Chili con Carne – den ultimative opskrift
Chili con carne er populær i store dele af verden, men i de amerikanske sydstater i særdeleshed, hvor retten er “nationalret” i Texas.
Traditionelt bestod retten af skært eller hakket oksekød, løg, chili, hvidløg og spidskommen. Blandt de mest populære tilføjelser er tomater og bønner – faktisk diskuteres det stadig om en rigtig chili indeholder bønner. Faktum er, at Chili con carne ikke må indeholde bønner i de populære Chili con carne konkurrencer i USA.
Dagen efter festivalen måtte jeg så selv i gang. Dagens første 5 timer blev brugt på at researche blev og inspirationen blev fundet i Jamie Olivers America, Heston Blumenthals In Search of Perfection og på Grydesken.dk.
- Heston Blumenthal gav inspiration til at bruge Bourbon, som giver sødme, kompleksitet og lidt røg, samt at slutte chilien af med en “chilismør” – en chilismør der bl.a. indeholdt lime for at give chilien lidt syre. Denne syre har jeg valgt at tilføre i form af en mango/abrikos-salsa med limesaft.
- Jamie Oliver gav inspiration til at bruge kaffe og større stykker skært kød, som efterfølgende trækkes fra hinanden.
- Grydeskeen.dk gav inspiration til en simplere fortolkning af Hestons MEGET avancerede fremgangsmåde.
Som sagt tager en rigtig Chili con carne tid og Gastromands udgave er ingen undtagelse – påregn ca. 4 timer alt i alt…
Da jeg jo jagtede den ultimative Chili con carne, blev der ikke sparet på varerne – Ægte Valrhona-chokolade, luksuskaffe fra Colombia, god amerikansk Bourbon og ikke mindst en håndfuld forskellige chili. Ingen af delene er dog et must og du kan naturligvis vælge at skrue op og ned, hvor du ønsker det.
Enough talk! Here we go…
Ingredienser
Chiliblanding
- 2 tsk. tørret chili
- 4 tsk. røget eller sød paprika
- 2 tsk. spidskommen
- 2 tsk oregano
- 1 tsk kanel
- 1 tsk. sort peber
- 1 tsk salt
- 1/2 stjerneanis
Chilismør
- 50 g smør
- 1 dl rapsolie
- 1/3 af dine 5 chili – skåret i ringe
- 2 laurbær
- 1 spsk. ketchup
- 1 spsk. Worcestershire sauce
Chili con carne
- 1 kg. oksebov bryst el. lign.
- 2 dåser Bønner fx kidneybønner
- 2/3 af dine 5 forskellige chilier – hakket
- 3 forskellige peberfrugter
- 2 gulerødder
- 2 store rødløg
- 5 fed hvidløg
- Tomatpure
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 dl Bourbon
- 2 kopper kaffe
- 25 g mørk chokolade
- 2 spsk brun farin
Mangosalat
- 1 mango
- 3 abrikoser
- 1/2 finthakket rødløg
- Lidt finthakket frisk chili
- Saft fra 1/2 lime
Øvrigt
- Go’ creme fraiche – i dette tilfælde Thise 18%
- Et godt blødt brød – Heston bager et cornbread jeg købte et Naanbrød:)
Sådan gør du
- Start med at præparere samtlige ingredienser til Chili con carnen og kom dem evt. i små skåle:
- Puds kødet fri for evt. sener og skær det i stykker på ca. 2×5 cm
- Skær 1/2 af hver af chilierne fra og skær denne del i ringe (til chilismøret)
- Hak de 4-5 forskellige chilier – jeg valgte at tage kerner og frøstol ud, men det er naturligvis op til din toughness:)
- Skær peberfrugterne i mindre tern
- Skræl gulerødder og skær i 1 cm tykke skiver
- Pil og hak rød- og hvidløg
- Du er nu klar til t gå i gang…
Chilismør
- Hæld rapsolien på en pande og varm olien op ved ca, 1/3 varme
- Tilsæt chiliringe og laurbær
- Lad ringene stege stille og roligt i olien i ca. 10 minutter (se billedet)
- Si olien og smid chiliringene ud
