Jeg vil starte med at undskylde, det er ganske urimeligt, at der først nu kommer et “rigtigt” indlæg om  restaurant Brdr. Price. Eksilsønderjyden og Webmasteren var naturligvis til stede på åbningsaftenen, men der fik vi jo ikke mulighed for at prøve alle herlighederne. Jeg har længe fulgt de to brødre, og har endda haft fornøjelsen af at spise med dem en enkelt gang. Vi har utallige gange ladet os inspirere af deres kogekunst, som i bund og grund passer os glimrende – vi er som dem blot glade amatørkokke!

For mit vedkommende er Adam og James Price årsagen til, at jeg begyndte at interessere mig for mad. Første afsnit jeg så var ”Tihvertifald kylling” fra sæson 2 af deres madprogram, hvor jeg forundret og imponeret så til mens Adam foreslog, at de skulle lave en ret som hedder ”Bamse og Kylling”, da han havde skaffet bjørnekød fra Nordnorge – helt fantastisk! Jeg besluttede mig for, at jeg selv skulle forsøge med nogle retter, og første egentlige velovervejede ret blev deres ”Kylling Pépitoria” og hjemmelavet butterdej til ”Høns i asparges”. Det tog ca. 6 timers hårdt arbejde, hvor jeg konstant spolede rundt i programmet mens jeg febrilsk læste opskriften. Resultatet var ikke noget kønt syn, men smagen fejlede som sådan ikke noget. Det blev for mit vedkommende startskuddet til, at der skulle laves mad!

For godt 3 uger siden besøgte jeg med en flok sultne kollegaer så restaurant Brdr. Price i Rosenborggade i København.

Man har valget mellem at spise i ”Spisekøkkenet” eller ”Spisestuen”. I køkkenet spiser man i deres åbne køkken, hvor man sidder ved træborde – tæt og intimt. I stuen er der hvid dug og bløde stole og indrettet med masser af malerier, lamper og lidt mere ”restaurant-agtigt”. Vi ankommer 20 minutter før vores reservation til kl. 21.00 (det var ikke muligt at få bord før). Der er tydeligvis travlt i restauranten, flere tjenere fiser frem og tilbage med velduftende retter. Vi forvilder os op baren, som ligger i forlængelse af køkkenet. Efter noget tid kommer en tjener og spørger om vi har en reservation og fortæller os, at vi gerne må smide jakkerne – jo tak. Der går yderligere noget tid før en anden tjener kommer og spørger om vi ikke vil have en øl mens vi venter – ”Ja tak” lyder det i kor – det var præcis hvad vi ventede på! Præcis kl. 21.00 bliver vi pænt vist til vores bord.

Vi får bestilt en forret og hovedret hver, og beslutter at vi venter med at vælge desserten. To af os hopper på Foie gras terrine med chutney af figner samt ristet rugbrød, én napper en Landpaté på øko-gris og til sidst en Fiskesuppe med rouille og croutoner. Vi bestiller en 2010 Côtes-du-Rhône, Rosé, Chateau Marjolet, til 275 kr. hertil. Kort efter bestilling ankommer et lille groft hjemmebagt brød med brødrenes ”egne” biodynamiske smør til.

Herefter vinen, hvor der smages for, godkendes og skænkes. Den har masser af syre og bid, duft af røde bær og cedertræ – ikke nogen videre stor vin, men ganske fin til prisen. Smørret er lidt for tempereret til min smag, men hold op hvor det smager godt – det lille brød får hurtigt ben at gå på, så den gode tjener kommer fluks med et ekstra. På trods af travlhed går der ikke længe før vores forretter ankommer, som præsenteres med et venligt smil fra tjeneren.

Jeg har selv valgt foie gras, som serveres i to små glas med smør ristet rugbrød til. Det smager glimrende, navnlig den koncentrerede søde chutney vinder indpas hos mig, her kommer syren fra rødvinen ind og gør sit arbejde og skaber fint modspil. Min medspiser er rørende enig, og tilføjer – ”Jeg kunne snildt spise en ekstra omgang!” – Også landpaté får roser med på vejen.

