Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

SMUKfest 2022: Det glæder vi os til at spise og drikke!

SMUKfest 2022: Det glæder vi os til at spise og drikke!
Webmasteren

Ventetiden er ovre! Endelig endelig endelig er det igen blevet tid til en tur i skoven!

I årene umiddelbart før Corona, havde SMUKfest givet det gastronomiske niveau en SERIØS overhaling. Hvor festivalen tidligere har haltet lidt efter bl.a. sin Aarhusianske lillebror på mad- og drikkefronten, var Skanderborg tilbage hvor den hører til.

Smukfest har sat sig for at have høj diversitet og mangfoldighed – på madscenen har de alt i højden, bredden og dybden. Du finder ikke meget af det samme, men meget forskelligt – og det er både i pris og kvalitet.

Vi har tidligere fået noget af landets bedste festivalmad hos bl.a. Entreé By Gastromé, Kalunarisk, S’vinbar, Halifax, CANblau og Wassim Hallal pizza. Og folkene bag SMUKfest gør ikke meget for at tale forventningerne til årets festival ned og har med egne ord udnyttet den ufrivillige pause til at gøre særligt udvalget

SMUKfest har mad og drikke for enhver smag

Med mere end 80 madboder og 60 barer bør der heller ikke være nogen undskyldning for selv den mest sultne og tørstige gastromand.

Umiddelbart før SMUK er spørgsmålene mange:

  • Er SMUKfest tilbage i topform?
  • Kan vi stadig få Arizonaburger, Løvebrød og Farmors tarteletter?
  • Kan vi endelig få en veldrejet cocktail i Bøgeskoven?

Og så glæder vi os naturligvis til at se om der stadig er folk der køber popcorn og baconchips på en dansk musikfestival…

Man skal kigge godt efter for at finde de helt store gastronomiske nyheder i programmer, men følgende står i hvert fald på listen, når gastromændene rammer bøgeskoven hårdt:

Hollændersvinget

Ingen SMUK uden et besøg hos de farverige og festlige hollandske foodtrucks. Det er her vi er blevet overrasket på SMUKfest og forventer at blive det igen.

Flaming kebab

Fladbrød, spidskål, rødløg, persille, youghurtdressign og chili – vi kan næsten ikke vente med at ramme den umiddelbart efter at Minds of 99 har flækket bøgetræerne!

KALU – Guldanden

You had us at confiteret and, trøffel, foie gras og caviar!

Køkkenpiraterne

Græsk pita med friteret halloumni, tzatziki, sprøde fritter og grønt – vi ses når tømmermændene melder sig – og det gør de!

Mamati

Ægte irakisk falafel eller shish kebab i stenovnsbagt pita med humus, persillesalat, saltede pickles, auberginesalat og sesam eller mangodressing – vi tør allerede nu godt kalde at Mamati får travlt når ordet spredes på festivalen.

Fries by Romeo

Aarhusianske fritter af almindelige og søde kartofler med salt og NUTELLA!

Gastromé

Gastromand og gourmetmad på festivaller går bare hånd i hånd og vi er ikke blege for at tage vores del af æren for at man i 2022 kan få masser af gourmetmad på de danske festivaller. Ses vi til blinis med caviar og en Trøffeltoast på surdej? Det tror jeg nok vi gør!

SMUKfisk

Østers, caviar, hummer, krebs, rejer – behøver vi skrive mere? 2022 bliver året hvor gastromændene tager sig tid til at nyde SMUKfisks skaldyrsfad.

Walthers Vinbar

Den nye vinbar i klassen lokker med unikke vine fra den dybeste kælder og øverste hylde og minsandten om ikke også naturvinen har fundet ved til Stjernescenen – vi vil se det hele før vi tror det.

Du finder hele udvalget i SMUKfest appen.

Hvad SKAL du smage på årets smukkeste festival og hvad går du bevidst udenom?

Stik os en kommentar

Smid en kommentar