Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 20. februar 2020

Scroll to top

Top

6 kommentarer

4 down, 2 to go – den første franske playboy nedlagt

4 down, 2 to go – den første franske playboy nedlagt
Gastromand

I sidste uge gav Webmasteren en introduktion til Medoc, herunder de forskellige klassifikationer, så hvad er mere nærliggende end at følge om med en smagning af en af de fem 1. Cru vine?! Nej vel…

Gennem de seneste år har et af Gastromands store ønsker været at nedlægge alle de legandariske “Playboy-vine” – for dem af jer der har glemt historien, så stammer fortællingen vist nok fra en smagning afholdt på “The Mansion” hvor en række store franske Bordeaux vine blev smagt mod bl.a. Sassicaia og Opus One – om historien er sandt eller ej vides ikke med garanti, men ikke desto mindre, så gør vi hvert fald gladeligt vores for at holde den i live!

Læs også: 2 down, 4 to go – til bords med 3 konger

Mouton Rothschild er vores 4. i rækken og den sidste, som tilnærmelsesvis er til at skaffe for lægmænd – de sidste 2 er Petrus og Romanée Conti.

Aftenens hovedsæt...

Aftenens hovedsæt…

Line-up with the usual suspects

De garvede læsere ved efterhånden godt at Webmasteren og jeg er medlemmer af en del vinklubber, som nyder at mødes nogle gange årligt og indkøbe lidt større og dyrere vine, end hvad vi i hvert fald normalt sætter til livs en hverdags aften (her tæller vores weekender naturligvis ikke med, da den slags vine er helt standard der…)!

Læs også: 3 down, 3 to go – den amerikanske playboy nedlagt

Denne gang var det vores ordførende mester, altså den ældste og dermed også viseste, der stod for smagningen, og da hans hjerte banker for Frankrig, så skulle smagingen naturligvis være Bordeaux, at han så havde valgt lige at smide 4 store Bourgogner, lidt Flor De Pingus, Clos Erasmus og et par 100 points portvine indover plus en flaske Dominus er fortsat en kæmpe gåde. Men i stedet for at brokke højlydt, så lænede vi os tilbage og nød forestillingen.

Château Mouton Rothschild

Mouton Rothschild ligger i appelationen Pauillac i Médoc og navnet er i sig selv legandarisk og får de fleste til at nikke anerkendende. Idag kan vinen og kun fire andre i Bordeaux bryste sig af 1. Cru status, som vist vi skal være ærlige er mere held end forstand da Mouton faktisk blev degraderet til 2. Cru og først i 1973 fik sin 1. Cru status tilbage – den eneste ændring af klassifikationerne siden 1855.

Læs også: Medoc for begyndere #1

Karakteristisk for Château Mouton Rothschilds vin er, at dets etiket ofte er kunstfærdigt udsmykket. I 1992 var det den danske kunstner Per Kirkeby, der tegnede etiketten, men har du tilfældigvis en 1973 liggende, så var det Picasso som tegnede den – ik’ så meget pis!

2003, som vi skulle smage, er et blend på 76% Cabernet Sauvignon, 14% Merlot, 8% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Den holder diskrete 12,9 % volt og skulle gerne være drikkeklar nu og en 35 år frem.

Le roi français...

Le roi français…

Bare til kanten tak…

I dette indlæg vil jeg ikke gå i dybden med de andre vine, for meningen var faktisk ikke nødvendigvis at kåre en vinder. De andre vine i sættet var Chateau Palmer 2001, Chateau Leoville Poyferre og så jokeren Dominus 2003, som desværre havde prop “#%”%&/ (heldigvis havde værten en ekstra i gemmeren). Nå, flaskerne bliver sendt rundt og alle på nær mig insisterer på, at de ikke vil drikke blindt, så jeg træder udenfor imens Webmasteren skænker for mig. Jeg tripper utålmodigt udenfor at spørger 16-17 gange om han er klar?

Bedre bliver det altså ikke...

Bedre bliver det altså ikke…

 

Endelig – jeg stryger mod bordet og sætter mig ned, smiler ved mig selv – der er noget særligt ved at have så flotte vine i glassene. Jeg slynger og dufter til den første – jeg er ikke i tvivl – Palmer! Jeg har duftet og smagt adskillige gange efterhånden, dens karakteristiske duft af jord, muld og jordbær er ikke til at tage fejl af. Næste – uha, den var ny tænker jeg, ikke en dyb duft til at starte med, men lidt pirrende – den skal have luft så jeg slynger den og giver den tid, så kommer der brombær, sorte oliven, cedertræ, muld og lidt sveske frem – det kunne meget vel være Mouton! 3 glas dufter meget tørt og slet ikke så domineret af frugt som de andre, det må være Leoville.

