Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

247 Comments

Hjemmelavet bearnaise sauce – en idiotsikker opskrift!

Hjemmelavet bearnaise sauce – en idiotsikker opskrift!
Webmasteren
Verdens bedste sauce

Bearnaise er hipt og moderne igen og det er den perfekte følgesvend til en go’ bøf på en kold fredag:) Men pas på – når først du har lavet din egen bearnaise, vender du ALDRIG tilbage til Knorr, Jensen’s og de andre E-numre-drenge!

Det bliver ikke bedre…

Når nu Familiefar ikke kan få fedtet sig færdig til at få skrevet hvor usandsynligt nemt det er at lave sin egen bearnaise, må jeg jo så endnu en gang trænge ind på hans territorie (han skal helt sikkert nok komme med kommentarer) og det er således endnu en brødrene Price opskrift, der har været igennem det ubamhjertige køkken i AA. Opskriften er som følger, forkortet og tilføjet mine ydmyge kommentarer.

Og husk så:

  1. En bearnaise skiller, hvis den kommer over 60 grader
  2. Bearnaise skal laves umiddelbart før servering – det er en klassisk rookie mistake at lade den færdige bearnaise sauce stå på blusset i en varm gryde, hvorved den også vil skille

Prøv også: Hjemmelavet mayonaise

Here we go:

Hjemmelavet Bearnaise Sauce

Verdens bedste sauce
4.24 fra 81 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Sauce
Køkken: Fransk
Antal: 3 -4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 250 g Smør Jo bedre smør, jo bedre bearnaise sauce
  • 3-4 Spiseskefulde god hvidvinseddike
  • 3-4 Spiseskefulde hvidvin Kan erstattes med vand
  • 1-2 Skalotteløg
  • 1 bundt estragon eller 2 spsk. tørret – skal det laves fra bunden spenderer du 15 spir på frisk estragon
  • 1 Lille håndfuld kørvel – kan evt. udelades
  • 3-4 Æggeblommer
  • Evt. lidt citronsaft, hvis du foretrækker din bearnaise SYRLIG!
  • Salt
  • Hvid peber Har du ikke hvid peber, bruger du bare sort
  • Cayenne peber

Sådan gør du

Klaret smør

  • Klar smørret ved langsomt at opvarme smørret i en kasserolle
  • Når smørret er smeltet hældes den klare del over i en ny beholder og det hvide bundfald kasseres

Bearnaiseessens

  • Stokke fra den friske estragon, eddike, hvidvin, finthakket løg, lidt salt og peber kommes i en gryde og koges ind til lidt under halvdelen er tilbage
  • Si essensen over i en ny kasserolle

Samling af Bearnaisesaucen

  • Du kan nu vælge en af to veje: Den tøsede hvor du pisker saucen sammen i en gryde over et vandbad for at undgå at saucen skiller eller den hårde måde direkte på kogepladen på absolut laveste varme (!) Jeg foretrækker selvfølgelig… vandbad:)
  • Pisk æggeblommerne i gryden med essensen til det skummer og tykner lidt
  • Pisk herefter smørret i en skefuld ad gangen til at starte med (6-7 skefulde) og derefter i en tynd tynd stråle
  • Umiddelbart før servering smages til med citronsaft, salt, peber og lidt cayennepeber
  • Til sidst tilsættes de hakkede estragonblade og evt. kørvel
  • Server!

Noter

Server gerne saucen i en lille kasserolle – min er fra Scanpan.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Hvis din bearnaise skiller

Fakta er:

  • Bliver din bearnaise (eller dele af den) varmere end ca. 60 grader, skiller den

Når en bearnaise skiller, skyldes det ofte en af to ting:

  1. At bearnaiserookien pisker sin bearnaise sammen og lader den stå i gryden på varmen mens han dækker bord. Resultatet er at det nederste af saucen bliver varmere end 60 grader og bearnaisen er skilt når rookien vender tilbage
  2. At bearnaiserookien hælder sin perfekte bearnaise op i en forvarmet sauceskål der er mere end 60 grader varm, bearnaisen bliver varmere end 60 grader og skiller

Din bearnaise skiller derimod IKKE ved:

  1. At du hælder citron i
  2. At du sætter en kold ske i sauceskålen
  3. At du…

Sådan redder du din skilte bearnaise:

Står du alligevel med en skilt bearnaise, kan du prøve med isterninger, mælk, en blender eller andre husmorråd, men der et ET trick der redder din skilte bearnaise:

  1. Pisk en æggeblomme i en ny gryde og pisk din skilte bearnaise i, som da du piskede smør i til at starte med – voila!
Server bearnaise saucen til en omgang hjemmelavede frites og den bedste bøf du kan finde…

 

Og sådan laver Bo Beck Bearnaise:

 

 

Til sidst vil jeg lade brødrene Price få ordet:

Balancen i smagen er det afgørende i bearnaise. Den skal have en del syre for at afbalancere fedmen. Nogle er mere vilde med eddike end andre og vil måske endda være glade for et par dråber ren eddike i saucen under tilsmagningen. Bearnaise er ikke en sauce, der skal serveres meget varm, men det er heller ikke en stiv mayonnaise på stuetemperatur, som man oplever det visse steder. Den præcise tykkelse, der foretrækkes, er en smagssag. Bliver den for tyk, kan den justeres med en anelse vand. Saucen skal være lun og silkeblød ved servering

Servér eksempelvis bearnaisen med Heston Blumethals 24-timers bøf og hjemmelavede pommes frites! Velbekomme!!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Jan Dyhr

    5 stars
    Esdragon
    Vokser villigt i det sydøstlige Danmark på friland. !. år som en sølle undskylning for sig selv, andet år går det nogenlunde og 3. år står der nærmest en meterhøj busk og oser langt væk. Jeg har en fornemmelse af at den kan brede sig som bare det.

