Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. februar 2020

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Atlanta – sydstatskøkkenets moderne højborg del 2

Anders K

Herpå følger anden del til min lille beretning om Atlanta – sydstatskøkkenets moderne højborg. Atlanta har over det seneste årti gennemgået en kulturel og gastronomisk udvikling, mod det bedre, og er i dag den uden tvivl bedste repræsentant for “southernational cuisine”. En række dygtige restauratører har trodset de generelle tendenser, og bevæget sig væk fra dårlig fast food, for i stedet at fokusere på en kombination af lokale råvarer og moderne teknikker. Resultatet er ikke til at tage fejl.

Holeman & Finch Public House

No reservations and 24 burgers only! Så er stilen lagt, men ikke desto mindre har dette tilflugtssted for sydstatsmadnørder været min hidtil bedste madoplevelse i Atlanta. Charcuteri er hjemmelavet, stemningen er høj, øllene er importeret fra alverdens mikrobryggerier (bl. a.  danske Mikkeller) og sidst men ikke mindst så har maden en kvalitet, der kan måle sig med de bedste bistroer internationalt. Forskellen er blot at hovedretterne, der om end der forventes at man spiser 2, ligger mellem $10 og $15. Ydermere gør køkkenchefen en dyd ud af, i bedste St. Johns stil, at introducere gæsterne for hvorledes indmad kan forenes med velsmag. Således kunne undertegnede ved sidste besøg stille sulten i bl. a. kaninlever og kalvehjerne tilberedt til perfektion.

Maden kan nydes i det veludrustede barområde (på billedet) eller i spisesalen med båse a la MASH

Restaurant Eugene

Lige over for Holeman & Finch finder man gourmetrestauranten Eugene, der nok er den stærkeste konkurrent til førnævnte Bacchanalia (se del 1). Eugene er uden tvivl det bedste eksempel på hvordan sydstatskøkkenet har gennemgået en udvikling sammenligneligt med den danske ”madrevolution”. Om end det langt fra er så dogmatisk som tilfældet er på Noma, så kombineres her lokale råvarer med teknikker, der løfter dem til retter i absolut international klasse. Hovedretterne ligger omkring $40 og den 5-retters tasting-menu på $75 med et tillæg på $50 for vin.

Klientellet på Eugene er ikke til at tage fejl af, og den dertilhørende valet-parking bekræfter da også dette. Ikke desto mindre går man derfra med opsparingen i behold

På den anden side er vejen, over for Holeman & Finch, er den hvide dug kommet på bordet, men det er fortsat velsmag og service, der er i højsædet

http://www.restauranteugene.com/

One Midtown Kitchen

Bar & Grill i bedste New Yorker stil! Mere er der egentlig ikke at sige. Jo måske lige at retterne på denne restaurant, med den anerkendte kok Drew VanLeuvan bag roret, ligger lige omkring 100 kr. Og der bliver ikke gået på kompromis. Pastaretterne ($10) er hjemmelavede med fx confit de canard, pizzaerne er stenovnsbagte ($12) og de ordinære hovedretter tæller blandt andet steak med parmesanfritter ($20).  Så tag ikke fejl af den sorte dør, der engang var indgangen til et pakhus. Det er et af byens bedste spisesteder.

Når lyset kommer på afsløres den puls, der gemmer sig bag det tunge forhæng på den anden side af døren

http://www.onemidtownkitchen.com

Delikatesser

Som en del af reaktionen mod frysemad og fast food er der en tendens i Atlanta til at de bedste restauratører, blandt andre ejerne af Bacchanalia og Eugene, åbner små delikatesseforretninger. Her kan man så under kyndig vejledning købe produkterne fra de lokale landmænd, der benyttes som leverandører på restauranterne. Konceptet fungerer og priserne er næsten uforståelige for en dansker, der har været vant til at tage et lån for at købe et stykke parmesan.

Osteudvalget – både nationalt og internationalt – i Bacchanalias tilhørende delikatesse

Lad det være en opfordring! Hvis man kender de rette steder, kan Atlanta uden problemer hamle op med nogle af verdens bedste maddestinationer. Det er ikke en by med samme puls som New York eller San Francisco, men den er bestemt en mellemlanding værd. Forholdet mellem pris og kvalitet er imponerende og servicen i top.

Af andre anbefalelsesværdige steder kan nævnes Ria’s Bluebird (Ifølge NY Times USA’s bedte pandekager) og Parish Foods & Goods, der er endnu en glimrende bistro med tilhørende deli. Nedenstående link giver i øvrigt et meget retvisende indblik i hvad Atlanta ellers kan byde på: http://www.atlantamagazine.com/50bestrestaurants/home.aspx

Stik os en kommentar

Smid en kommentar