 

Læs også: Kreutzer om Mouton ’75

Da jeg slynger det sidste og genkender den bacon-agtige duft med hint af krogmodnet kød er jeg ikke i tvivl – Dominus, vores tidligere dobbelte vinder. Tilbage til nr. 2 som nu er lag på lag af modne kirsebær, brun farin og bare smager enestestående. Der er ingen tvivl om, at der er flot vin hvor duft og smag går op i højere enhed. Jeg vil dog til hver en tid anbefale dig at gemme den i 10 år endnu, den er stadigvæk jomfruelig og langt fra udviklet.

Og med jokeren...

Og med jokeren…

Dommen

Ja, nu skulle der jo ikke bedømmes, men bare smages, men alligevel så synes jeg nu, at I skal have mine tanker med her. Hvis man kigger lidt på priserne, så koster Palmer ca. 1100 kr., og er moden og klar nu, men nok ikke ret mange år længere, du får virkelig meget vin for pengene og den dufter fantastisk. Leoville Poyferre koster ca. 1200 kr. og her skal du altså være til den meget tørre vin, hvor det nok ikke helt er mig endnu, men Parker kvittere med 100 point, så tag ikke fejl, det er bare ikke min smag.

En gastromand kigger kun i venstre side af kortet!
– Emil, Gastromand-bruger

Mouton har hele pakken – duft, smag, balance og harmoni men koster også omkring 4000-5000 kr., medmindre du lige er heldig at finde en på auktion. Så har vi jokeren, som vel ligger på 800 kr., igen hvis du er heldig og det er altså en dark-horse for mig, den smager og dufter fremragende, men den har ikke de finesser som de snobbede franskmænd har, men hvis du vil have kraft og fylde og en vin, som ikke skuffer dig, så er Dominus er fornemt bud.

Skål!

Har du smagt nogle af 1. Cru vinene?! 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Emil

    Fedt med en god gennemgang nogle player-vine fra Bordeaux! Det er som om at de får mindre og mindre opmærksomhed efter hypen har lagt sig siden ’09 og ’10. Det er meget muligt at sådan en vin som Dominus har styrke som en olieindsmurt guvernør og er intens, som kun de bedste kan være det til en brøkdel af hvad en utilnærmelig franskmand koster, MEN!
    Vin er en æstetisk oplevelse og der er INTET som følelsen af at køre en elegantier fra Pauillac rundt i glasset. Den skal ses som en oplevelse og ikke som et konkret fysisk produkt, ellers ville Mouton jo aldrig være socialt forsvarligt at smide penge efter! Det er også skønheden ved dette indlæg. En gastromand kigger kun i venstre side af menukortet!

  2. Hej Emil – fantastisk kommentar, og tak for rosen. Du har ret – hvor Arnold repræsenterer Dominus – stor, testosteronfyld og dominerende (derfra nok navnet) har vi vores mere raffinerede franskmand, som stjæler opmærksomheden fra alle men sin elegance – helt enig. Vi skylder nok også at nævne, at den havde yderst bløde tanniner og en charme, som man bare ikke finder i de oversøiske giganter!

  3. Ja, Ch Mouton er en fantastisk klassiker. Den kan være stor i de gode årgange, men også den af 1’er Cruerne der kan skuffe mest, selv i fornuftige årgange. Jeg har heldigvis haft glæden af en del årgange, min personlige favorit var 1986 for en del år siden, til en vertikal-smagning.
    Sidste gang jeg havde fornøjelsen af Moutons selskab, var på Le Sommelier til en aften med meget god og moden Bordeaux.
    http://www.vinkreutzer.dk/2011/01/ch-mouton-rothschild-1975-og-venner-pa-le-sommelier/

    Dominus er ofte en virkelig vellavet vin, og jeg må indrømme at have gættet Bordeaux på den, ihvertfald en enkelt gang ;-)

    Tak for altid levende blogindlæg.

    Hyg jer

  4. Mouton vertikalsmaning lyder sgu ikke værst!

    Jeg har tilføjet et link til Le sommelier smagningen i indlægget;)

    Det kunne være interessant at smage Dominus med alder…

    • Enig, men Dominus med alder er vanskeligt, vi har sammen smagt noget af det bedste og mest modne sammen 2001, som i øvrigt vandt smagningers over bl.a. Opus One. Selv om Dominus startede tilbage i 1983,så var det af tvivlsom kvalitet (så vidt jeg husker)… Først efter 95-96 blev det af høj kvalitet…

  5. Så kan vi passende vente nogle år før vi smager den igen;)

Smid en kommentar