- Bland halvdelen af olien med smør, ketchup og Worchestershire sauce – resten af olien skal bruges til at stege i
- Stil chilismøret på køl
Chili con carne
Tre en halv time tilbage
- Varm en støbejernspande godt op
- Tilsæt 1/4 af den resterende chiliolie
- Brun kort 1/3 af kødet af gangen, så du undgår at kødet koger – sørg for at panden når at varme godt op i mellem hver omgang
- Når al kødet er brunet og taget af panden, skruer du en anelse ned for varmen og steger rødløg, hvidløg og halvdelen af den hakkede chili
- Tag løg, hvidløg og chili af panden
Tre timer tilbage
- Rist chiliblandingen på panden og læg mærke til duften af de mange forskellige krydderurter…
- Tilsæt kød, løg, hvidløg, chili og gulerødder og tomatpure
- Lad blandingen stege i et par minutter mens du vender den med jævne mellemrum
- Tilsæt Bourbon og lad alkoholen dampe af et par minutter
- Tilsæt kaffe og hakkede tomater
- Læg låg på og lad retten simre minimum 2,5 time
En halv time tilbage
- Tilsæt de hakkede peberfrugter og bønner
Umiddelbart før servering
- Smag Chili con carnen til med 1-2 spsk brun farin og ca. 25 g mørk chokolade
Mangosalat
- Skær mangoen i mindre tern
- Skær abrikoserne i mindre tern
- Bland med løg og chili
- Dryp med limesaft og stil på køl til det er spisetid
Noter
Foreløbig konklusion på jagten…
- Creme fraiche, det “bløde” brød og ikke mindst den syrlige/søde mangosalat spillede max som tilbehør og vil helt klart været et must fremover.
- Chilikrydderblandingen var et klart hit og uopfordret blev der blandt gæsterne spurgt til, om der var kardemomme, lakrids og “røg” i gryden.
- Kaffe, Whiskey og Chokolade er klart kommet for at blive i min chili con carne (og det brune farin ligeså).
- Det skærte kød frem for det hakkede gav en anderledes ret. Næste gang forsøger jeg med skank, som jeg er sikker på bliver mere mørt.
- Chilismøret var en sjov detalje, men udover at give chili con carnen en lækker blank overflade og mer echilismag, synes jeg ikke det gav noget, som almindelig tilsætning af ingredienserne kunne have gjort.
Såvel Hestons In search of total perfection og Jamies America kan i høj grad anbefales. In search of total perfection er en rigtig pageturner for madnørder!
Bøgerne kan købes på Amazon UK: Heston Blumenthal – In search of total perfection og Jamies America til henholdsvis 100 og 140 kr.
Har du erfaringer, gode som dårlige, med Chili con carne, så del dem endelig i en kommentar, så vi kan få gang i en rigtig chilisnak! :)
Og så er det vist tid til nogle flere billeder…
VELBEKOMME!
Stik os en kommentar-
Har nu brugt denne opskrift i 6 år til det årlige fætter – chili con carne – træf. Der findes ingen bedre – BUM!-
Hej Roland
Det lyder jo godt. Hvor meget tomatpure putter du i?
Jeg prøvede denne opskrift forleden – synes faktisk, at den manglede salt og lidt mere styrke, chili. Men det kan jo reguleres.
-
-
Hvor meget tomatpure skal der i?
-
Hej
Har efterhånden lavet denne lækre chili con carne mange gange. Jeg tilsætter også 3 dl rødvin i retten samt limesaft for at tilsætte lidt ekstra syre.
Men en ting jeg mangler i opskriften er info om hvilke bønner du bruger, også i ingredienslisten mangler bønnerne, og det er sket et par gange at jeg har brugt ingredienserne som huskeliste og er kommet hjem uden bønner, jeg bruger butterbeans. -
Bruger altid okseklump.
Den får lov at sikre natten over.
