Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Hvilken Champagne skal vi drikke til Nytårsaften?

Webmasteren

Der er mindre end en måned til nytårsaften og enhver mand med respekt for sig selv, er allerede igang med at planlægge hvilke berusende bobler der skal investeres i i år – skal det være Cava, Crémant, Sekt eller den ægte vare – Champagne?!

I bestræbelserne på at leve op til påstanden om at være mændenes foretrukne sted om mad (og drikke) på nettet (og kunne svare på indlæggets spørgsmål), har undertegnede i denne uge været til intet mindre end 2 vinsmagninger – eller helt præcist en Champagnesmagning og en “Australsk vinsmagning”. Alt sammen i et forsøg på at dygtiggøre sig inden for at område hvor evnerne indtil videre har rakt til “den smager sørme godt” og “hold kæft en omgang surt sprøjt”. Du skal nok ikke forvente at høre os bruge udtryk som “” og “” lige med det samme. Til gengæld lover vi at give anmeldelser i et sprog som gør, at du altid vil kunne forstå hvad vi siger og ikke mindst mener, når vi giver vores rå og usødede kritik til alt fra pølser over juleøl til Champagne og Danmarks dyreste restauranter!

Champagnesmagningen foregik hos Holte vinlager, hvor der blev serveret ikke mindre end 10 bobler, med 6 tilhørende retter for billige 275 kr.!

Når vi afslører vores bud på rigtig “Full Monty” nytårsmenu, vil vi også afsløre hvilken boblevand, vi har valgt til såvel velkomstdrink, forret og kl. 24 – Champagne, Cava, Sekt og alle de andre dejlige bobler er nemlig ikke kun forbeholdt kl 24 – så hold øje med næste nytårsindlæg.

“Champagne”-programmet til smagningen var som følger:

1. Cava Semi-Seco, Vinya Sant Manel,  Spanien 65,-
2. Crémant de Alsace Rosé, Joseph Cattin, Frankrig 85,-
3. Crémant de Alsace Blanc, Joseph Cattin, Frankrig 85,-
4. Riesling Sekt 2006, Weingut Gebr, Ludwig, Mosel – Tyskland 129,-
5. Crémant de Bourgougne, Chevalier, Frankrig 109,-
6. Champagne 1er Cru, Charles Ellner, Frankrig 239,-
7. Champagne Vintage 1998, Piper Heidsieck, Frankrig 399,-
8. Champagne Vintage 2000, Charles Ellner, Frankrig 398,-
9. Dolce, Carbineto, Toscana – Italien 109,-
10. Champagne Demi-Sec, Charles Ellner, Frankrig 229,-

/Hvad venter du på?

Stik os en kommentar

Smid en kommentar