3 Comments
Hjemmelavet hønsesalat à la Gastromand
I forlængelse af vores opskrifter på Karrysalat og Italiensk salat kommer her undertegnedes bud på en hjemmelavet hønseesalat. “Salaten” vil være et hit på julefrokostbordet, men jeg bruger den faktisk til aftensmaden, når det nogen gange skal gå lidt stærkt i hverdagen.
Antal: 4
Ingredienser
- 1/2 kylling - alternativt 2 store brystfileter
- 1-2 dl. ærter
- 150 g champignon
- 100 g bacon
- 1 lille dåse ananas - jep den er go' nok
- Et par spsk. mayonaise
- 250 ml. creme fraiche - så fed som samvittigheden tillader
- 2 store spsk. karry - gerne flere forskellige slags
- 2 Laurbærblade
- Evt. Frisk estragon
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Dæk kyllingen med vand i en gryde
- Tilsæt laurbær, 10 peberkorn og en spsk. salt
- Kog op og lad simre under låg i ca. 30 min. eller indtil kødet kan plukkes af benene
- Mens kyllingen koger steges bacon i mindre stykker
- Læg bacon til side på et stykke køkkenrulle
- Rens og steg champignon i mindre stykke i lidt af baconfedtet
- Skær ananas i mindre stykker
Dressing
- Rist karryen på en tør pande
- Bland karry, mayo og creme fraiche
Saml salaten
- Tag kyllingen op af vandet
- Fjern skindet
- Pluk kødet af benene og skær det i passende stykker
- Bland dressingen med kød, ærter, ananas, og halvdelen af champignon og bacon
- Smag til med salt og peber
Noter
Drys hønsesalaten med resterne af champignon, bacon og hakket frisk estragon umiddelbart ført servering.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Stik os en kommentar
-
Pga af karry bliver dressingen lidt for kompakt, så jeg tilsatte lidt fløde.
Ellers en super salat. -
Jeg har ikke prövet opskrifterne endnu men fik anbefalet siden af min mor som bor i DK, selv bor jeg i Sverige og savner ind imellem det gode danske smörrebröd, så tak på forhånd.
Comments