Profiterolles m. is og chokoladesovs
Familefar’n har endnu en gang været ude i en opskrift, der appellerer til det modsatte køn…
Ingredienser
100 g smør
2 dl vand
125 g mel
et nip salt
3 store æg
1 knsp bagepulver
Chokoladesauce
150 g. bitter chokolade
2 spsk kakao
2 dl piskefløde
Ca. ½ dl vand
Sukker efter smag
Smelt smør i vand, tilsæt mel og bagepulver på én gang. Rør grundigt og tag gryden fra varmen. Massen må gerne være ret tyk, da det er lettere at sprøjte det ud senere. Tilsæt sammenrørt æg når massen er let afkølet. Bland grundigt.
Kom dejen i sprøjtepose og afsæt kugler på størrelse med en stor valnød på bagepapir eller siliconemåtte. Bages ved 200 g i ca. 15 min. Her er det meget vigtigt, at ovnen ikke åbnes! Så går luften nemlig af de små vandbakkelser. Efterfølgende afkøles de på en rist.
Flæk profiterollerne halvt og fyld dem med vanilleis og giv varm chokoladesovs til.
Chokoladesauce
Bring fløden i kog og tilsæt finthakket chokolade. Rør kakao i og fortynd med vand. Smag til med sukker, og der skal faktisk mere sukker til end du tror.
Tak til brødrene Price for denne opskrift
/Velbekomme!
Opret dig som bruger og få mere ud af GastroMand NU!
Stik os en kommentar-
Hvis man får ca. 16 vandbakkelser, så er 15 min bagetid alt for lidt.
-
Hvad skal vi op på for at det passer James?
-
Comments