 stængler blegselleri
- Et lille stykke tørsaltet bacon
- 5 laurbær
- 1 kvist rosmarin
- 2 stjerneanis
- 10 stk. Nelliker
- 1 velvoksent glas rødvin eller portvin
- 1 liter vand
- 1 spsk. Ribsgele
- Salt/peber
- 50 g Smør
- 2 spsk. Hvedemel
- Ekstra kraft fra kalkun/and/flæskesteg/gås
Sådan gør du
Dagen før
- Rengør alle dine grøntsager og skær dem ud i grove stykker.
- Hvis du bruger kyllingelår, så giv dem et bask på benet med den "ryggen" af en tung kniv eller en kødøkse hvis du har sådan en. Vi er interesseret i at få en masse smag og kraft fra benet med ud.
- Smid bacon, grøntsager og krydderier i en bradepande
- Bank det i ovnen ved 200 grader i 1-1,5 timer - tilsæt vand og rødvin ca. halvejs
- Så tager du hele molevitten ud. Hvis du som jeg har bradepander som kan gå på komfuret, så kan du med fordel bare smide den op og skrue godt op. Ellers må det op i en gryde.
- Mos det hele grundigt, så vi får smagen godt ud.
- Så skal det gennem en si (evt. med et klæde), hvor du igen moser godt i det, for at få alt smagen med ud.
- Nu har du din grundsovs, som du meget let kan arbejde videre med.
På dagen/aftenen
- Om du laver flæskesteg, andesteg eller noget tredje, bør du have en bradepande med grøntsager og væske under stegen for at opsamle ekstra smag til din julesovs.
- Alt den kraft fra anden skummes grundigt for fedt og tilføres til vores grundsovs. Gem det dyrebare fedt - for guds skyld!
- Lav nu en opbagt sovs ved at smelte smør og tilsætte mel og lade det riste godt igennem indtil det har taget farve.
- Pisk din fond sammen med "melbollen"
- Giv evt. sovsen et skud fløde.
- Til sidst smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron, ribsgele og så er din fantstiske julesovs klar!
Nu skulle jeg jo være rigtig Gastromand og give lårene et ordentlig bask med mine nye knive, som ganske vidst bare var nogle Rosendahl. Ikke desto mindre var det ikke planen, at bladdet skulle smadres efter blot en times arbejde – men konklusionen er, at du nok skal bruge knivryggen…og nok helst ikke din yndlingskniv.
Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at du kan lave den op til 3-4 dage før juleaften og bare have den på køl indtil den store aften. En ganske skudsikker plan og mere eller mindre en garanti for, at du får en lækker sovs juleaften. Det bedste er, at du kan smide det kulør og de bouillon-terninger langt væk, hvilket du naturligvis husker at understrege overfor gæsterne ikke?
Hvordan ser din sovs ud juleaften??
Stik os en kommentar-
Er også forvirret over vin og vand processen 😁
-
Jeg er også forvirret over at der står, tilsæt vand, to gange. Nogle der har fundet ud af om det er rigtigt?
-
Hej Maria
Jeg står også nu er helt forvirret? Har du fundet ud af hvornår vin og vand skal i?
PFT for info og glædelig jul 🎄🎅🏻🍷
-
Jeg hældte lidt vin på bradepanden halvvejs igennem tilberedningen i ovnen, så alt det gode snask nemmere løsner sig. Det er med til at give farven :) Efterfølgende over i gryden med det og lidt mere vin på, som skal koge lidt ind inden der kommer vand på.
-
-
Jeg er selv i tvivl men jeg, har valgt at forstå det hele som at der skal 1 liter og et velvoksent glas vin, så jeg tror 0,5L vand og halv velvoksent glas under ovn processen, og så resten under gryde processen ☺️🤷♂️
-
-
Hvor meget vin og vand bruger du? Det står to gange, at vin og vand skal tilsættes.
-
Den første gang i gryden, den andre gang i kokken?
-
-
Kommer du vin i 2 gange ? :) Og kan du anbefale en vin dertil ?
-
Hvornår skal smøren i!?
Comments