Den store 2025 påskeølstest!

Vi har gjort det før, og nu gør vi det igen – smager på bajere. I den gode sags tjeneste har vi pløjet igennem alverdens påskeøl og diverse såkaldte forårsbryg – nogen skal jo gøre det.
Så find din favorit og hiv den med til påskefrokosten. Du kan i øvrigt finde vores 2023 test her

Aarhus Bryghus Forårsbryg
Alk. 7%
Anmeldt til: 36 kr.
Solid og god dybde i smagen. Et godt match til fedtede højtbelagte madder.

Skanderborg Bryghus Kyllingens Påskebock
Alk. 5,8%
Anmeldt til: 19 kr.
Kombinationen med lavendel og honning får ikke topkarakter. Med en god snaps som sidevogn og en lun tartellet kunne den nok godt gå an.

Royal Påskebryg
Alk. 5%
Anmeldt til: 5 kr.
Den er virkelig ikke god den her. Så kort kan det siges. Der er så meget andet godt øl, så tag det i stedet.

Fanø Bryghus Fanø Forår
Alk. 6,5%
Anmeldt til: 39 kr.
Et godt bud til et frokostbord. Den kunne godt trække lidt mere bitterhed, men ellers kan den godt gå an.

Willemoes Påskebryg
Alk. 6,5%
Anmeldt til: 20 kr.
Den dufter af mere end den smager, og ja, også bedre. Den bliver sådan lidt semikvalm i længden, og ikke rar. Drik den hurtigt så du kan komme videre til en anden.

Randers Bryghus Forårsbryg
Alk. 6,5%
Anmeldt til: 37 kr.
Den føles let trods de 6,5%. Har nogle fine frugtnoter. Overvej den som en starter til påskebordet, og del evt. med en ven.

Tuborg Påskebryg
Alk. 5,4%
Anmeldt til: 6 kr.
Træls! Ligegyldig smag. Metallisk duft i skummet. Nej tak.

Svaneke Bryghus Gul Påske
Alk. 5,7%
Anmeldt til: 25 kr.
Fin bock til påskebordet. Den gør det den skal og vil helt sikkert falde i manges smag.

Anarkist Påske IPA
Alk. 5,8%
Anmeldt til: 20 kr.
Hvis du ikke er skræmt af ananas, mango og passionsfrugt, så vil du synes om denne bajer. Fornuftig smag uden at det bliver for underligt. En øl der holder hvad den lover.

Thisted Bryghus Påskesten
Alk. 6,8%
Anmeldt til: 18 kr.
Stadig et spøjst koncept, men fin nok hvis du kan lide de mørkere bajere. Ikke noget vildt, men heller ikke mere end det.

Fur Bryghus Påskebryg
Alk. 7,7%
Anmeldt til: 39 kr.
Fyldig og fornuftig balance. Den bliver aldrig for sød eller klam. Et par stykker af dem her til en påskefrokost og så er du “godt kørende”.

Ladegaard Påske Pip
Alk. 4,7%
Anmeldt til: 16 kr.
Dejligt med en pilsner i testen, men desværre skuffer den. Er du til gengæld til Classic, så vil du nok synes om den.

Thisted Bryghus Easter Bock
Alk. 7,4%
Anmeldt til: 24 kr.
Sådan lidt smårøget på den uheldige måde. Den kan de fleste nok godt springe over.

Krenkerup Forårs Ale
Alk. 6,0%
Anmeldt til: 40 kr.
Rart! Diskret bitter og god balance. Et virkeligt sikkert køb.

Fur Bryghus Forårsbryg
Alk. 5,3%
Anmeldt til: 35 kr.
Lidt flad american pale ale. Der mangler lidt UMF! i smagen. Vi rammer et sted i midten af skalaen.

Skanderborg Bryghus Påskeharens Pilsner
Alk. 5%
Anmeldt til: 19 kr.
God hældefaktor, men ingen ekstraodinær smagsoplevelse. Fin øl, som placerer sig i midten.

