Gastromand.dk | 22. November 2014

Til toppen

Top

18 Kommentarer

Weekendtesten: 5 hits fra Philipson 25 års jubilæumssmagning

avatar

For 25 år siden startede Christian Philipson en lille vinbiks op, som i dag kendes af stort set alle vindrikkere. Sådan en bedrift skal naturligvis fejres, hvilket det bestemt også blev og med manér. Der blev afholdt en række smagninger bl.a. i Aalborg, Århus og indre København, hvor konceptet kort og godt gik ud på, at du for 300 kr. kunne deltage i en to timers smagning, hvor der blev serveret et bredt udvalgt af Philipsons vine.

Bemærk venligst den grønne baggrund…

I alt 40 stk., hvor den første time bød på vine mellem 49,95 – 169,95 plus standard Bollinger til 299,95. I næste time blev der så skruet op for charmen, og priserne lå fra 59,95 til 1299,95 for de dyreste. Gastromand deltog naturligvis, da den slags ikke lader sig gå ubemærket hen.

Stemningen (og udsigten) var god i AABs “Skybox”…

Der var også masser af glade deltagere, som fik nogle gode snakke med alle de fremmødte repræsentanter fra de forskellige vine. Hvis du ikke har haft fornøjelsen af at møde den slags, så grib chancen næste gang du har den, der er ikke noget mere inspirerende end at møde menneskerne bag vinene, den passion og iver de har findes bare ingen andre steder.

Gensyn med en gammel ven – og det bragte herlige minder frem

Som jeg umiddelbart husker det, så var Argiano faktisk den første Brunello jeg smagte (ikke NC Rosso), fra det år hvor de valgte af deklassificere vinen pga. “Brunello-skandalen” i Italien, det er stadigvæk en dejlig vin, som vi nok smager igen snart. Webmasteren er stadigvæk lidt småforelsket i den.

Aftenens store overraskelse og absolutte anbefaling herfra!

Men nu hvor vi er i Italien, så vil vi nok anbefale, at du smider 160 kr. ekstra pr. flaske så du kan nyde 2009 Bricco dell’Uccellone Barbera Braida – det var overraskende men uden tvivl aftenens bedste vin til prisen, og jeg indrømmer gerne blankt at jeg hellere vil have 3 flasker af denne frem for eksempelvis 1 flaske Sassicaia – så er det sagt. Den havde en fantastisk duft af pebermynte, krogmodnet kød, modne mørke bær og så meget mere. En stor og velstruktureret vin uden nogle skarpe kanter, bare ren nydelse. Og så trækker det jo heller ikke ned, at vinen holdt fornuftige 16% (så vidt jeg husker).

Egentlig var det slet ikke meningen, at vi skulle uddele karakterer i dette indlæg, men den her må bare ikke gå ubemærket hen, derfor kvitterer vi med den unikke karakter:

 

 

Sassicaia – vi er stadigvæk ikke helt overbeviste…

Vi smagte naturligvis også Sassicaia 2009. Jeg ved godt, at det er blasfemi for nogen, men jeg synes Sassicaia er overvurderet. Det er en flot vin, og der er muligvis  potentiale, men jeg kan nævne mange andre vine, som jeg langt hellere vil smide en tusse efter, så er det sagt – La Landonne er et godt eksempel.

Guigals flagskib “La Turque” 2008

Gastromands favorit vin…

Her taler jeg på både mine og Webmasterens vegne, når jeg siger, at Guigals vine imponerer og forfører dig. Nu smagte vi naturligvis unge vine, som begge var fra 2008, hvilket betød at de var en smule lukkede, men hold da op en elegant og smuk vin – helt enkelt og knivskarp duft fra dem begge. Sjovt nok duftede La Turque af friskkværnet peber, som jeg vil vædde med, at selv den mindst erfarne vindrikker kunne dufte, mens La Landonne duftede af grillet peberfrugt – og nej vi laver ikke sjov – nogle vil måske sige, at det var ensporet – vi synes bare det var fantastisk.

Har du penge, så må du få – men har du ingen…

Hvis man ikke følte, at smagningen bød på helt nok store vine, havde man muligheden for at gå i “Kultbaren”, hvor man kunne købe sig til nogle lækre dråber. Her kunne man bl.a. nyde nogle af Bordeaux’s 1. Cru slotte fx Chateau Margaux, Mouton Rothschild eller Latour alle i årgang 2009, som Robert Parker kvitterede med 100 point. Lidt af en teaser, for det var nok de færreste eller rettere ingen, som ville spendere 1200 kr. for 5 cl. vin heller ikke selv om priserne naturligvis ligger meget højt for disse vine.

Ren ondskab gemt ned i en meget stor og tung flaske…

Men heldigvis kunne man relativt billigere, fx for 100 kr. smage Cobos U Nico Vineyard fra Argentina primært på Malbec, som får 98 point af Robert Paker. Webmasteren ville naturligvis smage denne, da flasken var direkte voldsom at se på, og det var vinen med flest volt i. Hverken smag eller duft skuffede, men vi blev dog lidt chokerede, da værten begyndte at varme flasken op, vi spurgte forundrede hvad meningen var, og han forklarede, at den var så tyk, at den ikke kunne hældes ud medmindre den var varm – den åd du også næsten ikke? Nej, just kidding – men tyk det var den skam! En rigtig gastromandvin!

