Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

12 kommentarer

Den perfekte frokostret: Klassiske Fiskefrikadeller

Den perfekte frokostret: Klassiske Fiskefrikadeller

Findes der noget bedre end duften af smør fra panden der står og syder med fiskefrikadeller? For mig er det indbegrebet af barndom og noget jeg husker meget tydeligt fra mit tid som knægt på Thuresensvej i Nørresundby.

Min far var uddannet skibskok og af den gamle skole, så den stod på klassisk dansk mad i hjemmet. Min far var ofte den, som klarede tjansen i køkkenet og ville stort set lave hvad som helst, bare man ville dele sine ønsker med ham, ofte endte det dog med, at han lavede det han havde lyst til fordi jeg ikke rigtig magtede at tage stilling (børn!)….

Klar til frokost eller aftensmad…

Ofte blev der derfor til klassiske danske retter som frikadeller, koteletter i fad, skibberlabskovs, stegt flæsk med persillesovs og fiskefrikadeller. Her gik min far til fiskeforhandleren i Nørresundby og købte frisk fars som han så stegte til de dejligste fiskefrikadeller. Jeg var ikke rigtig vild med det og slet ikke med den hjemmelavede remoulade – for pokker jeg skammer mig idag! Heldigvis bliver man ældre og klogere og derfor har jeg lavet denne ret til minde om ham!

Klassiske Fiskefrikadeller

3.43 fra 7 stemmer
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Fiskefrikadeller

  • 1 kg frisk hvidfisk - fx sej eller torsk
  • 2 æg
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk mel
  • Rigeligt med friskkværnet peber
  • 2 spsk smør til stegning
  • 1 spsk olie

Hjemmelaver remoulade

  • 3 spsk god mayo eller hjemmerørt
  • 1 spsk cremefraiche min. 18 %
  • 1 spsk finthakket kapers
  • 1 spsk finthakket gulerøder
  • 1 spsk finthakket cornichoner
  • 1 spsk finthakket purløg
  • 1 spsk finthakket estragon eller kørvel kan undlades
  • 1 tsk finthakket løg
  • 1 spsk citron
  • 1 tsk grov sennep
  • Salt/peber/sukker
  • Gurkemeje til at justere farven med

Sådan gør du

Fiskefrikadeller

  • Sørg for at bede din fiskeforhandler om at skære fisken ud i fillet eller skal du selv bøvle med det. Alligevel så tjekker du lige fisken for ben, for der sidder med garanti nogle tilbage.
  • Hak fiske grundigt med en stor kniv, det må godt være groft og skal ikke være "mos" - det giver mere luft i dellerne.
  • Tilsæt nu alle ingredienser og rør det godt sammen.
  • Jo mindre mel du bruger jo mere luftige bliver de.
  • Sæt dem på køl i 30-60 min.
  • Når du er klar varmer du en pande godt op med olie og smør og former dellerne som du steger, når de er lagt på så skru ned til middelsvag varme.
  • De skal have ca. 10-12 minutter på hver side.
  • Imens kan du lave din remoulade.

Hjemmelaver remoulade

  • Hak hele svineriet, fx på en Alligator hvis du ejer sådan en, ellers så vær omhyggelig og hak det fint og pænt. Ellers så blander du hele molevitten sammen og smager til med salt, peber og lidt sukker. Hvis du vil have den gule farve så justerer du bare med gurkemeje.
  • Lad det trække ca. 30 min i køleskabet og så er du klar!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Læs også opskriften på den perfekte remoulade her.

Idag er jeg heldigvis klogere og sætter pris på den slags. Nu har jeg overtaget i køkkenet og nu ser jeg at mine børn faktisk er på samme måde som mig – så kan jeg vel lære det ikke? Men i sidste weekend gik jeg all-in på at overbevise dem om, at hjemmelavet mad fra bunden er værd at sætte pris på.

Der kunne også bruges torsk eller anden hvidfisk…

Hjemmelaver fars…

Derfor tog vi første til fiskehandleren sammen og købte 2 kg lyssej, som vi hakkede og lavede til en fars dertil sidst blev stegt i smør på panden og serveret med hjemmelavet remoulade og misanden om der ikke var klapsalver og anerkende ord til faren! Det var det hele værd.

Billig og slidstærk…

Den optimale hverdags pande

Vi får en del spørgsmål omkring pander, hvilket også er årsagen til, at jeg vil dele lidt omkring de pander jeg bruger til hverdag som faktisk er Fiskars. Jeg har gennem tiden brugt alverdens mærker fra det billigste af det billigste til nogle urimelig dyre pander. Men efter jeg testede flere af fiskars pander blev det fast inventar i mit køkken. Du kan se hele testen her.

Hard Face…

Det er primært deres Hard Face som jeg bruger. Den har “Hardtec Superior” slip-let overfalde, som oversat betyder den kan klare nogle tærsk og høje temperaturer. Videre har den energibesparende bund, som leder varmen bedre og endda bruger mindre energi og så er den billig og skal den udskiftes er det til at komme over. Den fungerer virkelig godt og så slipper alt på den hvilket også betyder at rengøring er utrolig nemt – nå, vi skal tilbage til dellerne! Blot et lille tip herfra.

Bedre bliver det ikke…

Smørstegte fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade…

Hvad er din favoritret fra barndomstiden? 

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. hanne andersen

    hvorfor bliver mine fiskefrikadeller flade bruger opskriften vil gerne have dem en smugle høje?

  2. Krogh Johansen

    I vores tid i Skagen lærte jeg at lave rigtig gode fiskefrikadeller. Kartoffelmel gør frikadellen luftig og let.
    Skiver af fersk røget laks skåret i små tern, det er konge :) steg dem i god smør, så bliver de ikke bedre.

  3. Andreas Dahl

    En smule bacon i farsen gør en helt vild forskel.

  4. Maja

    Hej Familiefar

    Du skal prøve at skifte melet ud med kartoffelmel og så tilsætte en lille smule bagepulver. Det er et trick fra min mor, og det er rigtig godt.

  5. Jette Sauerberg

    5 stars
    Min yndlingsret fra barndommen er glaseret hamburgerryg med brune kartofler og grønlangkål.
    Jeg har også den samme pande – men nem at gøre ren hmm. Vi er nødt til at vaske den to gange i sulfo, ellers har den en meget fedtet overflade, som jeg ikke vil bruge mit viskestykke på at tørre af.

    Hilsen Jette Sauerbereg

    • Hej Jette – det er også en skøn skøn ret! Jeg fik den tit men med peberrodssauce så vidt jeg husker – også en vinder! Det gør ikke noget overfladen er fedtet – faktisk er det lidt meningen, den skal bare have varmt vand – evt. kogende hvis du har en Quooker og er det helt slemt lidt sulfo… Er det fordi den er gammel?

      • Jette Sauerberg

        Nej den er ikke mere end et års tid gammel, og jeg er meget tilfreds med den. Det er nok bare fordi, jeg gerne vil have den HELT ren :-) Hvis jeg bruger et stykke køkkenrulle i stedet for mit viskestykke er det nok OK.

      • Det er forståeligt Jette… Kender det faktisk godt. Min har fået et “naturligt” lag fedt som indtil videre… Deres All Stell er også god eller deres Rotisser…

Smid en kommentar

3.43 from 7 votes (6 ratings without comment)

Opskrift Vurdering