Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Lamme-roastbeef med selleriremoulade

Lamme-roastbeef med selleriremoulade
Høvding

Påske rimer på lam. Og påskefrokost rimer på roastbeef. Så hvorfor ikke kombinere de to?

Danmarks største påskefrokost er arrangeret i samarbejde med Aalborg Akvavit.

Jeg har valgt at bruge en lammecoulotte. Det fede ved lammeculotten er, at du kan få den i langt de fleste butikker. Jeg fjernede fedtet på toppen, da jeg ved at det kan afspore nogen i selskabet.

Mange får jo mynte til lam, så det ville jeg også indarbejde i retten på en eller anden måde, så det blev denne remoulade med selleri, som er med til at give lidt konsistens og friskhed.

Det er ret vigtigt at du husker at salte selleriet efter det er skåret, for det gør ret meget i forhold til det færdige resultat. Du slipper også for at det smider en masse saft efter det er rørt sammen.

Lamme “roastbeef” med selleri-remoulade.

5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g lammeculotte
  • 1 fed hvidløg

Syltede sennepskorn

  • 0,5 dl sukker
  • 0,5 dl vand
  • 0,5 dl eddike
  • 3 spsk sennepskorn
  • 2 stk stjerneanis

Selleriremoulade.

  • 0,25 stk lille selleri
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 2 spsk citronsaft
  • 3 spsk kapers
  • Urter (rød skovsyre – rød mizuna – brug fx bare persille og mynte, som der også er i retten)

Sådan gør du

  • Fjern fedtet fra lammet.
  • Press hvidløget og rør det sammen med lidt olie, salt og peber. Masser det godt ind i lammet.
  • Brun lammet af ved høj varme på en pande med lidt olie på. Skrud ned for varmen til mellem og steg 5-6 minutter på hver side. Det afhænger lidt af størrelsen. men gå efter en kernetemperatur på 53-54 grader. De stiger også yderligere mens de trækker.
  • Lad lammet køle af inden det skæres.

Syltede sennepskorn

  • Bring vand, sukker, eddike og stjerneanis i kog. Kom sennepskornene i. Lad det simre 7-8 minutter.
  • Sluk for varmen og lad det trække en halv time. Gerne længere. Overskydende holder sig stort set for evigt. Brug dem i dressinger eller på kød.

Selleri remoulade.

  • Skræl selleriet og skær det i tændstikstynde stimler. Kom 2 spsk salt over og arbejd det let sammen. Lad det trække en halv time.
  • skyl salten af og tør det i et viskestykke.
  • Kom mynte, persille og creme fraiche i en glas til en stavblender og blend til det er nogenlunde ensartet. Smag til med citronsaft, salt og peber. Tilsæt kapers og selleri. Rør det godt rundt.
  • Fordel det skårne lammekød på en tallerken. Drisl en smule sennepskorn over og top med remoulade og urter.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

MENU

Her ser du vores menu – klik på hver ret for at gå til opskriften.

Aperitif Cocktail

Karrysild m. friterede deviled eggs
Aalborg Akvavit Dild
Ugly Duck Callista Moon 5,2% Pilsner

Varmrøget laks m. røræg og urter
Hjemmelavet DAnis snaps
Indslev bryghus Påske Hvede 6,5%

Hvide aspagers m. røget creme fraiche og ørredrogn
Hjemmelavet Aspargessnaps
Indslev Bryghus Frederiks Påske 5,5% Hvede Saison

Oksetatar m. peberrod og friteret pore
Hjemmelavet Peberrodssnaps
Indslev Bryghus Hvede IPA 5,5%

Hønsesalat m. grønne asparges og smørristet brød
Aalborg Akvavit Nordguld
Willemoes 15 års Jubilæumsbryg 6,2% IPA

Lammeroastbeef m. selleriremoulade og syltede peberkorn
Aalborg Akvavit Jubilæums
Ugly Duck Snake Driver 8% Double IPA

Danske oste fra øst og vest m. æblechutney
Aalborg Akvavit FAD
Ugly Duck Imperial vanilla Coffee Porter 9,5%


Jeg havde nogle syltede sennepskorn på lager, som lige gav det sidst til retten. Jeg er klar over at jeg ikke har været nærig med senneppen i hele menuen. Men her spiller den faktisk mest ind som en let syre, da den er syltet og noget knas.

Jubi Jubilæum

Snapse-wise kører vi ret klassisk igen. Det er i den bløde ende, hvor folk ikke føler at de bliver sparket helt omkuld. Jubilæumsakvavitten er destilleret helt uden kommen, hvilket jo kan være nogens anke på snaps. I stedet er der brugt lidt korianderfrø sammen med dild.

Du vil også kunne opsnuse hints af både anis og karamel. Jeg tror, hvis jeg kun skulle drikke én snaps en hel middag, kunne det sagtens være denne. Da jeg synes den er ret allround og ville gøre sig godt i de fleste tilfælde.

Stik os en kommentar

Submit a Comment

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Opskrift Vurdering