Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

The “Mozzarella Stick” Sandwich

The “Mozzarella Stick” Sandwich
Opskriften på en sprød og greasy sandwich - som endda også er kødfri.

Jeg ville egentlig lave mozzarella sticks. Men som så mange gange før stak det lidt af, da jeg skulle teste en Cosori Airfryer. Så her få du opskriften på The Mozzarella Stick Sandwich med salat, syltede løg og chilimayo. 

Opskriften er lavet i samarbejde med Cosori Airfryer.

Hvorfor skal du have dig en airfryer, og hvad kan den bruges til? I bund og grund er det blot en mini-ovn, en varmluftsovn med hurtig-cirkulerende luft, som typisk har en skarp temperaturstyring og en masse forudprogrammerede indstillinger, som gør forskellige tilberedninger utroligt nemme. Dette er også tilfældet med en Cosori Airfryer. Af samme årsag forkorter den tilberedningstiden på en lang række retter, som du også kender fra den klassiske friture – forskellen er dog her, at du skal bruge langt mindre olie. Det har to fordele; for det første bliver din mad mere fedtfattig, og for det andet vil du ikke have spildolien fra en friture. 

En absolut klassiker i en airfryer er pommes frites og ovnbagte kartofler. Snit kartoflerne, læg dem i en skål eller pose, og vend dem i lidt olie og gode krydderier, mens du forvarmer ovnen. Smid kartoflerne i og start pommes frites programmet, ryst bakken når din Cosori giver besked om det midtvejs, og vent på de bliver færdige. Det bliver ikke nemmere. Her er airfryeren et godt supplement til din almindelig ovn (ikke alle har flere), hvis du fx samtidig vil lave langtidsstegt kød ved lavere temperaturer. 

Udover at en airfryer er god til mange mindre og simple retter, så er den også super god til hurtig genopvarmning af mad, fx dine rester fra dagen før eller mad du har frosset ned. Sidst men ikke mindst er den super nem at rengøre, da al stegeflade er overfladebehandlet med et slip-let materiale.

Her får du vores bud på en sprød og greasy sandwich – som endda også er kødfri.

The “Mozzarella Stick” Sandwich

Opskriften på en sprød og greasy sandwich – som endda også er kødfri.
5 fra 4 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Frokost, Hovedret, Snack
Antal: 1 person
Forfatter: Aarhusianeren

Ingredienser

  • En blok fast modnet mozzarella dette kan ofte købes i større supermarkedskæde, alternativt kan du bruge en god cheddar.
  • 2 skiver Toastbrød gerne brioche – eller naturligvis noget hjemmebagt
  • Sprød salat her er brugt hjertesalat, men vælg din favorit
  • En pose panko rasp almindelig rasp kan også bruges
  • 5 spsk Mel
  • 1-2 Æg hav gerne et ekstra i baghånden
  • Salt
  • Peber
  • Røget paprika
  • Oliespray til panering det er den nemmest måde at give et let lag olie
  • Smør-spray til toastbrødet alternativt blødt smør

Chilimayo

  • 3 spsk Mayonnaise gerne hjemmelavet mayonnaise eller en god færdig
  • 1 spsk Sriracha Chilisauce
  • ½ tsk Røget paprika
  • 2 spsk Finthakket cornichoner eller drueagurker
  • Salt
  • Peber

Syltede rødløg (laves på forhånd)

  • 4 stk Rødløg
  • 4 dl Æblecidereddike
  • 1 dl Sukker
  • 20 stk Peberkorn

Sådan gør du

Panering

  • Skær en god skive mozzarella, knap 1 cm i tykkelsen.
  • Hæld mel på en tallerken og bland med lidt salt og peber, samt lidt røget paprika eller andet tørret krydderi.
  • Pisk æg på en tallerken
  • Hæld panko rasp på en tallerken
  • Vend mozzarellaen i melblanding på alle sider
  • Vend mozzarellaen i det piskede æg på alle sider med en gaffel (lad være med snaske dine fingre til)
  • Med gaflen løfter du mozzarellaen over i panko raspen og dækker den godt til på alle sider.
  • Lad den hvile lidt, herefter gentages skridtet med æg og skridtet med panko, så du får en god dobbeltpanering
  • Nu skal den på køl, gerne i fryser. Vi vil gerne have at osten er så kold som mulig. Airfryeren skal branke paneringen uden ost når at koge, den skal bare smelte.

Chilimayo

  • Hæld alle ingredienser op i en skål
  • Bland dem godt og stil på køl

Syltede rødløg (laves på forhånd)

  • Skær løgringene i ringe på mandolinjern
  • Læg dem i et rent sylteglas
  • Æblecidereddike, sukker og peberkorn koges op
  • Når sukkeret er opløst hældes væsken over løgene
  • Luk glasset og lad det få stuetemperatur, herefter sættes de i køleskab (så har du rigeligt at alle mulige andre gode retter)

Airfry mozzarella og toast

  • Start din Cosori Airfryer på "preheat" programmet.
  • Spray brødet med smør på begge sider (har du ikke en spray, smører du bare et tyndt lag på brødet)
  • Rist brødet i 4 min. ved 200 grader. Hvis du er frisk, bruger du bare preheat programmet til brødet og du sparer lidt strøm.
  • Imens sprayer du olie på alle sider af den panerede mozzarella (har du ikke en spray, må du dryppe olien ud over)
  • Tag brødet ud, når det er ristet – brug en madpincet, palette eller tip det ud, airfryeren er meget varm!
  • Fra tilbehørspakken indsættes metalholderen og den lille pande. Igen pas på airfryeren er varm.
  • Læg den panerede mozzarella på panden.
  • Tænd maskinen på "frost" programmet, men juster temperaturen til 180 grader, og tiden til 6 minutter.
  • Halvvejs vil airfryeren bede dig vende indholdet, det gør du med en palette.
  • Airfryeren gør dig opmærksom, når den er færdig, og du tager den panerede mozzarella ud med en palette.

Servering

  • Men Airfryeren tilbereder den panerede mozarella, begynder du at anrette.
  • Smør begge toastbrød med chilimayo, og læg det ene på en tallerken.
  • Læg salaten på.
  • Vent til mozzarellaen er færdig, og tag den ud med en palette.
  • Mozzarellaen lægges på og toppes med syltede rødløg.
  • Sluteligt lægger du den sidste skive toastbrød på, og din lækre mozzarella stick sandwich er klar til at spise – sammen med en frisk øl.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Submit a Comment

5 from 4 votes (4 ratings without comment)

Opskrift Vurdering