Chili-beefdog… HOT
Det kan godt være at Belgien slog USA ud af VM, men selvom vi er vilde med Moules Frites elsker vi det amerikanske køkken endnu højere!
Indrømmet, jeg har det med at “følge” teste forskellige “mode-kure” – Stenalderkost, LCHF, 2-5 osv. osv. osv. Oftest holdet det en uge! Senest er jeg gået over til, at spise i mere beskedne mængder (beskedne for en gastromand – that is) 6 dage om ugen for så virkelig at kunne fyre den af på den 7 dag! Sidst USA spillede skulle den så have gas på madfronten og et par kammerater skulle på besøg. Jeg forslog, at vi lavede nogle “hottere” med nogle gourmetpølser fra slagteren og så eller bare fuld ild på det hjemmelavede tilbehør.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt! Som en lille suprise havde jeg dog tænkt, at lave et forsøg med en såkaldt “beefdog”, som vi vist ikke kan tage æren for at have fundet på, men ikke desto mindre, så tager vi æren for denne version.
Ingredienser
Beefdog
- 500 gram kvalitets hakket oksekød
- 100 gram valnødder eller pistacienødder
- 3 kvistetimian
- 3 fed hvidløg
- ½ tsk knust chili
- 1 tsk salt
- Friskkværnet peber
- Olie til stegning
Salsa
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 3 to mater
- 1 stort løg
- 1 fed hvidløg
- 1 dåse øko hakkede tomater
- 1 frisk chili efter eget valg
- 1 sjat hvidvin
- Sukker
Tilbehør
- Frisk jalapenos
- Coleslaw
- De lyseste mest amerikansk-lignende hotdog brød du kan opstøve!
- 1 spsk citron saft
- Salt/peber
Sådan gør du
Beefdog
- Hak nødder og hvidløg fint og bland det godt sammen med resten af ingredienserne.
- Sæt det på køl i 30 min.
- Form nu køddet til "pølser" og varm en pande godt op med olie.
- Steg nu "pølserne" sprøde på pande i ca. 10 min
Salsa
- Hak løg, hvidløg og chili fint og peberfrugterne samt tomater groft.
- Varm en pande godt op med olie og steg løg og hvidløg sammen med chilien i 3-4 min.
- Tilsæt vinen og lad det koge væk. Tilsæt de friske tomater og svits dem yderligere 1-2 min.
- Tilsæt dåsetomaterne og lad det simre i 8-10 minutter. Tilsæt nu peberfrugterne og give det yderligere 8-10 min. Smag til med salt, peber, citron og sukker. Der må gerne være godt bid i salsaen!
Tilbehør
- Snit jalapenos på et mandolin-jern helt tynd.
- Varm brøddet.
Dagen efter kom min svigerfar tilfældigvis forbi, da der skulle laves noget VVS-arbejde, hvilket jeg direkte farligt at sætte mig til, og da han jo holder meget at “hottere” generelt tænkte jeg, at succesen fra dagen før skulle gentages. Den blev anrettet med coleslaw i bunden og så salsa og de fintsnittede jalapenos ovenpå og svigerfar var meget imponeret!
Stik os en kommentar
Comments