Ladegaard Påske Lammer
Alk. 6%
Anmeldt til: 12 kr.
Kakaonoterne fungerer overraskende godt i denne mørke sag. Klart en bedre øl en Påske Pip fra samme sted.

Svaneke Bryghus Påskefrokost
Alk. 6,5%
Anmeldt til: 28 kr.
Dufter rigtig godt. Fornuftige friske citrusnoter, men smagen følger desværre ikke med – øv.

Ørbæk Bryggeri Bock Bock
Alk. 6%
Anmeldt til: 35 kr.
En dejlig bock fra Ørbæk. Virkelig fornuftig påskebajer, hvor der er god balance mellem sødme og bitterhed.

Midtfyns Bryghus Legenden
Alk. 5%
Anmeldt til: 40 kr.
Sjove florale noter. En anelse ubalance mellem friskheden og sødmen.

Ærø Bryggeri Påske Ale
Alk. 5%
Anmeldt til: 25 kr.
Dufter sådan lidt jordslået. Metallisk bismag. Rigtig uheldig bajer. Spring over.

Ørbæk Bryggeri Fynsk Påske
Alk. 5,8%
Anmeldt til: 25 kr.
Hyldeblomsten ødelægger heldigvis ikke denne NEIPA. Øllen føles let og meget omgængelig. Kunne være et spændende bud til påskebordet.

Albani Påskebryg
Alk. 5,6%
Anmeldt til: 5 kr.
Ikke sådan supergod, men heller ikke topubehagelig. Der gemmer sig en træls metallisk bismag til sidst og det gør at det ikke er en øl du nyder.

Harboe Påskebryg
Alk. 5,6%
Anmeldt til: 3 kr.
Måske et af de bedre discountvalg. Der mangler smag og den føles lidt flad, men er ikke direkte ubehagelig. Køb den hvis det bare skal være billigt og “virke”.

Jacobsen Påske Pale Ale
Alk. 5,5%
Anmeldt til: 29 kr.
Acceptabelt bud fra Jacobsen. God bitterhed og stadig rund i det. Der er sådan en snert af det hvide fra citronskal og det trækker ned.

Lille Holmgård Bryghus En Møj’ Lang Fredag
Alk. 5,5%
Anmeldt til: 50 kr.
En lille smule vandet, men ellers en helt fornuftig bajer. Dem kunne man godt sidde og nyde et par stykker af til påskebordet.

Gamma Inti (Elderflower Saison)
Alk. 5%
Anmeldt til: 52 kr.
Lette citrusnoter. Hyldeblomsten er diskret og det samme er bitterheden. En virkelig vellykket Saison. Ikke en klassisk påskebryg, men et pivfrækt alternativ til de tungere bajere. God til påske – god til foråret.

Thisted Bryghus Easter IPA
Alk. 5,5%
Anmeldt til: 16 kr.
Relativ uinteressant IPA. Ikke ubehagelig på nogen måde, men bare sådan lidt kedelig.

Indslev Bryggeri Påskebryg (Lys Bock)
Alk. 6%
Anmeldt til: 25 kr.
Forfriskende, sprød, lækker er nogle af de første ord der popper ind. Fynsk håndværk – prøv den!

Thisted Bryghus Spring IPA
Alk. 5%
Anmeldt til: 16 kr.
Et forsøg på en NEIPA eller IPA, eller. Heldigvis er smagen fornuftig. Kan sagtens nydes til påskebordet eller en lun forårsdag.

Willemoes Påske Ale
Alk. 8%
Anmeldt til: 18 kr.
Sød, vulgær og sprittet. Hvis du vil have noget der smager godt, så spring denne over.

Det Lille Bryggeri Påskebryg
Alk. 8,2%
Anmeldt til: 45 kr.
Kraftig i smagen og mangler balance. Brug som deleøl med en ven, hvis du er til hidsig bryg.
Årest Påskeølstest slutter her, og vi ved at der er mange flere øl derude, så kig evt. i vores 2023 test, hvis du vil finde endnu flere bajere til dit påskearrangement.
Du finder testen her: Danmarks største påskeølstest!
Smid en kommentar