Weekendtesten: SpreadTHAT & ScoopTHAT – hvad er nu det?
Min Mormor ville uden tvivl kalde det her noget “Djævelskab”, men heldigvis er vi ret openminded her på Gastromand. Vi har for nylig fået tilsendt noget så kedeligt som en smørkniv og en isske – ja du læste rigtigt!
Smørkniven går under navnet SpreadTHAT og isskeen ScoopTHAT. Men det er faktisk ikke helt så fjollet, som det lyder. Begge dele skulle efter sigende have den egenskab, at de kan opvarme iskolde produkter, så du slipper for at ødelægge dit brød, når du forgæves forsøger at putte smør på direkte fra køleskabet. Du skulle også slippe for bøjede skeer, som ikke helt vil samarbejde, efter du har forsøgt at tage en skefuld is direkte fra fryseren.
Udseende og førstehåndsindtryk
Ærligt, så tænker du “tja – den er sgu lidt lille” om kniven, men så igen, man siger ofte at det ikke er størrelsen, der tæller. Under normale omstændigheder, så er det faktisk en omgang vås – størrelsen tæller altid, lige meget hvad! Men her er det faktisk en af de få undtagelser. Det kommer vi tilbage til.
Isskeen er meget fed med en helt sorte overflade, hvor man svagt kan se “indmaden” igennem håndtaget.
Materialevalg og kvalitet
Begge dele er lavet metal som er titaniumbelagt, som i følge anvisningen gør, at varmen fra din hånd transporteres hurtigt ud til enten smør eller is – eller hvad du eller kaster redskaberne efter. Først havde jeg naturligvis ikke læst noget som helst om teknikken bag, men bare hæftet mig ved, at begge dele blev varme – det var så ikke helt rigtigt opfattet. Så da jeg fejlagtigt lod kniven ligge på den iskolde smør uden der skete noget, derfor troede jeg naturligvis det var hoax. Rent kvalitetsmæssigt virker begge dele uopslidelige. Issken har en teflon eller slip-let overflade, som gør at isen glider direkte af skeen, så snart din hånd har afgivet lidt varme.
Testen
Du kender måske TV-Shop, hvor du kunne købe alverdens skrammel, som ville revolutionere din hverdag? Det her kunne godt være i samme boldgade, bortset fra begge dele rent faktisk virker. Det her er resultatet af nogle virkelig nørdede ingeniører og professorer med speciale i metal og varmeudveksling, som har teamet op med nogle Hightech-huse i Østen, og så bliver der sgu lavet nogle innovativt shit.
Jeg har lavet testen både med køleskabskoldt smør, og hvor det havde ligget en time i fryseren. Resultatet er det samme, det virker. Varmen fra din hånd skal lige have nogle sekunder, lige som hvis du tager smørret mellem dine fingre, men så smelter det også. Jo mere du arbejder med smørret, jo hurtigere smøres det ud.
Nå nu vi har konstateret, at det virker med smørret, så er det nok ikke nogen overraskelse, at isen også bestod testen. Vi havde venner på besøg for nylig, som ville have et glas kogende vand til deres medbragte isske i plastik. Men det var der faktisk ikke grund til. Isskeen klarede det glimrende. Det eneste du skal huske er, at holde ved skeen og kniven, ellers virker det naturligvis ikke.
Dommen
Begge dele er gode produkter, for mig er kniven lidt lille og jeg mangler greb når jeg bruger den. Isskeen ligger derimod virkelig godt i hånden. Vi ligger et eller andet sted mellem 3 og 4 stjerner, når jeg vurderer det ud fra Gastromand-faktorer. Der mangler en lille smule for at være virkelig blæret, men isskeen trækker det op. Da begge produkter så rent faktisk leverer og holder hvad de lover ender vi på 4 stjerne hvor den sidste er lige til øllet. Er du gadget-freak og mangler lidt ekstra lir i køkkenet, så kunne det sagtens være dig.
Tekniske specs
Titaniumbelagt
Tåler opvaskemaskine
Antiallergent (sterilt og uden fare for allergi)
Miljøvenligt materiale
Pris for SpreadTHAT 199,- ScoopTHAT 249,-
Stik os en kommentar
Smid en kommentar