Smagte som ny portvin på trods af sin høje alder…

Som afslutning nød vi en lille Colheita Burmester fra 1963, som praktisk talt smagte som om den var fra sidste år – men fantastisk flot og afrundet i smagen, som osede af blomme og sveske – herligt.

Har du været forbi nogen af Philipsons smagninger? Og hvilke af deres vine foretrækker du?

 

Kommentarer

  1. Fin lille reportage fra smagningen. Jeg var til Philipsons tilsvarende smagning i Aarhus, og jeg må erklære mig ganske enig med jer. For mig viste flaskens ånd sig, da jeg smagte Landonne, der på min palet smagte ekstremt meget af grapefrugt.

    Jeg var ligeledes glad for Weingut Weninger, der leverede nogle knivskarpe rieslinger fra Mosel.

    • Tak Rasmus, synes slet ikke jeg bemærkede noget fra Mosel, vi var nok for optaget de “store” vine :-)

  2. Emil Skytte

    Hej Gastromand
    Jeg var selv til smagningen i Århus og havde privilegiet af, at smage de tre store cote rotie samt Sassicaia’en. Jeg var faktisk mere stemt på Sassicaia’en fremfor Guigals vine, da jeg syntes den havde en elegance, som de andre manglede lidt, men gjorde mere op for gennem deres kødelige duft og krop. Det er jo smag og behag, men jeg tror måske bare generelt at jeg er mere for elegancen frem for fyldighede og Guigals vine er stadigt meget rustikke på dette stadie, hvor jeg syntes sassicaia’en var lidt mere underspillet.
    Jeg prøvede faktisk også de to Rieslinger fra Weingut Weninger og var specielt meget imponeret over hans Kabinett. Jeg mener dog stadig, at man kan finde langt større riesling uden at skulle købe 12 flasker, eksempelvis Atomwine, har et enormt godt sortiment. Vinen der virkeligt kom bag på mig, var faktisk bare tiltænkt som en ganerenser i form af Casas del Bosque’s sauvignon blanc, som tog fusen totalt på mig. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle have sådan en oplevelse ud fra den drue, men ikke desto mindre er det én af de få vine, som jeg virkeligt overvejede at købe 12 af.
    Oppe i kultbare prøvede jeg Henri Boillots største Meursault i form af hans Genevrieres og DEN VAR EN TOTALT SKUFFELSE. Virkeligt ærgeligt, og kan møntes fuldstændigt på det kære mandskab bag bardisken. En så ekstrem meursault skal altså dekanteres, hvis den ikke bare skal smage af syre og dufte vanilje og popcorn. Som det allermindste ville man nok forlange at ordentligt glas, men istedet får man et lille smageglas igen. Det var lidt ærgeligt, men ellers det eneste kritikpunkt jeg havde på en ellers fantastisk aften. Forøvrigt shout outs til Christian Philipson for sit karismatiske væsen smittende livsfilosofi
    Emil

    • Hej Emil – tak for en omfattende og spændende kommentar. Som du selv siger er det jo smag og behag, vi har drukket Sassi mange gange, og bevares det smager godt, men ikke af 1000 slag, på ingen måde desværre – jeg har selv et par stykker liggende, og har da haft en stor oplevelse med årgang 2003, som jeg har skaffet lidt billigere. Hvis jeg springer på noget bliver det bestemt 2009 Bricco dell’Uccellone Barbera Braida eller måske dens storebror, som kan erhverves for 500 kr., dog håber jeg lidt, at den kommer på bud snart (blink blink).

      Som jeg også skriver ovenstående, så var Kultbaren lidt af en teaser, faktisk synes jeg det var et lidt malplaceret indslag, jeg så nok hellere det fulde fokus på den anden smagning. Det er lidt synd med din oplevelse af Meursault, hvad måtte du slippe for den?

  3. Jeg var også til smagningen i Aarhus.

    Jeg er meget enig i La Landonne, utrolig flot vin.

    Mht Sassicaia, så er det første gang jeg smager denne, og ja, det er en lækker vin (fyldig, men noget mainstream/easy ift. hvad jeg havde forventet) – jeg synes ikke den var nær så elegant som vinene fra Guigal.

    Derudover var jeg, ligesom Rasmus, glad for Weinguts Riesling fra Mosel samt Craggy Range’s Pinot.. ;) …(-Ikke at forglemme Bollingers champagne – det er altid godt)

    • Nå, nu så mange snakker så begejstret om den her riesling, så kunne det da være den skulle have en ordentlig test på Gastromand sammen med nogle andre værdige kandidater? Det kunne da være fedt!

      Sassicaia er alt for overratet, så er det sagt, og jeg står ved mit ord.

