Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. december 2024

Scroll to top

Top

3 kommentarer

Gourmet Chicken Wings

Gourmet Chicken Wings

Så er det endelig blevet tid til én af årets helt store dage i gastromand-kalenderen: Super Bowl XLVI…

En aften og nat hvor flere og flere danskere mødes til et orgie af underholdning, mad og drikke!

Læs også: De ultimative nachos

Som fan af Dallas Cowboys, har det været noget tungt at følge Giants’ vej mod Super Bowl, men på søndag stopper festen for dem! Og det skal fejres med en ordentlig røvfuld kalorier.

Webmasteren kigger forbi og hjælper med at traktere de 12 andre gæster, som forhåbentligt kan se frem til at fylde maven med en række lækre snacks (samt den obligatoriske Pulled Pork Burger).

Der vil i løbet af de næste par dage komme et par opskrifter på nogle af de snacks, vi planlægger at servere i løbet af aftenen.

Første snack bliver en remake af en remake af Chicken Wings. Den oprindelige opskrift er udtænkt af Michael Voltaggio. Vores fortolkning skulle gerne gøre det noget nemmere at præstere denne ret i et køkken uden flydende nitrogen og sifon.

Gourmet Chicken Wings

5 fra 2 stemmer
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Wings:

  • 20 kyllingevinger sørg for at der er godt med kød på
  • 1 løg i både
  • ½ bundt frisk timian
  • 1 l hønsebouillon
  • 1/4 l fløde
  • Lidt karry
  • Salt
  • Lidt mel
  • Rapsolie

Hot Sauce (rigeligt til et par portioner):

  • 3 grillede peberfrugter uden skind
  • 1/2 dåse flåede tomater
  • 1/2 dl rødvinseddike
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. Cayennepeber
  • Pepper Sauce/Tabasco - alt efter smag...og mod

Blue Cheese dip:

  • 1 dl cremefraiche
  • 100 g flødeost
  • 100 g blåskimmelost
  • Lidt peber

Sellerifritter:

  • 2 knoldselleri
  • 2 l rapsolie
  • Salt

Sådan gør du

- Dagen inden:

    Wings:

    • Fjern det yderste led af vingen, krydr resten med salt og karry og lade dem trække 30 min.
    • Smid vingerne i en gryde og tilsæt løg, timian, fon og fløde.
    • Lad det simre over svag varme, til det er muligt at ”smutte” benene af, uden at ødelægge kødet.
    • Placer de udbenede vinger under pres imellem to plader og køl i ca. en time.

    Hot Sauce:

    • Hæld alle ingredienser i en gryde og blend til en jævn konsistens.
    • Kog op og blend derefter igen.
    • Stilles på køl

    - På dagen:

      Blue Cheese dip:

      • Mos blåskimmel-osten med flødeosten og rør creme fraichen i, til en jævn masse.
      • Smag til med peber og evt lidt hvidvinseddike.
      • Stilles på køl.

      Sellerifritter:

      • Sellerifritterne laves efter samme fremgangsmåde som vores triple cooked fries.

      Wings:

      • Vend vingerne i mel.
      • Steg vingerne i olie til de er gyldne.
      • Smid vingerne i en dyb skål, sprøjt lidt af hot saucen over og vend vingerne for at fordel hot saucen ordentligt. (Alternativt kan hot saucen serveres som en dip)
      • Server!
      Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

      Følg med på bloggen de næste par dage, hvis du mangler mere inspration til din Super Bowl fest!

      Hvad står Super Bowl-menuen på hos dig?

      Stik os en kommentar

      Kommentarer

      1. Daniel

        5 stars
        Nu har jeg efterhånden fået købt alle ingredienser til alle jeres fantastiske opskrifter, men…. Jeg mangler stadig kyllingevinger!

        Jeg har ingen idé om hvor man kan erhverve sig kyllingevinger der ikke er blevet smurt ind i en tarvelig discount marinade.

        Er der nogen der kan hjælpe?
        Det skal helst være i København eller omegn.. :)

      2. sune

        Hej
        Har ikke lige styr på, hvordan Gastromand ser på links (så undskyld på forhånd, hvis jeg bryder reglerne) men jeg vil bare gøre opmærksom på et fremragende site til køb af økologisk fjerkræ.
        Jeg elsker kyllingevinger, men som regel kan man kun få de færdigmarinerede hotwingsudgaver i supermarkedet. De smager ikke godt, og desuden er det af den ringeste kyllingekvalitet, så der er ikke meget kød på dem. Køb dem derfor økologisk – og det kan du altså gøre her: http://www.soedam.dk/
        Der er virkelig meget kød på, og smagen er fantastisk intens. Ikke bare skind og fedt, altså. Har også med fordel købt kyllingelevere og hele kyllinger fra samme gårdbutik, kan kun anbefales. Har kørt en hel stribe af dem til en superwowl engang med betragtelig succes (selv om folk havde spist Roethlisburgere inden).
        De leveres som dybfrost i frostboks.

      Smid en kommentar

      5 from 2 votes (1 rating without comment)

      Opskrift Vurdering