Fiskesuppen er lavet på jomfruhummer og det kan både duftes og smages – faktisk synes vores fjerdemand, at den er en anelse for kraftig. Jeg smager selv og giver ham ret i, at der er smæk for skillingerne! Rouillen er helt fantastisk og burde nok have været rørt godt rundt i suppen, hvilket ville have lettet den lidt. Vi lader en bemærkning falde om den kraftige suppe, og tjeneren giver os ret i, at den er kraftig, og forklarer, at brødrene går ind for god koncentration og dybde i maden – det må vi give ham ret i.

Mens vi venter på hovedretten har vi tid til at nyde atmosfæren i den travle restaurant og observere de mange andre gæster. Der er god stemning, folk spiser og hygger sig gevaldigt. Det er som om, at folk føler sig velkomne og brødrene har formået at tage deres broderlige kærlighed med ud af deres programmer og flytte ind i deres restaurant.

Så ankommer the main course, tre af os er på John Prices gamle opskrift – Boeuf sauté Stroganoff med pommes – som I øvrigt er ”sideorder”. Derudover kunne man vælge mos af kartoffel eller rodfrugter. Sidste mand hopper på Bøf af krogmodnet dansk kødkvæg (300 gram) også med pommes. Stroganoffen bliver serveret i små ildfaste fade og fritterne i små miniature udgaver af nettet fra den gyldne brød – ge-ni-alt! Smagen fornægter sig ikke, det er enkelt, gedigent og med masser af velsmag. Der er ingen tvivl om, at der er brugt fornuftige råvarer og tid på at sikre, at det hele smager “som det skal”. ”Mmmm” – ”Fandme lækkert” – ”Hold da op, vi kommer til at sove godt i nat” er de umiddelbare kommentarer fra bordet. Igen glæder jeg mig over syren i rødvinen, som giver modspil til fedmen fra fritterne. Den danske krogmodnede bøf får også roser, hvor saucen – kaldet ”Adams bistro-sauce” også får en thumbs up.

Jeg er mæt og tilfreds og vælger at springe desserten over, et par af mine medspisere mente dog, at de kunne have spist mere – jeg vælger at betragte deres kommentar som ren show off. Vores regning endte, for fire øl, forretter, hovedretter og en flaske vin, lige under 2000 kr., hvilket må siges at være mere end rimeligt.

Som deres kære far sagde under et interview på Danmarks Radio (ja før det kom til at hedde DR) – ”De vil gerne spise med Price” – med “de” mente han folket – og ja, på trods af et par dårlige østers, så er jeg rørende enig – det er mangfoldigt og tro mod konceptet – de leverer kvalitetsmad med masser af smag, smør og kærlighed til alle dele af befolkningen. Jeg vil mene, at selv min gamle mormor, som ellers altid har haft holdningen, at Jensens Bøfhus er en af de bedste restauranter, der findes… ville nyde det. Det samme vil madentusiasterne og det mere krævende publikum.

Eneste torn i øjet var, at jeg følte vi manglende en velkomst da vi ankom, der gik længe før en tjener kom og bød os velkommen. Jeg observerede flere af gæsterne, som ankom sammen med os, stod lidt overladt til sig selv – det er vigtigt, at overtjeneren eller den ansvarlige kommer og byder gæster velkommen. Men denne enkelte hændelse afholder dog ikke mine tre medspisere for at bestille bord igen, hvilket allerede er gjort. Det er jo i bund og grund det, det handler om i disse rabatsidetider. Succesen er sikret.

Til sidst er der vel bare tilbage at sige, tak for mad og forhåbentligt på snarligt gensyn.

Madarkitekterne har også besøgt Prices

Har du besøgt restaurant Brdr. Price? Og hvad synes du om den?!

Stik os en kommentar