Mortens and i nye klæder…
Snart er det Mortens aften (og det er altså dagen før Mortens dag, hvis nogen skulle være i tvivl:)) og det betyder naturligvis at der skal and på bordet. Er du ikke lige til at langtidsstege 3-4 kg. and, er her et nemmere og mere moderne om mand vil alternativ.
Læs også: Confiterede andelår
Ingredienser
- 1 Stort orangemarineret berberie andebryst
- Kantareller
- Frisk spinat i rigelige mængder
- Tranebær
- Lidt bacon
- 1/4 Piskefløde
- Jordskokker
- Olie
Sådan gør du
Andebryst
- - Brystet steges på skindsiden til skindet er sprødt og stilles herefter til at hvile i 15-20 min (gem panden med andefedtet)
- - Jeg er efterhånden blevet overbevist om at intervalstegning (se evt. artiklen Myter og fakta om stegning) giver det bedste resultat (hvis man ikke lige har tid til at langtidsstege ved 70 grader i 1/2-1 døgn:-) hvorfor brystet fik 12 min i ovn ved 175 grader, hvilede endnu 15-20 min, fik endnu 12-15 min i ovnen og til sidst hvilede 10 min igen.
Frisk spinat og kantareller
- - Rengør den friske spinat, kantareller og jordskokker grundigt (ellers kommer din mad til at knase:-)!
- - Hvis kantarellerne er tørrede lægges de i blød i lunkent vand i ca 30 min.
- - Steg kantarellerne i det overskydende andefedt
- - Tilsæt spinat og lidt bacon
- - Tilsæt tranebær
- - Tilsæt fløde og lad det simre i ca. 10 min.
Jordskokkechips
- - Snit/skær/riv jordskokkerne i meget tynde skiver og læg dem i kold vand indtil 15 min før servering.
- - De tynde skiver jordskokker vendes i rigeligt god olivenolie og fordeles i et jævnt lag på et passende antal bradepander, drys rigeligt med god salt over chipsene.
- - Steg jordskokkerne i ovnen ved ca. 200 grader til de er sprøde (10-15 min).
Noter
- Anret 3-5 skiver andebryst på passende mængde spinat og kantareller
- en lille håndfuld jordskokkechips placeres på tallerkenen Retten nydes (ifølge min lokale vinekspert) bedst med et glas oversøisk Pinot Noir i glasset og jeg kan kun give ham ret:-)
Du kan finde mere inspiration til Mortens aften på Bergholts opskrifter
VELBEKOMME!
Husk at du kan abonnere på indlæg ved at oprette dig som bruger, abonnere via RSS, følge os på Facebook eller Twitter
Stik os en kommentar-
Jeg har gode erfaringer med smørsauteret bredbladet persille — evt. vendt med en smule kalvefond og hakket skalotteløg sammen med and. Det passer måske ikke 100% hér, men det kunne være et melemstations-agtigt forsøg værd måske?
Alt godt,
Kasper
-
Det er klart noteret til næste gang…
-
-
Tak for en lækker opskrift. Har ikke prøvet intervalstegning før og det var absolut en succes her til aften!
Familien gav den max. point :-)
Anrettet: http://farm5.static.flickr.com/4061/5164270273_97d830ea9e_b.jpg
-
Det ligner jo til forveksling aftenens tallerken her i huset:)
Godt det kunne bruges…
Jeg er dog blevet i tvivl om hvorvidt spinaten er den ultimative partner i retten eller om ikke det skulle være grønkål istedet…
-
Hvilken vin (hvis nogen) fik du dertil og var det et godt valg?
Fik selv en prisbillig Ripasso: Pasqua Ripasso Valpolicella Superiore 2007
Hæderlig flaske til prisen og den passede fint til retten.
-
Vi fik en mellemkraftig Côtes du Rhone, som måske overdøvede retten en anelse.
Ps. Jeg kunne ikke få kantareller i Salling, hvilket jeg var ret bitter over!
-
-
-
Helt enig — intervalstegning er smutvejen til rigtigt gode resultater generelt betragtet. Fik positive tilbagemeldinger så sent som i går på opskrift på intervalstegning af tyndstegsfilet og oksefilet. Sprød stegeskorpe, ensartet stegning af kødemnet, mindre safttab.
Mere her:
http://bergholt.net/gastronomi/intervalstegning-tyndstegsfilet/Alt godt,
Kasper
-
Og inspirationen til intervalstegning kom såmænd fra selvsamme indlæg:)
Resultatet blev suverænt! I øvrigt ligesom det er blevet det med lammeculotte og kalve tyndsteg.
-
-
Hej Anders,
Opskriften lyder rigtig lækker. Jeg ville aldrig selv have valg spinat, men i den sammenhæng bliver det interessant.
Mvh.
Zoë
Comments