Lidt cola og mørkt chokolade. -
Bourbon er amerikansk whisky og du kan bruge Jack Daniels
Det er sødere end scotch whisky og derfor at anbefale
Amerikanere vil nok bruge hakket kød og kød i tern sammen
Og ikke bønner -
Denne opskrift har været ‘min’i en del år nu…. Den er fantastisk! Tak😊 jeg har købt en hel del super lækker tyndstegsfillet til min næste portion. Da dette kød jo ikke skal simrekoge, vil jeg tage det fra efter stegning og tilsætte det igen til slut. Vil det så være en fordel at koge noget andet kød Med, som smagsprøver?
-
Smagsgiver 😉
-
-
Endnu en af dine opskrifter, der lever op til mine positive forventninger. Smager også godt uden tilsætning af bønner. -
Jeg har tit lavet chili von aerne, og denne smager som ingen af de andre, meget mere kraft og bund i denne, retten mangler stadig 1 time, men efter sidste omrøring, overvejer om jeg skal skippe chillismørret, ser lige når chokolade og bønner er kommet i, uhm jeg er sulten -
Glæder mig til at afprøve opskriften! Kan den laves dagen før, og bare varmes op før gæsterne kommer?
Mvh christina -
Tak for endnu en god opskrift.
Jeg fik brugt den som opgradering af ” den sædvanlige kødsovs og pasta “.
Selvom det bare var budgetudgaven som jeg fik lavet med 1 kg. oksefars og en pose frosne hakkede chilier vakte det stor lykke ved middagsbordet.
Og Ja, Tenna den kan sagtens blive meget børnevenlig, for du kan jo bare lade være med at komme så mange chilier i. Jeg brugte kun ca. 30 – 50 gr. frosne, hakkede chilier, og den var mild og fin til hele familien, og alle elsker at det smager af noget :-) -
Er den børnevenlig?
-
Jeg har prøvet denne et par gange, men altid uden bourbon… Det skyldes nok jeg ikke har forstand på det og ikke drikker det. Så kan I hjælpe mig med hvilken jeg skal købe?Mange hilsner,
Dorte -
Hej…Tak for en god side med masser af gode råd og opskrifter
Opskriften lyder virkelig godt så den skal prøves i weekenden.
Har dog et par spørgsmål:
Hvis jeg vil bruge hakkekød skal det da være med lav fedt %?
Kan jeg udelade whisky eller skifte det med noget uden alkohol uden at det ødelægger opskriften?
Hvilke og hvor meget chili vil du anbefale for at rette er en smule børnevenlig? -
Jeg gav min oksebov 2,5 times halvvarm røg inden jeg braiserede den, det var et hit!
-
Kan man bruge hakket oksekød, og hvis man kan hvor meget skal der så bruges? På forhånd tusind tak for hjælpen
-
Fungerer det ligeså godt at bruge Scotch Whiskey som Bourbon?
-
Hej!
Jeg gier mig kast med din opskrift i weekenden, men er noget i tvivl angående hvilken type kød jeg skal bruge: oksebov, okseskank, tykkam, kalvemørbrad, oksemørbrad… Grundlæggende vil jeg bare have et så lækkert som muligt. Forslag?
Du nævner i starten, at du prøver en version, hvor kødet trækkes fra hinanden, men det synes jeg ikke du uddybe?
Derudover er jeg lidt nervøs for at lave det for stærkt. Der kommer meget chili, no?
På forhånd tak :)
-
Du skal helt klart bruge noget kød fra forenden på oksen…Det kan være tykkam, bov eller lignende…Mørbrad er der for lidt smag i!
Det er en rigtig god idé at bruge noget okseskank/osso buco da det giver en fantastisk smag – jeg bruger også et kraftben :)
-
-
Tørrede eller friske abrikoser til mangosalaten..?
Den sidste af dine chili ligner en habanero dulce – fantastisk chii helt uden styrke men med al den gode smag fra habenero. -
Bruger altid den her, virkelig fantastisk, blandingen af hakket og skært kød virker godt sammen.
http://www.chiliconcarne.dk/chili-con-carne-a-la-dennis/
Rene -
Sikke et godt stykke arbejde du har gjort :) glæder mig til at komme i gang med den :)
Comments