Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 20. august 2026

Scroll to top

Top

49 kommentarer

Konkurrence: Vind en øl-date med Gastromand og Nørrebro Bryghus

Konkurrence: Vind en øl-date med Gastromand og Nørrebro Bryghus

Det kommer jo nok ikke bag på nogen, at gastromændene er glade for en god øl. Heller ikke at vi elsker at grille. Derfor ligger det jo lige til højrefoden, at vi skal lave en grill-øl! Og du kan få lov til at lege med!

Du har nemlig muligheden for, at vinde en plads til dig selv og en ven, på gastromændenes bryggerteam, når der skal brygges bajere lørdag d. 18/4.

nb-11_bw

 

Brygningen af øllen foregår i samarbejde med Nørrebro Bryghus, som også ligger lokaler til.

Udover brygningen, fylder vi dagen ud med lidt snak om øl og ølsmagning sammen med brygmester Peter Sonne, en frokost fra bryghuset, samt de fire gastromænd på slap line. Vi starter kl. 10 og regner med at slutte ved 16-tiden, så jeres lørdagsbytur stadig kan klares.

Derudover smider vi også 4 flasker af den færdige bryg efter hver af vinderne

nb1_bw

 

Og hvad skal du så gøre for at få fingrene i et par pladser og noget øl?

Giv os dit bud på, hvilke smagsnoter eller ingredienser den perfekte grill-øl skal have, i kommentarfeltet herunder.

Vi vælger de tre bedste bud, som hver vinder to billetter til brygge-arrangementet.

Vinderne udvælges tirsdag d. 14/4 kl. 20:00.

GM_beer

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Peter

    Jeg tænker en god IPA eller en øl med noget røg.

  2. Karin

    En god lys øl men også gerne en meget mørk øl er lækker
    Til grill maden en krydret øl . Eller en øl der er lidt syrlig og sød i smagen til kontrast til vores krydret kød fra grillen . Et let øl til maden og en mørk øl til senere

  3. Birgitte

    Jeg vil anbefale at grill øllen ikke bliver for tung men luftig mellem i forhold til at det forhåbentlige dejlige kriderede grill gom’e mad der skal serveres her i de snart kommende sommeraftener,
    Derfor en lidt gylden farvet og groundet øl – der spiller godt sammen med de ” tunge bøffer” her vil jeg anbefale en øl af amerikansk mellem ristet malt, tilsat koriander og et let strejf af frisk citrus.
    Den må da spille sammen med maden fra grillen

  4. stine dagnæs-hansen

    Øllet skal være en del af grillmåltidets samlede helhed, det måltid som printer sig ind i hukommelsen som 2015s bedste grill. Den saftige bøf med smagen af kød og salt, kartoflerne med smør og persille, den sprøde salat med både sødme og bitterhed og til sidst og absolut ikke mindst den lyse øl med smag af af sol og den danske sommer. Øllet er lyst og perler i munden med smagen af nyslået græs, dild og med en svag undertone af hindbær. Denne øl ville for mig være en drømme-øl. Dild er en ofte overset krydderurt som egner sig til så meget mere end bare fisk. Smagen vil føre dig dybt ud i naturen omkring dig mens måltidet nydes. Rigtig god sommer til alle :-)

  5. Tobias

    Det kan være svært at brygge en øl der både egner sig til at nyde på en solrig terrasse, samtidig med at den skal kunne hamle op med intense smagsindtryk fra barbecue- og grillmad. Det er vigtigt at øllet er friskt, samtidigt med at det gerne må indeholde god mørk og ristet malt, som kan spille sammen med en god ‘maillard-reaktion’. Jeg foreslår en ‘middle-of-the-road’ øltype som en ‘black IPA’. Her kombineres sort malt med rigelige mængder amerikansk aroma-fyldt humle, hvilket giver en mørk men samtidig frisk øl. Gå efter humlesorter der giver aroma af frisk skov, citrusfrugter og nyslået græs. Nogle klassiske bud kunne være: chinook, simcoe og cascade. Hvis det skal være ekstrafrækt kunne i udskifte ale-gæren med en lager-gær og lave en forfriskende humlet schwartzbier. Ellers vil jeg bestemt mene at en black IPA er et ‘safe bet’, som vil kunne opfylde alle relevante kriterier for en Gastromand-grilløl og som også bare smager enormt godt.

  6. Jesper Sandvad

    Røg hører sig til på en grillaften, men lad den blive i maden – ellers bliver det røg med røg på. Min perfekte grill-øl er lys og frisk, god bitterhed, ikke for tung (elsker porter og IPA, men ikke på en sommeraften). Jeg drikker som regel pilsner når der er tændt for grillen, men det vil selvfølgelig være for kedeligt til en Gastromand grill-øl – så jeg foreslår en frisk, frugtig American Pale Ale med nogle af de mere aromatiske amerikanske humletyper.

