3 danske kokke nomineret til THE BEST CHEF award 2021
THE BEST CHEF annoncerede i dag at Amsterdam bliver værtsby for den femte udgave af THE BEST CHEF AWARDS, deres årlige hyldest til verdens bedste kokke gennem et storslået tre-dages culinarisk festivitas, der kulminerer med udgivelsen af 2021-ranglisten.
En rangliste som René Redzepi lige nu topper efter at han in 2020 blev kåret som værende den bedste og mest inspirerende – af alle- af sine kolleger. En titel Björn Frantzén modtog året før, og Joan Roca de to forrige år.
Danmark udmærker sig lige nu ved at have hele fem kokke på ranglisten:
- René Redzepi #1
- Rasmus Kofoed #9
- Rasmus Munk #34
- Eric Vildgaard #40
- Poul Andrias Ziska #90
Se hele 2020-ranglisten her: www.thebestchefawards.com/virtual2020
3 danske kokke er nomineret i 2021
The Best Chef annoncerer, at tre nye kandidater (men ikke hvilke) fra Danmark er nomineret til 2021-listen, der kommer til at bestå af de nuværende 100 rangerede samt de 100 nye kandidater, der tilsammen udgør de 200 kokke der kan stemmes på.
De stemmeberettigede er de 200 kokke plus en større gruppe anonyme “professionelle”, der rejser verden rundt og spiser på verdens bedste restauranter. Denne gruppe nominerer også de 100 nye kandidater.
Fra d. 25. februar bliver de 100 nominerede annonceret én om dagen i vilkårlig rækkefølge via The Best Chefs social media kanaler der rammer over 1,5 millioner følgere globalt.
D. 6. juni begynder selve stemmeprocessen, der udover at finde “The Best Chef 2021” også inkluderer kåringen af “The Best Chef Rising Star”, “The Best Chef Pastry Award”, “The Best Chef Food Art”, “The Best New Entry”, “The Best Chef Voted by Chefs”, “The Best Chef Science Award” og “The Best Chef Legend Award”.
Afstemningen om den offentlige tildelte Fol-LOVERS Award begynder i juli og varer i en måned.
Efter succesfulde udgaver i Warzawa i 2017, Milan i 2018 og Barcelona i 2019 samt Virtual2020, der stadig blev flot udført, men online, under hvad man uden tvivl kan kalde for det værste år i restaurantverdens historie, lyder dette års slogan: Back to “Live”. Back to Reality. En lettere omskrivning af Soul II Soul’s 1989-klassiker.
Udover selve TOP100 AWARDS der tidligere har været et stort tilløbsstykke for alverdens bedste kokke, står den på tre-dages fejring også på FOOD MEETS SCIENCE og AREA TALKS, der bliver proppet med prominente navne inden for den kulinariske verdenstop.
THE BEST CHEF er et verdensomspændende netværk af lidenskabelige madelskere – som os selv. Et projekt dedikeret til at fejre de talentfulde kokke, der skaber de bedste madoplevelser rundt om i verden samt en global familie af ligesindede, der deler kulinariske oplevelser. Et fælles rum, hvor den gamle garde deler erfaringerne fra håndværket med den næste generation, som til gengæld inspirerer til nye måder at tænke på. En mission der er vigtigere end nogensinde, hvis du spørger os!
Se mere på www.thebestchef.com
Gastromand regner naturligvis med at sidde klar til at rapportere fra 1. parket i Amsterdam til September – ja hvis altså Corona-guderne tillader det. Fingers crossed!
Hvilke 3 danske kokke tror du, er de nominerede i 2021?!
Stik os en kommentar-
nå da
Kommentarer