      • Emil Skytte

        Jeg slap kun 75 kr. for et glas. Det er ikke prisen, der sådan set var noget galt med, men når jeg nu i forvejen har haft én af mine største vinoplevelser med Henri Boillots standard Meursault, så er det fandme en skuffelse, når man har sat næsen op efter noget virkeligt ekstraordinært…
        Det kunne forøvrigt være vildt fedt med rieslingtest. Jeg er selv udpræget hvidvinsmand og tysk riesling er simpelthen fantastisk! Prøv Fritz Haag “Sonnenuhr” vine, de er fantalastiske!!

        • Jeg kan bestemt følge dig, her må man pege lidt på personalet, som stod for denne del – men nok om det – kender du Van Volxems vine? Det er en meget stor gut ved navn Roman, som står bag dem?

          • Emil Skytte

            jo, jeg kender godt Volxems. Har dog aldrig selv prøvet dem, men han skulle være én af de nye giganter i Saar. Det kunne virkeligt være fedt hvis I prøvede at smage nogle tyske rieslinger op mod hinanden. Folket skal sgu uddannes i tysk riesling – der er for mange steder, der kun holder sig til Alsace, når det i virkeligheden forholder sig sådan at Tysk riesling er eminent – Damn you, Piesporter!!
            Hvorfor ikke prøve at sammenligne nogle af de store?! Altså, Egon Müller, Fritz Haag, Keller, Diel og Volxem… I kan jo sagtens samle nogle hæderlige vine ind til overkommelige priser. Jeg tror sådan set at alle de vine, der ikke lige er grösses gewächs kan fås for under 200 lige med undtagelse af Egon Müller selvfølgelig ;)
            – Jeg skal fandme også snart have Volxems vine, det er bare alle de skide impulser, der driver mig andetsteds, hehe

          • Impluskød er roden til alt ondt og godt Emil, men ofte også derfor vi finder vi og spændende vine, vi ikke anede eksisterede. Jeg er meget enig, tysk riesling er meget undervurderet (heldigvis) da, og sparker i mine tilfælde røv i forhold til det franske, hermed ikke sagt, at jeg ikke nyder et køligt glas af den franske til hver en tid. Jeg synes bare ofte, at man betaler temmelig meget, for at få noget virkelig godt, det fik vi ved Volxems og til meget fair penge.

            Jeg tror faktisk vi sparker et lille indlæg afsted omkring netop Volxems meget snart, så må du lige kigge med, det bliver godt!

          • Mmmmmm impulskød… :)

          • LIKE! :-)

          • Halvamerikaneren

            Impulskød er noget farligt noget. Det er bla. skyld i at jeg nu har ca 25 kg. svinekød til at ligge i køleskabet – inkl en hel skinke der skal blive til spegeskinke, to slag til rullepølse og ca 10 kg småkød der snart bliver til spegepølser.

          • Ikke dumt dog, men implus alligevel? :-)

          • Halvamerikaneren

            Mere eller mindre – skulle egentlig bare bruge nogle kilo småkød til spegepølser men endte med at bestille en del mere hos halvgris.dk

  4. Lars Gaba

    Jeg er så også en af dem der hyler i kor over Sassicaia’en. Jeg har haft den i 6 forskellige årgange ( da jeg ikke bor i DK og kan købe den til fornuftige penge). Jeg vil ikke sige den har skuffet men man mangler bare Wov oplevelsen. Dette kan man ikke sige om Guigals vine, de har simpelthen givet mig de bedste vin oplevelser jeg kan huske. Desværre er de ikke til at få fat i længre(pris), men hans Château d’ampuis er nu heller ikke dårlig(pris 260-280 dkr)
    Der i mod kan jeg varmt anbefale Bricco dell’Uccellone Barbera Braida (kan iøvrigt oplyse at den sælges i Pimonte til ca. 195-210 dkr) og de mange Baroloer især fra Cannubi marken. Skægt nok var jeg ikke specielt til Italienske vine, men efter flere ture til Pimonte er jeg blevet vild med disse vine. Desværre syntes jeg at området er meget svært hvad angår marker, producenter osv lidt ligesom Bourgogne( som jeg dog har lidt styr over) Nå vi er så heldige at vi kun har 220 km til Alba(Pimonte) så der kommer mange ture dertil i den kommende tid og forhåbeligt også viden.
    Solrige hilsner
    Lars Gaba
    Biot, Côte D`Azur

    • Hej Lars – jamen vi er jo rørende enige – går ud fra du har bidt mærke i, at vi faktisk anbefaler Bricco dell’Uccellone? Jeg har selv haft meget blandede oplevelser med Sassi, jeg har fx smagt en 2003 som smagte intet mindre end fantastisk, og en 2002 som slet ikke var noget at skrive hjem om og til sidst en 1996, som var helt off – jeg mistænker også den for muligvis at have været lidt skæv. Men prisen taget i betragtning, så bliver det nok aldrig rigtig mig – ville langt hellere skyde mine penge efter fx Dominus!

Smid lige en kommentar, ik'

Smid lige en kommentar, ik'