  7. Dorit Wielandt

    En perfekt grill-øl kan både drikkes af stærke mænd og lækre kvinder. Sommerdage kalder tit på lyse øl, og jeg er vild med en kold weissbier en soleftermiddag på terrassen. En grillmiddag kalder dog på noget lidt andet end den (min) typiske pauseøl – så hermed mit forslag til en øl, jeg vil mene kan nydes til både røde bøffer, grillede grøntsager, krydrede pølser og dyr fra havet:

    Øllen skal være tangerende til det mørke men med en let konsistens. Umiddelbart ville røg være en fin smagsnuance i en grilløl (som jeg kan se, en del har forslået), men med frygt for at der er røg nok omkring grillen og for at undgå en bitter eftersmag, synes jeg, det ville være bedre, at gå efter en brændt aroma. En nuance man kan dufte og smage på tungen, eventuelt brændt karamel, men som ikke bliver tung eller overdøvende. Øllen skal brygges på humle, med enten koriander eller fennikel som smagsgivere – så må der gerne være et snert af citrus, men uden at tankerne ledes hen på ciders eller tøsede øl (vi skal jo alle sammen kunne være med :-)

    Hilsen hende fra en familie med en forkærlighed for velbrygget øl, og som ville elske at smide billettene efter sin kæreste og far :-)

    God weekend!

  8. Lars E

    En pale ale med lidt røg, amerikansk humle :)

  9. Birkesaft som symbol for brændet…… Brun farin som symbol for en god barbecue……. Lakrids som symbol for det brankede/grillede smag som giver dybde :)

    Så de 3 smagsnoter er…. Birkesaft, brun farin og lakrids :)

  10. Theis J

    En rigtig dejlig grill øl skal have en herlig smag af frugt. Gerne syre fra citron eller lime og sødme fra eks. blomme, hyldeblomst eller tørret frugt.
    For mig er en hefeweiss perfekt til grillet skaldyr, og endnu bedre en weizendoppelbock til grillet svin.
    Bonus: Hvis man kommer forbi Augsburg i det sydlige Tyskland må man simpelthen ikke snyde sig selv for en doppelbock på bruggeriet Riegele, som også serverer traditionel tysk mad.

  11. Mads Koch

    Grilløl er sommer øl. En IPA med yderligere noter af hyldeblomst, stærk i procenten så alkoholen kan runde de lyse smagsindtryk af.

  12. Akademikeren

    Til grillmad en varm sommerdag med solen bagende fra himlen skal det være lyst. Fordi de fleste griller uden røgflis, ville det åbenlyse være røgmalt… en ting jeg ikke rigtig har smagt er en røgmalts ipa, så lad os fyre godt op for humlingen med f. eks. kombineret citra, amarillo m.m. (ala mikkellers 20 der desværre ikke længere er i produktion) og måske tone røgen en smule ned i forhold til den klassiske “rauchbier”. Så kan vi få en rigtig let, men stadig original øl til grillen der både står alene, til fisken og til det krydrede svinekød.

  13. Humle – citrus- koriander og ristede fennikel frø. Dejlig læskende til de varme sommer aftner.

  14. Jette Sauerberg

    Ja jeg forestiller mig altså noget med lakrids, så der igen kan blive en damebajer a la rød Tuborg, som jo desværre ikke er til at opdrive mere.

  15. Det åbenlyse er jo røg, det hører sig jo til en god grillaften, og så må den gerne have en god høj alkoholprocent så den kan få noget krop til at understøtte røgen, og for at gøre det til en øl man kan nyde over længere tid, god grillmad kræver jo god tid. Det vil også gøre det til en øl man kan nyde efter maden når mørket begynder og melde sig, og man sidder i den lune sommernat og filosoferer over tilværelsen, og lader den gode mad falde på plads.
    Noget god humlebitterhed vil også gøre sig godt til den ofte fede grillmad, samt sommervarmen.

  16. Thomas Lauritsen

    Det skal noget rygmalt i for en dejlig krydret smag og en solid portion amerikansk humle, (f.eks. Citra eller Simcoe) til at give smagsløgene et spark.

  17. Nikolaj Ryø Mikkelsen

    humle, slåen, karamel det er opskriften på den perfekte grill øl.

  18. Der skal selvfølgelig brygges en potent porter med en god portion røg til de sene sommeraftener.

  19. Gorm

    Jeg tænker humle og slåen, måske tilsat noget sødme af en slags. Jeg har tidligere brugt slåen i mjødbrygning med rigtig godt resultat. Lidt Sherrylignende efter lagering… Kan dog ikke d. 18/4 da min kone fylder 30 den dag, men god fornøjelse;-)

  20. Jens

    Lavasten/Humle/karamel…

    En rigtig super Bock!!

Smid en kommentar