  2. Alexandra

    Den er bare perfekt.

    Men, hvordan kan det være at opskriften her på siden er forskellig fra den i har i jeres bog?

    • Fuckdenneopskrift

      1 star
      Jeg havde lavet den helt perfekt sovs og skulle lige til at gå igang med spisning, ville lige varme den op inden vi gik til bords, og smadret hele sovsen fordi der ikke beskrevet det i opskrifts fremgangen, dog stod det et godt styk nedenunder men det er forsent når man når dertil.

      Så formidling var enorm ringe og derfor får den 0 stjerner fra mig

      • Så var den alligevel ikke idiotsikker😉

      • DenErDaGod

        5 stars
        Man laver sku da heller ikke en opskrift for at læse slutningen når man er færdig. Man læser den da igennem inden man laver den. Det er vist mere en fejl40 end en opskrift fejl

      • Ole

        Det er da din egen fejl for ikke lige at læse tingene ordentligt igennem før du bare begiver dig ud i sådan et projekt!!!

        Det er sku da heldigt at du ikke arbejder med sprængstof, så kunne det da godt være at nogen ville få sig en overraskelse, nok ikke lige dig, du ville nok ikke lige ligge mærke til det, men naboen ville da nok kunne sværge på, at hvis dit hjem skulle ryddes, så ville du nok have fortalt om det… ;)

  3. lars larsen

    kan man bruge ghee istf at stå og fedte med at klare smør

  4. Karoline

    Kan man lave saucen dagen før eller forberede den tidligt på dagen og så bruge den om aftenen? :-)

    • Ole

      Det skal altid laves som det sidste LIGE inden servering :)

  5. Charlotte Frøstrup

    5 stars
    Nem og smager fantastisk ☺️

  6. Michael

    5 stars
    Er det dårligt at bruge håndmixer? Siden man aldrig ser en opskrift på rigtig bearnaise hvor der er brugt håndmixer?

    • Hej Michael.

      Det er sgu et godt spørgsmål. Jeg tænker umiddelbart det er en dårlig ide at bruge en håndmixer i en gryde og det er derfor, men test lige om det fungerer!

  7. Lars Tørholm

    Sousvide.. 58 grader.. en pose med smør, en med essense, en med blommer.. blandes med stav blender.. boom.. perfekt resulat.

    • Hero-metoden over dem alle! :)

    • Christoffer Lissau Lund

      Suveræn måde at spare beholdere på. 👍🏻

    • Heidi

      Yes! Og den er idiotsikker😉

    • Heidi

      Nb! Jeg laver den i et glas (stort nok tik at jeg kan komme blenderen ned i. Jeg kommer æggeblommerne i bunden. Forsigtigt lægger jeg smører i 1/2 cm tykke skiver forsigtigt ovenpå (så æggeblommerne ikke går i stykker), dernæst bearnaiseessens, på med låget, ned i sous viden som er klar på 60C°. Det står i en 1/2 time, så er alt smørret smeltet. Blendere kommes helt ned i bunden af glasset, blender stille og roligt op og vupti så har man den bedste bearnaise😉

    • Ole

      Det virker som rigtig spild af penge, og en del ekstra bøvl :P

  8. Michael

    Fantastisk opskrift, har sværget til jeres opskrift og derfor blevet bearnaise mesteren i familien. men i har da opdateret den fornyeligt.
    Hvorfor ?
    Den gamle var perfekt.
    Selv om jeg altid har brugt skalotteløg, skrev i før at det var lige meget. Er i blevet klogere eller ?

  9. Alexandra Jespersen

    Troede, at det var svært at lave bearnaise, men med en super nem opskrift og god forklaring:-) fik jeg lavet en ret god bearnaise. Fra nu af står den kun på hjemmelavet bearnaise hjemme hos os:-)

    • 5 stars
      Det er nemlig slet ikke så svært! :)

  10. Mette

    5 stars
    Vi elsker den her opskrift hjemme god os. Har efterhånden lavet den nogle gange, og den lykkes hver gang. Første gang jeg lavede bearnaise, var efter den her opskrift, og den gav mig blod på tanden til at fortsætte
    Vi elsker syren fra essensen op mod fedmen fra æggeblommer og smør
    Vi køber aldrig en færdig bearnaise igen :)
    Manden elsker den så meget, at han efterspørger den når vi skal have en god bøf

    • Det er sp godt at høre Mette!

      Din mand skal naturligvis have al den bearnaise han kan sluge:D

Submit a Comment

4.24 from 81 votes (48 ratings without comment)

Opskrift Vurdering