Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Pop-up-restauranter – Hvem, hvad, hvor?

Den nynordiske bevægelse har, fortjent eller ej, stjålet næsten al spaltepladsen gennem de sidste par år, når det har drejet sig om nye tendenser på restaurant-scenen i Danmark og enhver dansk by med mere end 10.000 indbyggere har vel efterhånden sin egen spin-off på konceptet. Andre spændende koncepter har dog også åbenbaret sig for dansken med stor succes; blandt andet åbnede Nose2Tail for et års tid siden i Kødbyen og bev Københavns første ”nose to tail”-restaurant, hvor hele dyr købes og bruges fra ende til anden.

Et andet meget interessant koncept der har set dagens lys er pop-up-restauranter – midlertidige restauranter, som ofte finder sted alle andre steder end i et restaurantlokale…

4.4 Redux by Silver.Spoon (Foto: Nick Levin)

Det første eksempel vi så på en pop-up restaurant herhjemme var nok I’m a Kombo’s event i en penthouse lejlighed på Islands Brygge i efteråret 2009. I’m a Kombo nåede 5 events, blandt andet ét i Illums udstillingsvinduer ud mod strøget, før de flyttede i mere permanente lokaler i Kødbyen, hvor de ca. hver 6. uge åbner dørene til deres eksperimenterende univers i en lille uges tid – prøv det!

4.4 Redux by Silver.Spoon (Foto: Nick Levin)

Men hvilke muligheder har man så, hvis man gerne vil afprøve pop-up konceptet? Vi giver dig her tre bud:

NaCl

Den største pop-up succes herhjemme må helt sikkert være NaCl, som kombinerer pop-up konceptet med showcooking, hvor gæsterne oplever tilblivelsen af menuen på nærmeste hold – ja, nogle gange deltager man endda selv i tilberedningen. Kokkene til NaCl’s arrangementer er et skiftende hold af unge kokke-talenter fra nogle af rigets ypperste restauranter, der mødes for at lege og prøve nye ting af. NaCl’s events er så populære, at billetterne bliver revet væk på få minutter, så vær klar ved tasterne når billetterne blive sat til salg.

Læs mere hér.

Silver.Spoon

Silver.Spoon Guerilla Dining står bag nogle meget interessante events, som indtil videre har været begrænset til København. Her er det den komplette oplevelse i højsædet og det gør de godt. Til deres seneste event 4.4 Redux, som fandt sted på Desingmuseum Danmark, startede aften med en rundvisning på museet og der blev fremført specialkomponeret musik til hver af de fire retter. Bedøt ud fra 4.4 Redux, leverer Silver.Spoon nogle super gennemførte arrangementer, som jeg varmt kan anbefale!

Silverspoon afholder deres næste arrangement wine & grub fra d.11-15. april i en kælder på Østerbro.

Læs mere om Silver.Spoon hér.

4.4 Redux by Silver.Spoon (Foto: Nick Levin)

Din Baghave

Grønthandleren Din Baghave afholder pop-up-restaurant den første fredag i måneden, hvor fokus hovedsageligt er på grøntsagerne og deres muligheder. Man kan naturligvis diskutere hvor meget pop-up der er over konceptet, når nu både lokation og frekvens er den samme. Én ting man dog ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, er kvaliteten af råvarerne, der stammer fra de bedste producenter af grøntsager i Danmark. Gastromand har endu ikke selv været til et af Din Baghaves arrangementer, men flere af vores blogger-kollegaer har talt ganske varmt om dem, så det er på to-eat-listen.

Læs mere hér.

Det var vores bud på “danske” pop-up-restauranter, men hvilke har vi overset? Har du besøgt en pop-up-restaurant? Og hvordan var din oplevelse?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tak for det, der er nu bestilt ved Silver Spoon…

Smid en kommentar