Kalvetatar med porre og peberrod
Næsten ligemeget hvordan jeg skal komponere en menu, så kommer der altid en eller anden tatar ind. Well fordi… Det smager hjernedødt godt. Det er måske bare min ting, som også skal gå ud over jer nu. Sorry.
Danmarks største påskefrokost er arrangeret i samarbejde med Aalborg Akvavit.
Lige som i bibelen, så taler man og nyt og gammelt testamente. Her hos Gastromand taler man om før og efter jeg besindede mig. For jeg havde vilde planer med både kaviar, trøfler, østers, løgrom og morkler i den her menu. Lige præcist denne skulle have været med generøse mængder trøffel over. Men jeg besindede mig. Men hvis du er sådan lidt frisk fyr agtig (M/K), så synes jeg godt du kunne fyre den af med det sorte guld.
Ingredienser
- 300 g kalveinderlår
- 1 stk skalotteløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk grov sennep
- 7 stk cornichoner
Resten
- 1 stk porre
- olie til stegning
- 2 spsk mayonnaise
- 2 spsk friskrevet peberrod
- Bronzefennikel fra haven (brug fx brøndkarse eller estragon i stedet)
Sådan gør du
- Skær hak kødet nogenlunde fint. Jeg synes det er fint hvis der er noget tekstur i det.
- Vend med olivenolie, hakkede løg, sennep, finthakkede cornichoner, generøse mængder salt og peber. Arranger på tallerkner.
- Rør mayonnaise med 1 spsk peberrod (cirka). Smag efter. Sæt toppe af mayonnaise på tataren.
- Skær porren i tynde skiver, 1-2mm i bredden. Steg dem i 170 grader varm olie til de er gyldne. Læg på fedtsugende papir. Kom over tataren og slut af med lidt friskrevet peberrod og urter.
MENU
Her ser du vores menu – klik på hver ret for at gå til opskriften.
Karrysild m. friterede deviled eggs
Aalborg Akvavit Dild
Ugly Duck Callista Moon 5,2% Pilsner
Varmrøget laks m. røræg og urter
Hjemmelavet DAnis snaps
Indslev bryghus Påske Hvede 6,5%
Hvide aspagers m. røget creme fraiche og ørredrogn
Hjemmelavet Aspargessnaps
Indslev Bryghus Frederiks Påske 5,5% Hvede Saison
Oksetatar m. peberrod og friteret pore
Hjemmelavet Peberrodssnaps
Indslev Bryghus Hvede IPA 5,5%
Hønsesalat m. grønne asparges og smørristet brød
Aalborg Akvavit Nordguld
Willemoes 15 års Jubilæumsbryg 6,2% IPA
Lammeroastbeef m. selleriremoulade og syltede peberkorn
Aalborg Akvavit Jubilæums
Ugly Duck Snake Driver 8% Double IPA
Danske oste fra øst og vest m. æblechutney
Aalborg Akvavit FAD
Ugly Duck Imperial vanilla Coffee Porter 9,5%
Mayonnaisen er den nemme omgang med en stavblender i æg, eddike og olie og så’n, men for at bringe lidt balance i det, så kommer opskriften i hønsesalaten, hvor der skal bruges lidt mere. Så der deler du bare (eller snyder og køber en færdig).
Jeg har brugt kalveinderlår, men du kan også bruge både okse og lam.
Snapsen synes jeg skulle være lidt speciel til denne, så jeg lavede min egen omgang med peberrod, sort peber, sennepskorn og lige et hint af noget citronskal for at give parfume. Den skal ikke trække forfærdeligt længe, men den skal også drikkes hurtigt (i snapsetermer), for den er sjovest de første par måneder, så bliver den mere kedelig i udtrykket.
Stik os en kommentar
Submit a Comment